Affæren fortsætter i en årrække indtil den hemmelige elsker, der i mellemtiden er blevet major, i febervildelse afslører utroskaben kort før sin død.

Viljeslivet hos en flegmatiker er fyldt af gentagelser, da sådan et menneske elsker og finder tryghed i sine vaner og daglige rutiner.

Gunnlaugr var på sin side lige så trofast og standhaftig og langt mere betaget af sin kærlighed end f. ex. Hallfreðr vandræðsakáld, Björn osv. Gunnlaugr er den romantiske elsker frem for alle andre.

I virkeligheden var hun en beskeden kvinde dræbt af en ulykkelig elsker, men som tiden gik, blev den tragiske historie ændret til en ulykkelig elskerinde, der klagede over hendes ufølsomme elsker.

Hans død er blevet tilskrevet Zoë eller hendes unge elsker.