-
Saa bad han mig gjentagne Gange om Kysset, og fik det, og fra den Dag elskede jeg ham virkelig saaledes, at jeg efter min omtrent femtenaarige Alders Begreb troede, jeg vilde aldrig kunne faa et Menneske kjærere.
-
Han havde måske problemer, der gik forud for kærligheden; han misbilligede hende, når hun vilde elskes!
-
Han kan elske mig usigelig højt, fordi han ikke siger det, og hvis jeg ikke af andre Grunde kunde vide, at han elskede mig, var det intet Bevis, om han saa hundrede Gange i Træk forsikrede mig: Jeg elsker Dig.
-
Hvad Ret havde jeg, sagde jeg til mig selv, til at sige en ung Pige, at jeg elskede hende, naar det næsten var umuligt, at jeg nogensinde kunde gøre hende til min Hustru?
-
Han var elsket, saaledes som han havde smægtet efter det hele sit Liv, elsket for sin egen Skyld, uden Fordringer, uegennyttig elsket af hende, som dog stod ham nærmest af alle.
-
6. Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!
-
Tilvisse, naar det er To, som elske hinanden lige trofast.
-
Jeg har afført mig selv, og jeg er beruset af dette hemmelighedsfulde Væsen, der i sig forener saa mange forskjellige Kræfter, saa mange hinanden modsatte Elementer, saa mange Interesser, saa mange stridende Følelser, og jeg elsker det højere end mig selv: min Kjærlighed til Fædrelandet er stærkere end Døden!
-
I elsker jo sligt, Israeliter, lyder det fra den Herre HERREN.
-
Han vilde kun være i Stand til at elske lige til det sidste.
-
Saadan som en Elsker kan fra Fodens Saal til Tindingens skonne Bue fore sin sode Laebe langs den Elsktes ganske Legem, for, i Salighed, det alt at eje ... Saadan elsker jeg Dig-- saadan.
-
Nej for han elskede dig vist oprigtigt, og naar du trængte -- -- Ja, men han tog det saa forfærdelig alvorligt.
-
Hans strøg, klappede og knugede sin Dame og forsikrede, at han aldrig havde elsket hende højere end netop for nærværende.
-
raabte hun, saa kom da ud, jeg elsker dig jo saa højt et Menneske elske kan, jeg gjør, Søren, jeg elsker dig, elsker dig, elsker dig, -- aa, han tror mig intet, hvad skal jeg arme, elendige Menneske da gribe til?
-
De sædvanlige Slobroksfyre begyndte at ryge deres Piber i Gaarden, mens Stuen luftedes ud, og slæbte deres Tøfler frem og tilbage foran Vinduet, gesticulerende til den filosofiske Behandling eller til Beklagelserne over, at de ikke kunde lære deres Kirkehistorie -- ogsaa de maatte elskes i al Evighed, de var jo saa kjære Brødre.
-
Jeg véd kun, at nu slipper jeg ham ikke; jeg véd, at han havde ikke behøvet at bede mig komme igen, for jeg var alligevel kommen ... ... Jeg véd, at jeg elsker ham, og at jeg er usigelig lykkelig, og at jeg vil tilbringe Natten med at græde.
-
Jeg veed meget vel, at han ikke skyder sig en Kugle for Panden, og at man neppe engang vilde kunne sige, at jeg gjorde ham ulykkelig, skjøndt han virkelig elsker mig lidenskabelig, -- men maaske vilde jeg dog gjøre ham ubodelig Skade.
-
Jeg elskede min Hjærtenskær, min Hjærtenskær, i hendes Magt min Sjæl var lagt, og hun var klog som hun var smuk, beskar mit Væsens vilde Skud, stak mine Evners Baner ud -- og gik saa fra mig, uden Suk, og valgte sig en anden.
-
Skjøndt hun ellers snarere saae lidt ældre ud, end hun var, gjorde hun nu et saa barnligt Indtryk, at jeg uvilkaarlig sagde til mig selv: er det muligt, at det er denne Pige, der elsker dig som en Kvinde elsker, ja, som -- desværre! --
-
En Mythe fortalte, at Zeus elskede Metis (Indsigt, Kløgt); men da hun i Følge en Spaadom først skulde faa en Datter, der var sin Fader lig i Forstand, og dernæst en Søn, der skulde blive Herre over Guder og Mennesker, overtalte Zeus hende til at forvandle sig til en Flue, hvorefter han slugte hende og fødte saa selv den Datter, som Metis skulde have haft, ved at Hephaistos slog Hul paa hans Hoved med sin Økse.
-
jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker; 48.
-
Under 11. Februar melder jeg til E. Mynster: Idag skrev jeg, efterat jeg mundlig havde meddelt hende min Hensigt, et Brev til hende, hvori jeg saa inderlig og dog kraftig, som jeg aldrig har talt til nogen, thi jeg elsker hende høit, bad hende at følge Gjenfødelsens Vei.
-
10. Blinde er alle dets Vogtere, intet ved de, alle er stumme Hunde, som ikke kan gø, de ligger og drømmer, de elsker Søvn; 11. grådige er de Hunde, kender ikke til Mæthed.
-
Denne Time forekom mig paa en hemmelighedsfuld Maade at have ført os nærmere sammen; og medens al min Glæde hidtil havde været Bevidstheden om at have Lov til at elske, gjennemstrømmedes jeg nu af den salige Følelse, at #være# elsket, selv at være Gjenstand for den Andens Længsler og forborgne Ønsker.
-
At Moderen, efter at have været gift med Verdens ædleste Mand, der havde ofret sit Liv for Fædrelandet, og elsket sin Hustru over alt andet, at hun nu vilde gifte sig med en ussel Prokurator, et rent ubetydeligt Menneske! --
-
Jeg forstod, at der var noget frygteligt ved dette stærke taalmodige Tyskland, og jeg saa, at et saadant Land, saa gammelt og saa elsket, aldrig kan holdes under Aaget.
-
Hun elskede ham; hvor det var forunderligt at sige, hun elskede ham!
-
22. Dersom nogen ikke elsker Herren, han være en Forbandelse!
-
I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din Næste og hade din Fjende.
-
Fordi HERREN elsker Israel evindelig, satte han dig til Konge, til at øve ret og Retfærdighed."
-
24. Og hertil kaldte han også os, ikke alene af Jøder, men også af Hedninger, 25. som han også siger hos Hoseas: "Det, som ikke var mit Folk, vil jeg kalde mit Folk, og hende, som ikke var den elskede; den elskede; 26. og det skal ske, at på det Sted, hvor der blev sagt til dem: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Børn."
-
Jeg vilde elske ham dobbelt som deres Fader.
-
7. Thi en Tilsynsmand bør være ustraffelig som en Guds Husholder, ikke selvbehagelig, ikke vredagtig, ikke hengiven til Vin, ikke til Slagsmål, ikke til slet Vinding, 8. men gæstfri, elskende det gode, sindig, retfærdig, from, afholdende; 9. en Mand, som holder fast ved det troværdige Ord efter Læren, for at han kan være dygtig til både at formane ved den sunde Lære og at gendrive dem, som sige imod.
-
Jeg er som alle dødelige kraftig egenkærlig, men Religion og Far og Mor fortalte mig, at Livet forstøder den, der ikke sin Næste elsker ærlig.
