-
Men når kan jeg komme til at gøre noget for mit eget Hus?"
-
og førte Mændene ind i Josefs Hus.
-
Saa siger Andenkarlen: Derhenne i det bitte Hus der har de en Ildklemme, a er vis paa, den kan akkurat passe; om han maatte ikke løbe hen og laane den?
-
* * * * * Hvide Hus, du hvide Hus, som en jublende Skare kommer dine Minder--kommer og samles om En.
-
You may copy it, give it away or re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included with this eBook or online at www.gutenberg.org Title: Det hvide hus Author: Herman Bang Release Date: July 6, 2004 EBook #12831 Language: Danish Character set encoding: ASCII *** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK DET HVIDE HUS *** Produced by Steen Christensen, Heidi Christensen and PG Distributed Proofreaders HERMAN BANG DET HVIDE HUS -Die Kindheit ist der Grundton fuer das ganze Leben, Mama.
-
The Project Gutenberg EBook of Det hvide hus, by Herman Bang This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with almost no restrictions whatsoever.
-
The Project Gutenberg EBook of Det graa hus, by Herman Bang This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with almost no restrictions whatsoever.
-
I det yderste Hus boede Elsebeth.
-
29. Eller hvorledes kan nogen gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke?
-
"Er det ikke et smukt Hus?"
-
Da det sidste Hus i Tientsins Kineserby laa bag ved os, var Solen i Færd med at staa op.
-
Paa den anden Side: i det salomonske Hus vilde han rimeligvis træffe Børsens Matadorer, Bankernes Chefer og Byens store Industridrivende, kort sagt, den lille Kres af Pengemænd, der, naar det kom til Stykket, regerede den øvrige Verden.
-
Det galdt blot om at holde ud nogle Aar paa Posten, saa vilde han i en ung Alder faa et forholdsvis godt Embede med et nyt, rummeligt Hus, en frugtrig Have og en stor Lod fed Jord, -- et Embede, der magelig kunde føde sin Mand og hans Kone med, ja endogsaa et begrænset Antal Børn.
-
Det gjorde han mange Gange om Dagen for at staa og kige op og ned af sit etetages, cementforsirede, røde Hus, der laa paa den anden Side af Gaden.
-
Sang om lyse Sommernætter, Mosebryg og Møllebrus, klingre Slag af sorte Spætter, Aftenrøg af øde Hus.
-
Slukkes end hvert Lys i Staden, brænder et endnu hos dig; ruger Tavshed over Gaden, til dit Hus naar Søvnen ej.
-
Og saa løb vi skræmte om i det mørke Hus, skrigende og skubbende til hinanden.
-
Man afsatte nogle gamle møre Idealer, som Ingen mente noget alvorligt med, og indsatte nogle nye, der betød det samme -- altsammen med samme Lethed som den, hvormed man byggede en gammel Rønne om til et moderne Hus.
-
Det var et hvidt Hus, og inde i Huset var Tapeterne lyse.
-
Saa toned' i Zion den trodsige Sang, mens Mændene mured med Ske og med Stang den Højestes Tempel, det hellige Hus.
-
I sit store, ensomme Hus kunde han gaa omkring, forbitret paa sig selv, fordi han beskæftigede sig saa meget med hende, men hvad nyttede det, hun havde fængslet hans Tanker, og de formaaede ikke at løsrive sig.
-
Han laa i et Hus bevogtet som Fange, og Folk der gik til og fra, hørte Bispen skoggerle.
-
Og den skumle uhygge, der begyndte ved de yderste huse, vilde ganske være gået tabt i en andens selskab.
-
Også husene generede ham, de var groet sammen i lange klumper, ikke enkelte individer som hjemme i hans egen by, hvor der var lige så stor forskel på huse som på mennesker; små huse og store huse, gamle og unge huse, pralende huse og fornuftige huse, velvoksne huse og krøblinger.
-
Han bojede om ad Hovedvagtsgade for at gaa til Telegrafstationen: han meldte til Goteborg et "velbesat Hus og fuldstaendig kunstnerisk Sejr".
-
Som en lille fugl fra helvede med sort krop og gule vinger og røg ud af halsen har ilden holdt sit indtog i den fredelige stue; nu går den som en glubende, fuldvoksen drage fra værelse til værelse gennem det værgeløse hus; den river med sin klo de gule gardiner ned fra stængerne, krøller den kostbare palme sammen i en klump, så let som en ung pige krøller et kasseret brev sammen i den hule hånd.
-
15. De begav sig derhen og kom til den unge Levits Hus, Mikas Hus, og hilste på ham, 16. medens de 600 væbnede danitiske Mænd stod ved Porten.
-
Også husene generede ham, de var groet sammen i lange klumper, ikke enkelte individer som hjemme i hans egen by, hvor der var lige så stor forskel på huse som på mennesker; små huse og store huse, gamle og unge huse, pralende huse og fornuftige huse, velvoksne huse og krøblinger.
-
Hans Fader var tidlig gaaet bort, og hans tungsindige Moder førte som Enke et høist uhyggeligt Hus.
-
Han havde set alt, med Smaakaarsmandens mistroiske Ojne: Leverandorernes Bedragerier og Haandvaerksmestrenes Svindel; og som en uvorn Dreng, der pludselig odelaegger det egne Legetoj og sonderslider Stykke for Stykke, fortalte han om Murvaerket, hvor der var iblandet Sten fra nedbrudte Ronner; Bjaelkerne, som havde udtjent i gamle Bindingsvaerkshuse; om Vandet, der var som en So, hvori de rejste Grunden for at opnaa det forste Laan; Svampen, som aad sig ind i alle Mure og slog ud paa hver en Vaeg; Jernkorsene, hvormed man havde afstivet Kaelderhvaelvingerne, der revnede--traevlende det op, hele sit Vaerk, hvor man bedrog og blev bedraget, blev han ved at fortaelle: Om Imitationens Stads, der solgtes og modtoges for aegte; Haandvaerksmestrene, der satte deres Navne paa Veksler, forledte af Spenner; Leverandorerne, betalte paa Sigt, der afrundede deres opskruede Regninger; Kokkene, som lod Kodet fordaerve for at rane Indkobs-Procenterne; om Fribilletterne, af hvilke man betalte Skat; om Nordmaendene med deres fyrretyve udsolgte Hus, der maatte drage hjem for Skillingerne fra pantsatte Kufferter--alt fortalte han, staaende op og talende forbitret og hojt, mens han faegtede med de knyttede Haender, som rettede han bestandige voldsomme Slag mod usynlige Ansigter.
-
Men hvad gjør man: man lægger Bethelskibet og det uartige Hus foran, saa at Prospectet gaaer fløiten! --
-
Det tredie Hus stod atter mere under Vand.
-
Han blev saa angst ved Stojen, som maatte der komme nogen ved Larmen i det tomme Hus.
-
Nede i Store Kongensgade, paa venstre Haand fra Gothersgade, og kun et Par Steder fra denne, laa der et toetages, ældre Hus.
-
Et toetages hus styrtede sammen foran dem, røg og gnister vred sig op mod himlen som en glødende skypumpe; murene faldt med en dump lyd og et suk, der mindede hæsligt om mennesker, der falder ned højt oppe fra, men ilden brølede af en stadigt voksende appetit og bredte sig ustanseligt.
-
Og atter laa de to Gamle uden at rore sig--sovnlose i det tavse Hus, hvor kun vandet rundt i Rorene sagte sukkede.
-
Men i Løbet af disse Dage, som han tilbragte i Jessens stille, tarvelige Hus, maatte denne Stemning efterhaanden vige for Følelsen af Befrielse ved at være kommen ud af et Forhold, som han havde indset var skævt, men som hans Anskuelser forbød ham at bryde.
-
-- Ikke i min Broders Hus, det vilde være Synd ... Men det er en anden Sag ser De nok ... For Resten kan vi jo holde os ganske nevtralt: jeg taler Dansk og De Tysk. --
-
Paa den ligger Hotel Dieu, de Syges store Hus, Justitspaladset og La Morgue, Boden, hvor de ukjendte Lig stilles ud, der fiskes op af Floden.
-
14. Derfor vil jeg, at unge Enker skulle giftes, føde Børn, styre Hus, ingen Anledning give Modstanderen til slet Omtale.
-
Ministeren, der skulde henvende nogle Afskedssaetninger til Hendes Naade, greb Ordet Weimar og talte om det storhertugelige Hus.
-
Og den Vulkan behersker jeg; et Ryk, et Slag, og fra mit Bur omstyrter jeg det stolte Hus, paa hvilket du er Topfigur!
-
-Og et yndigt stille Hus, raabte hun ned (det var lutter Embeds-og Bestillingsmaend samt en Baptistpraest, som boede der) og hun kunde naeppe vente, til Ida fik lukket op og sagde, som om hun havde glemt det: -Ja, her er Haandvaerkere.
-
Det var vor Ven fra det Stenstrupske Hus, Harald Neergaard.
-
Det var et stakkels gammelt hus, Ivar Holt boede i.
-
Men samtidig bævede hun ogsaa for, hvad han i sin utæmmede Brutalitet kunde finde paa at foretage sig, nu de var alene i det store, sovende Hus!
-
Nu var han vant til det snaevre Hus.
-
Spørg hver en Mand i smaarudede Hus, der hvor han bred ud fra Dørkarmen skuer, om han vil miste mit klagende Sus eller mit Vidsyns de vældige Buer.
-
Ved det sidste hus før broen, samlede hun skørterne med venstre hånd, greb om hatten med højre og smilede forventningsfuldt ved tanken om det, der nu skulde komme, og næsten med et spring var hun ude på broen.
-
Den rullede ind gennem Porten i det Schackske Hus og holdt i Gaarden, foran Havehuset.