Thi Job sagde: "Måske har mine Sønner syndet og forbandet Gud i deres Hjerte."
22. I alt dette syndede Job ikke og tillagde ikke Gud noget vrangt.
Vel er vi en kuet og slidende Hob, kun Trælle i Velstandens Gaard, i Samfundets Aske en nedtrykket Job, der skraber sin Byld med et Skaar; snart Svinger for Ruden dog Opgjørets Lyn, se op, Kammerater, det lysner i Sky'n, Befrielsens Malmklokke slaar!
15. Så smukke Kvinder som Jobs Døtre fandtes ingensteds på Jorden; og deres Fader gav dem Arv imellem deres Brødre: 16. Siden levede Job 140 År og så sine Børn og Børnebørn, fire Slægtled.
Efter sit Ønske fik han til Begravelsestext Job 3. v. 18: Der have Fangerne Frihed tillige; de høre ikke Trængerens Røst.