Bl.a. Decos problem med at lade tempremantet løbe af med sig (hvilket kostede mange røde og gule kort) blev løst til dels.

Endvidere gælder det, at et hold samlet set højst kan få tre gule kort.

Her får laveste hånd kun andel i puljen hvis højeste kort er en otter eller derunder.

Hvis spilfører nu tager stik på sine store kort i de øvrige farver, er det usandsynligt, at ♣ – farven kan etableres.

I 1688 oprettedes det såkaldte Dépôt de la Guerre, som fik til opgave at vedligeholde de franske militære arkiver og fremstille topografiske kort til brug for militæret.

Da Magic: The Gathering blev udgivet, var der kun blevet lavet 295 forskellige kort.

Her lavede man det første kort med forslag til 12 EuroVelo-ruter, der med inspiration i Danmarks nationale cykelruter inkluderede både nord-syd og vest-øst gående ruter samt rundture.

Desuden blev der sendt franske geologer til Paris for at lede efter geologiske kort over Normandiet.

Nintendo leverede omfattende støtte til Splatoon efter lanceringen ved at tilføje nye kort, våben og funktioner til spillet samt afholde tidsbegrænsede begivenheder kaldet "Splatfests".

Hvis der ved uddelingen af det sidste kort til hver spiller, ikke er tilstrækkelig mange kort tilbage til at give hver spiller et kort, lægges i stedet et fælles kort åbent på bordet.

Øen vises med et portugisisk navn Cirne på tidlige kort, sandsynligvis fra navnet på et skib fra en ekspedition i 1507.

Herefter gives kort hvorved hver spiller får to lukkede og et åbent kort hver.

Christian 4. havde ikke formået at samle Norden under den danske krone, men havde med Elfsborg og Kalmar gode kort på hånden.

Den samme projektion, men i transversal form, altså med cylinderen tangerende langs en meridian, benævnes nu efter Cassini, som i sidste halvdel af det 18. århundrede anvendte den til sit berømte kort over Frankrig.

Bilbo kommer til Kløvedal på sin rejse med Gandalf på vej til det ensomme bjerg, og her hjælper Elrond med at tyde det hemmelige kort der viser bagindgangen til Erebor.

Amerikansk kort fra 1943, der vise de omtrentlige bevægelser og handlinger, som de japanske (øverst) og allierede flådestyrker (nederst) foretog sig under slaget mellem den 23. og 26.august 1942.

Med en figur følger der to identiske kort, hvorpå figurens personlighed, styrke og evner står.

Hvis ingen eller alle vælger det korrekte kort, får "fortælleren" 0 point og de andre spillere får hver 2. Ellers får "fortælleren" og de spillere, der svarede korrekt, hver 3 point.

Spillerne afgør, hvem der starter, ved at tage af fra bunken; den, der trækker det laveste kort, giver kort.

Målet med spillet er for hvert hold at destruere modstandernes Ancients, som er svært beskyttet i kortets modsatte hjørner.

Hver spiller begynder spillet med seks tilfældige kort.

Det er denne afbildingsform, der anvendes til oprejste kort.

Dette fælles kort kan alle spillere anvende sammen med deres 6 øvrige kort til at danne den bedste hånd.

Man spiller dog sjældent flere end 12. Hver spiller får hver tildelt to personlige kort (hole cards) som ikke må vises til andre.

På det preussiske kort fra 1880 hed søen Schlief- oder Slip-See.