50 Adjektiver til beskrivelse «møde»

Rektor paaregnede i Tilfælde, der kunde møde, sikkert Hjælp fra Frankrigs mægtige Cæsar.

Efter at de sædvanlige Hilsener var udvekslede, optog de to Herrer igen deres afbrudte Samtale, og Tania bad Georg fortælle hende, hvilke Spørgsmaal der var blevne debatterede ved Klubbens sidste Møde, som hun desværre havde været forhindret fra at overvære.

Kun Boris, som gik i Midten, saa rask og stærk ud, hans lange, nøddebrune Skæg flagrede i Vinden, og hans Ansigt udtrykte Glæde over det uventede Møde, uden Skygge af Ængstelse for, hvad det kunde betyde.

I April 1883 havde jeg givet Tilladelse til Afholdelse af et saadant Møde; da fremkom den, der skulde indlede Mødet, med en yderligere Begjæring om, at det maatte tillades hans gode Ven, Folkethingsmand Jens Busk at komme til Stede for at forklare, hvad Venstres Program egentlig gik ud paa; det var jo dog af Vigtighed, at man fik dette at vide, saa at man ikke snakkede hen i Veiret om Noget, man ikke kjendte.

William og Margrete havde ikke talt sammen under Borddansen, deres Blikke mødtes kun, naar hun fo'r forbi i Dansen.

Tankerne vaagnede af Bedøvelsen og flygtede som instinktmæssig for Slaget og dets Sønderrivelse; de veg ud i Yderpunkterne af hans Liv, der, hvor de ikke vilde møde det Tilintetgørelsens Ansigt, der forstenede dem.

Det forekom Holst at være ganske praktisk til senere Brug at sikre sig en saa stedkendt Mand som Løjtnant Sjöström, og da hans Rejsefælle med den Svenskerne egne Takt ikke havde rettet et eneste Spørgsmaal til ham om hans Ærinde, besluttede han sig til at holde sig den Adgang aaben, det tilfældige Møde kunde byde, om der skulde vise sig Vanskeligheder ved Efterforskningen af den unge Pige fra Christiansstad, som han havde døbt Annie Carlson, og som han i sine Betragtninger stedse nævnede ved dette Navn.

Jeg havde lært dem af den lille Sophie i Vilna, og de betød: "Dersom Natten er smuk, mødes vi under Egetræet, men dersom det regner, ses vi i Kostalden."

Og man krævede, at de skulde møde frem.

Naar dette sidste møder noget, han ikke har set før, søger han at sætte det i Forbindelse med tidligere Erfaringer, og han ordner Tingene i sindrigt udtænkte Systemer, indtil han faar anbragt alle sine Erfaringer paa hver sin Plads.

sagde hun -- Ikke om I saa møder her udenfor med tolv sorte Hingste, skal Du faa flyttet mig saameget som en Tomme for den snottede Tøses Skyld!

Fra Slottet var hun forjaget, der var hendes Magt endt; det havde hun indset fra sit allerførste Møde med Svigerdatteren.

Tre Vinde mødes; Syltoppens Norden og Isblinkens Østen smækkes ligesom til Bunds i den skummende Fjord, og Sydvesten brøler sin Sejr ud over Fjældene.

Dommer 5 1. Da sang Debora og Barnk, Abinoams Søn, denne Sang: 2. Frem stod Høvdinger i Israel, Folket gav villigt Møde, lover HERREN!

Da de mødtes næste Dag, kunde Zina allerede meddele ham, at Slutteren var villig til at hjælpe dem, og man begyndte nu paa den nye Plans Udarbejdelse, efter at den først ved et Fællesmøde enstemmig var vedtagen.

Vare hans Venner mistrøstige og fortvivlede, mødte han dem ikke med Bebreidelser eller trivielle Formaninger, men med Mildhed, og fandt ikke sjælden det forløsende Ord, der behøvedes.

Ovre paa Vigsiden sønden for Frederikshald ved Lunelands Kirke, der, hvor svenske og norske Vande mødes i den stride Fjordstrøm, som om de ville dæmme Grændse op mellem de to Lande, derude paa den svenske Strand, nogle Bøsseskud fra Frederikshald mellem Idfjord og Svinesund laa en faldefærdig Hytte.

Men det blir ikke lyst som den Gang i April, da vore Hjærter mødtes vaarberuste ... Jeg lider Længslens Véer hjem til lidt Dagnings-Skær, hjem til dit Lykke-Smil, som lyste i April den dæmrende Nat, da Helligaanden suste.

-Husker De, Vilsac--sagde hun sagte--at vi en Gang talte om at møde det urimelige i Livet?

10. Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet; 11. løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro; 12. snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun; - 13. hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner; 14. "Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag, 15. gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!

Af velvillige Aander blev denne Scene naturligviis strax meddeelt Grev Walewsky, daværende Udenrigsminister, denne var slet stemt imod Malakoff og tilskrev ham et bittersødt Brev, i hvilket det hed, at han, Walewsky, kunde forestille sig, hvor ubehageligt det stedfundne Møde maatte have været for Marschallen, at han fuldtvel vidste at vurdere det Venskab, der bandt ham til flere af de fordrevne Prindser, men at det ikkedestomindre som Frankrigs Repræsentant maatte paaligge ham at lægge Baand paa sine Følelser, og at han ikke kunde andet end beklage, hvad der var forefaldet.

l Kneipen paa det andet, og vi mødtes triumferende, medbringende en Zeilen-Semmel og et Krus Kulmbacher som Bytte.

Line og hendes Svigerinde mødtes i Porten; men de kjendte naturligvis ikke hinanden.

Saa drejede den atter ind i de smalle Kanalgader, det samme dæmpede Raab lød, det samme stille Møde, de samme døde Huse og Aarens dumpe Slag i det mørke Vand.

Af velvillige Aander blev denne Scene naturligviis strax meddeelt Grev Walewsky, daværende Udenrigsminister, denne var slet stemt imod Malakoff og tilskrev ham et bittersødt Brev, i hvilket det hed, at han, Walewsky, kunde forestille sig, hvor ubehageligt det stedfundne Møde maatte have været for Marschallen, at han fuldtvel vidste at vurdere det Venskab, der bandt ham til flere af de fordrevne Prindser, men at det ikkedestomindre som Frankrigs Repræsentant maatte paaligge ham at lægge Baand paa sine Følelser, og at han ikke kunde andet end beklage, hvad der var forefaldet.

Regelen var, at Alle mødte paa Likvidationsdagen med de Summer de skyldte.

Pluraliteten er Medlemmer af en eller anden Kaproningsforening, og man møder naturligvis saa i Kostume: Skjorte med broget Sømandskrave eller Lærredsfrakke med Guldankre, Lærredsbenklæder med kulørte Striber ned langs Sømmen, hvide Gamascher og under alle Betingelser Kanotierhat, det vil sige en stor, primitiv Straakaske, forsynet med saa formidabel Skygge som muligt.

--Gud spaar jen evig for aal Ting ûnd, hwad enten det saa ska mød Præjst heller Bûnd!

6. I deres Råd giver min Sjæl ej Møde, i deres Forsamling tager min Ære ej Del; thi i Vrede dræbte de Mænd, egenrådigt lamslog de Okser.

(Det sære Møde.)

Et saadan Møde ender altid med, at Fjældmanden pludselig giver et Hop i Vejret, som greben af en usynlig Haand, og løber til Fjælds nordefter med en underlig kaglende Lyd“ ... Der lægger sig altid efter dystre Fortællinger en Uhyggefølelse over Tilhørerne.

At man kunde møde en Helt, en virkelig Helt, møde ham ridende i Store-Færgestræde, saa vildt havde hun aldrig drømt.

Ulrik Frederik indsaae, at det ikke kunde blive saaledes ved længe, og han skrev nu fra Kjøbenhavn til sin Ridefoged paa Kalø, Johan Utrecht et Brev, hvori han paabød ham i al Hemmelighed at forvisse sig om, hvorvidt Madame Gyldenløve vilde mødes med ham paa Kalø Slot, uden at Erik Grubbe fik Noget at vide derom.

Saaledes slettede han det onde Møde ud.

Hvad hjælper det saa, at hun den næste Dag møder Dig mere øm end nogensinde?

De bergenske Møer snart vi møde kan -- Ohi--ohøi!

--Men, hvor de oftest mødtes, var ved Graven.

Naar dette sidste møder noget, han ikke har set før, søger han at sætte det i Forbindelse med tidligere Erfaringer, og han ordner Tingene i sindrigt udtænkte Systemer, indtil han faar anbragt alle sine Erfaringer paa hver sin Plads.

Axel havde før redet over Hederne i det milde Danmark og mødt en Pige, der vogtede Faar, missende mod Solen, og kom gaaende med Græstoppe og Blomsterhoveder mellem Tæerne.

Men selv gaa til ham og maaske møde hans kolde, hoverende Smil!

Tætved hinanden ankrede her Linieskibene „Asia“, „Conquérant“, „Wellesley“ og „Azof“, hvert med sit Viceadmiralsflag vaiende fra Fortoppen; et lignende Møde hører ganske vist til Sjeldenhederne.

Saa bærer jeg, Herre, til Dig Tak for alt, hvad jeg har, prise jeg, Herre, vil Dig for hvad Du til Verden bar, Du har mig givet et Barnenavn, et Navn, jeg aldrig kan miste, Du har mig lagt i en Faderfavn, som holder fast til det sidste, Du har hele min Verden sat under Guds Faderøje, saa jeg kan leve ved Dag og Nat i Lys fra de evige Høje, saa jeg kan finde, hvor Vejen gaar blandt Vejes vildsomme Vrimmel, finde, i Pagt med mit Fadervor, den lige Vej til din Himmel; Du har mig givet de evige Ord, de bedste, som Verden ejer, i hvert af dem kan jeg følge dit Spor, i hvert af dem er der Sejer, i hvert af dem er et Livsfrø lagt, et Lys, en levende Kilde, i hvert af dem er en Vidundermagt, der bryder sig Vej i det stille; Du har velsignet min Mund og dens Røst, og Du har mig salvet mit Øre, mange skal komme fra Vest og Øst og lytte til det, jeg kan høre; Du har aabnet mig Synernes Spor, den Gang Du salved' mit Øje, mange skal komme fra Syd og Nord og for de Syner sig bøje; Du har lagt mine Fjender i Baand, ham og, der vil slukke min Fakkel, og Du har taget saa varlig ved Haand mig lille, fattige Stakkel, revet Lammet af Ulvens Klo, saa selv Du blev saaret til Døde, dine velsignede Hænder to mig bar til det lifligste Møde -- Møde med Ham, min Skaber stor, til hvem det var svært at bede, mens over den faldne, trodsige Jord laa tungt hans fortærende Vrede, -- varsomt Du bar mig til Møde med Ham paa Naadens velsignede Strande, Han sænked' sin Vrede, min Synd og Skam i Daabens hellige Vande; Du aabned' mig Nadverens Under -- ja, hvordan gik det dog til, at alt, hvorefter jeg stunder, alt, hvad jeg kan og vil, alt, hvad jeg er og ejer, det mødte hos Dig jeg dér, og dér har Du lovet mig Sejer for alt, hvad der evigt har Værd; Du elsker jo Livets det mindste Frø, saa til skyggende Træ det kan blive, og alt, hvad der er for godt til at dø, det holder Du evigt i Live; saa danser af Glæde den, der er halt, af Glæde de gamle blev unge, og den, der til nu for maalløs gjaldt, af Glæde han rører sin Tunge, og derfor Sange sig flokker om Dig, Du højbaarne Gæst, og derfor kimer de Klokker, og derfor jeg reder til Fest.

Det forekom Holst at være ganske praktisk til senere Brug at sikre sig en saa stedkendt Mand som Løjtnant Sjöström, og da hans Rejsefælle med den Svenskerne egne Takt ikke havde rettet et eneste Spørgsmaal til ham om hans Ærinde, besluttede han sig til at holde sig den Adgang aaben, det tilfældige Møde kunde byde, om der skulde vise sig Vanskeligheder ved Efterforskningen af den unge Pige fra Christiansstad, som han havde døbt Annie Carlson, og som han i sine Betragtninger stedse nævnede ved dette Navn.

Naar Aftenglands og Morgenrøde Til Brudekys ved matte Stjerneskjær Samles i korte, fortrolige Møde, Da er det Tid, og da mødes vi her.

Hun var ret forstandig, men uden synderlig Dannelse; hun beflittede sig samvittighedsfuldt paa at være en ulastelig Pige, og hun var utrættelig i at imødekomme ethvert af hendes Elskedes Ønsker, men hun havde den uheldigste af alle Egenskaber at møde en Mand som ham med, hun var kjedelig.

Seer Du, det er din Halvor, Kvinde, din haarde barske Halvor, som Du skjælver for og dog vogter med disse trofaste Hundeøine, der nu skinne mig i Møde dobbelt kjære gjennem Sorgens Rynker. --

Snart hver Dag saa man en eller anden Rytter flyve paa Landevejen, og man mødte ofte Bønderfolk, som slet ikke var kendt.

De leger med hinanden, snart klagende fjærnt, snart sukkende nær; snart spørgende og svarende, snart flydende sammen i et jublende Møde af alle Toner ... Jeg synes, det er Naturens Bryllupssang, der lyder om os.

Men til Parade bør enhver Mand være reglementsmæssig paaklædt, og det er der afstikkende, at see de faste Folk møde i Frakke og Kaskjet, medens de Indrullerede møde i Trøie og Hue.

Om Aftenen fandt der et improviseret Møde Sted i Zinas lille Hus i en af Byens Udkanter.