31 Adjektiver til beskrivelse «storm»

24. Og se, det blev en stærk Storm på Søen, så at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.

Og lavt vil de komme i denne forrygende Storm.

Mispah var en stor Damper, som i April 1882 under en rasende Storm af Nordost med Snefog og Byger strandede mellem Skagen og Gammel Skagen, et Par Hundrede Favne fra Land og ved Aftenstid.

Hans sjæl blev ligesom grebet af en kastevind, hele hans bevidsthed duvede for en glødende storm; han greb hende i armen og stirrede, som om han havde møje med at genkende hende; det var heller ikke mere hende, han så, en eller anden tilfældig ung pige, han havde mødt; han stod ansigt til ansigt med sit eget gøglende afsind, der lidt efter lidt havde ladet ham glemme, hvem det var han fulgtes med, og i stedet for påtvunget ham forestillingen om en anden -- --.

Et Par Aar før Kancelliraaden blev forflyttet fra Skagen, var der en Vinter en forfærdelig Storm, hvor mange Skibe forliste, og Folk i Snesetal mistede Livet, og overmaade gode Sager drev ind paa Kysten.

De loyale Elementer iblandt dem derinde troede, at Folket i næste Nu vilde storme Raadhuset og kaste sig over dem -- og i et Anfald af Panik gav de sig nu til at skrige og raabe med.

Saa biksede jeg lidt med Kompasserne, Loggen gik tilbunds og en meget velkommen Storm hjalp til at fremme mine Planer.

Hun lytter til Orkestrets Melodi og den underlige bølgende Storm af de Dandsendes Trin gennem Salen.

Kommer man løbende fra Gaden op paa Scenen uden at kunne hverken gaa eller staa paa den, uden at kunne beherske hverken sin Stemme eller sine Gestus, og vil tage Publikum med Storm udelukkende i Kraft af den indvendige Genialitet, saa gjør man ynkeligt Fiasco.

I en sydlig Storm med Regntykning strandede den, i Fjor Oktober som sagt, paa nordre Hage af Grenen, 6-700 Favne fra Land.

Den Gang, vi kom kørende, løb Fyrmesteren imod os, han havde saamænd Taarer i Øjnene, han er jo gammel Sømand, og han raabte, at vi endelig maatte skynde os ud, for Folkene sad i Vanterne derude, og der gik en sværene Sø, saa det kneb nok svært for Staklerne ... Ja, uha, sikken Sø ogsaa, der er vist int' mange, der har set den værre nogentid paa Revet, ret en stiv Storm.

Han hørte den sorte storm puste rundt om sig, da han gik hjem.

Hun stirrede ind i det og ønskede at se selve stormen, ligesom hun hørte og følte den.

9. Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.

Jeg holdt ham tilbage for at give ham en yderligere Forklaring, men i det samme pegede Telegrafviseren paa heftig, nordvestlig Storm, Stationen Sukkertoppen.

Den Vildeste Vinter, den ondeste Storm besejrer dig ikke, du krybende Orm!

Jeg holdt ham tilbage for at give ham en yderligere Forklaring, men i det samme pegede Telegrafviseren paa heftig, nordvestlig Storm, Stationen Sukkertoppen.

Arnen, vilde han sige, paa hvilken Hjemmets Ild brændte i lys og lykkelig Lue, det var Stedet, hvorfra Kærlighed og Godhed udgik; thi Kærlighed og Godhed var det, som Kvinden saaede i Mandens Skød og i Børnenes Hjerter til Hjemmet bag de oplyste Ruder, naar Storm og Sne herskede derude.

Den noget over to Mile nord for Svanike liggende lille Fæstning var det faste og Blikket altid tiltrækkende Punkt, naar jeg ene eller med Legekammerater, ofte med min Faders Kikkert, iagttog det vide Hav og de i stille Magsveir henglidende eller med Storm kjæmpende Skibe.

Naar Drengen er færdig, kan man i den skarpe Stilhed høre ham synge rapt, det er -- som altid naar Børnene paa Skagen synger -- en Salmemelodi, men han jager aldeles ukristeligt med Takten, og naar Teksten slipper op, sætter han selv ny Ord til, Ord som hverken rimer eller har sammenhængende Mening, Ord om Fiskeri og Sejlads og om Længsel bort fra Faarefolde og Skolestuer, ud til friskt Vejr paa det aabne Hav ... Inden næste Morgen er der hvirvlende Storm over Skagen igen.

En kold, gennemblødende Efteraarsregn, pisket af en hvinende Storm.

14. Men ikke længe derefter for der en heftig Storm ned over den, den såkaldte "Eurakvilo".

2. Se, Herren har en vældig Kæmpe til Rede; som Skybrud af Hagl, som hærgende Storm, som Skybrud af mægtige skyllende Vande slår han til Jorden med Vælde.

Da fik jeg en latterlig Ynk med mig selv, at jeg skulde ligge forkommen og dø i den fygende Storm paa vor Fjældhule-Ø. Før havde jeg troet mig saa gammel og klog; nu syntes jeg ung, havde ingen Ting lært, og Livet, jeg mistede, var mig saa kært.

Hele huset er nu en eneste flammebygning med tårne og spir i fantastisk gotik, men alting står skævt i den forrygende storm.

Et Par Aar før Kancelliraaden blev forflyttet fra Skagen, var der en Vinter en forfærdelig Storm, hvor mange Skibe forliste, og Folk i Snesetal mistede Livet, og overmaade gode Sager drev ind paa Kysten.

Hendes Blik blev dugget; for Øret blot den fejrende Storm.

Han var kun fire Aar, da vi paa en Søreise til Haderslev havde en fæl Storm, og han blev saa søsyg, at jeg havde meget ondt af ham.

Ak, havde du vidst, at jeg ikke vil Fred, at Sjælefred er mig som Døden imod -- -- -- Der bruser den evige Storm i mit Blod, min Fod ejer ikke et blivende Sted.

Vinden pressede på og vilde jage hende af sted, men i det øjeblik ønskede hun netop at gå langsomt, hun svajede ryggen og hvilede nakken på den bløde storm.

Hør da saa: Det blæste en Storm udi Kattegat, de Bølger, de ginge saa høje, saa mangen stolt Sømand den samme Nat for sidste Gang lukked sit Øje.