50 Adjektiver til beskrivelse «tale»

De sad nederst ved Bordet, Høg lige ved et Hjørne: naar han vilde tale, maatte det ske over Sønnen.

jeg vidste ikke, at han er Ypperstepræst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk må du ikke tale ondt imod."

Det var en underlig Tale den.

Hun var stakaandet, saa hun neppe kunde tale, da hun rakte Tjeneren sit Kort.

Under Bornholms Gouvernement henhÃ¸rte som et fremskudt Fort FÃ¦stningen KristiansÃ¸, i daglig Tale altid blot "Ãen" i ModsÃ¦tning til "Landet" d. e. Bornholm, bestaaende af to i Christian den 5tes Tid opbyggede, med Kanoner forsynede Taarne, et paa hver af to KlippeÃ¸er, og nogle sÃ¦rlige Batterier paa og imellem Klipperne.

Hans kongelige Højhed indviklede Kammerherre Urne i Samtalen og kammerherren sagde--mens al anden Tale blev meget stille og der paa Gulvet blev et tomt Rum omkring Hans kongelige Højhed, Excellencen, Kammerherren og Kadetten--angaaende sit Arbejde, at det var Udviklingen af Hertugernes Forhold til Tronen, som beredte Vanskeligheder.

Forklarede ogsaa, hvorledes Mag. Oluf havde gjort hende vis at hun havde en Vissenhed udi hendes Laar, som ikke stod til at hjælpe, uden hun kom udi hans egen Seng at ligge, hvor man skulde faa saa store Mirakler at se, at der ikke siden Apostlernes Tid var sket større, saa og hvorledes Mag. Oluf, da hun kom i hans Seng, havde lagt sig paa Sengen hos hende og sagt til de omkringstaaende, at nu skulde de faa at se, hvad for en Kraft der var hos hannem, idet Gud havde givet hannem Naade til at binde Djævelen, naar han vilde, og komme Djævelen til at tale, naar han i den Herre Zebaoths Navn befol det, bekjendte desforuden, hvorledes han hende i sit Studere-Kammer havde begegnet, som forhen er ommeldet, klagede udi højeste Maader over, at hun saaledes af sin Sjælesørger havde været forledt, og lagde paa hans Samvittighed at svare til al Guds Fortørnelse og godt Folkes Beskæmmelse, som hun havde forøvet, og der hun blev stillet for Retten for at komme til Munds med hannem, overtydede hun hannem dette i hans aabne Øjne med grædende Taare, ja end ydermere forekastede hannem, hvorledes han hende tilforn en Dag udi hendes Svaghed, da han hende med det Hellige Sakramente skulde betjene, utugtelig med sin Haand paa hendes blotte Legeme havde begegnet, sagde sig at ville paa denne sin gjorte Bekjendelse gaa til sin Død, trodsede imod hannem, om han turde nægte det, og beraabte sig paa adskillige Kvindes Personer, som han i lige Maade med den saa af hannem kaldede faderlige Revselse utugtig havde begegnet (hvilket og siden ved Efterforskning saaledes er befunden).

"Hør--Høg ... lad os tale lidt alvorligt," sagde han.

13. Thi hver, som får Mælk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er spæd; 14. men for de fuldkomne er den faste Føde, for dem, som på Grund af deres Erfaring have Sanserne øvede til at skelne mellem godt og ondt.

At dette ikke hÃ¦ndtes mig, derfor kunde jeg takke Emmys milde og livsalige Tale.

Men dertil ere de dog sandelig for gode, de Sprog, som i over to tusinde Aar have vÃ¦ret Kulturens BÃ¦rere og have hÃ¦vet den menneskelige Tale til den SkjÃ¸nhed og den Tankeklarhed, som vi nu glÃ¦de os over at besidde.

Han var afholdt paa Grund af sin ligefremme, alvorlige Maade at vÃ¦re paa, og man lyttede med GlÃ¦de til hans klare, forstandige Tale, der var fri for enhver unyttig Forsiring.

2. Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale, 3. tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind; 4. de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt; 5. den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst; 6. de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.

Uden unyttig Tale overtog han rolig og med en vis vÃ¦rdig, selvfÃ¸lende Mine sin Post som FÃ¸rer.

Den dorske Iversen faldt det ham ikke ind at tale synderlig med.

De havde paa den Maade altid nok at tale om, saadan stille og sindigt, som det laa for dem begge.

Chr. Molbech holdt en smuk Tale for HÃ¦dersgjÃ¦sten, og iblandt de Sange, der hÃ¦drede ham, var ogsaa en af den svenske Billedhugger Molin, der benyttede Bissens Navn paa en morsom Maade, thi paa Svensk hedder Nissen "Tomtebissen".

Ej heller her hjÃ¦lper den slebneste Tale, de Laser af Fraser, hvormed I kan prale; man fanger ej Rotter med Syllogismer, de springer over de vÃ¦rste Sofismer.

11. Jeg biede på, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord; 12. jeg agtede nøje på eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar på hans Ord.

Goethes Paradox om HÃ¸fligheden kan jeg ikke gaa ind paa; jeg synes tvÃ¦rtimod det er uhÃ¸fligt at plage Folk med en lang og Intet sigende Tale.

Georg vedblev forbavset at stirre paa hende; han havde aldrig ventet at hÃ¸re Tania tale saaledes, og dog troede han, at han kendte hende saa godt.

Fra denne Kvindes Efterkommere stammer alle Blandinger paa Ãstkysten; og de hvide MÃ¦nds Ophold skyldes det, at Folk ved AnoritÃ´q taler en saa mÃ¦rkelig Dialekt.

Den ene af de tyske Knægte havde et Skaar i Overlæben slet dækket af Skægget, han kunde ikke tale rent, Mikkel Thøgersen hørte hans utætte Snak og morede sig vemodigt -- han blev varm af alt, hvad han saa og hørte.

13. Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.

Jeg hører her megen god og ærlig, norsk Tale, raabte Bjørnstad -- det var ham og hans Søn. --

Det var Hr. Staer, med Revision paa "Literatur": Der var stroget otte Linjer, han kunde naeppe tale--otte Linjer.... -Der er stroget halvtreds, sagde Hr. Gravesen tort.

Det gjorde også hans stilling mere vanskelig, at der ikke var et menneske at tale med; mændene her var lige tåbelige allesammen; tvang de sig for hans skyld til at tale fornuftigt, så kunde han gennem deres ord høre, hvordan de ventede på at slippe fra ham og higede efter at komme til at fjante igen.

Annie Vulitch tog liden Del i Samtalen; begravet i en uhyre LÃ¦nestol med de bitte smaa FÃ¸dder dinglende i Luften, lyttede hun til de andres Tale, medens hendes livlige, sorte Ãjne bevÃ¦gede sig fra den ene til den anden.

Jeg sad just og memorerede en liden Tale, jeg--om Gud vil--har tænkt at holde til det unge Par.

Latinskolen, i hvilken der faa Dage efter min IndtrÃ¦delse hÃ¸itideligholdtes Trehundredaarsfest for Reformationens IndfÃ¸relse med en latinsk Tale af Rektor, hvoraf jeg naturligvis ikke forstod et Ord, bar i 1817 paa endnu ikke faa Minder om Tilstanden fÃ¸r Skolereformen af 1806, der under Landets yderlige NÃ¸d og Fattigdom kun langsomt og tildels famlende blev gjennemfÃ¸rt. (

Thi at det nu netop var den rette Tid til at tale, det var klart af Alt: havde ikke Andrea Margrethe selv sagt til mig, at jeg skulde vogte mig, at det ikke gik mig som den arme Peter.

7. Men de svarede: "Hvor kan min Herre tale således?

â sluttede Repin sin heftige Tale.

{ Udgiverens AnmÃ¦rkning: Endnu i et af de sidste Aar fÃ¸r 1860 tog min Fader i lÃ¦ngere Tid Undervisning i at tale og skrive Fransk.}

Nej, jeg vil heller ikke beherske mig; jeg er nu en Gang saadan ... Hør, Minna, lad os tale fornuftig sammen; jeg ved, du er en god Pige, naar man blot har lidt Taalmodighed med dig ... Aa, jeg forlanger slet ikke, at du skal have saa megen Taalmodighed med mig.

Men I kan jo altid blive Degn, om I synger saa vel, som I taler flydende.

Saa sidder jeg stakkels Mand da omgiven af lutter ForrÃ¦dere, der alle sÃ¸ge at bedaare mig med deres falske Tale. --

Jeg skal ikke tale mer derom.

Vi hÃ¸rte ham tale derinde med sine HjÃ¦lpeaander; og Angst greb os, for nu vidste vi, at Katiaja ikke havde langt igen.

-- Saa er det maaske bedre, at vi Dansk taler, for det er jo dog egentlig Meningen, som er Meningen.

3. Og se, nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: "Denne taler bespotteligt."

I sin lange Tale ytrede Biskoppen, at man med denne Mand begravede en svunden Tid, og at det var smukt at se saa mange vise Respekt for det, hvis Tid var omme, men som man dog burde hædre, fordi det var Fædrenes Gerning.

7. Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel.

Pastor Bang indsaa, at en yderligere Tale om Resignation vilde være spildt, han indskrænkede sig til at spørge: Er De vis paa, det er en sand Lykke?

4. Men da hans Brødre så, at deres Fader foretrak ham for alle sine andre Sønner, fattede de Nag til ham og kunde ikke tale venligt til ham.

hvilken Stemme toner Fra Bøgeskovens Kroner, Og taler modsat Mening, Og raader eenlig Vandrer til Forening?

Han følte da en saa stor Trang til at tale med nogen om sin nye Opfindelse, at Ensomheden ligefrem blev uudholdelig.

Og saa at udspørge om de smaa Pergamentslæg, der var sømmede til Dørkarmen, og høre, at lignende blev baarne om Armen; at see Manden om Sabbathen sidde inde bag sin Butiks Glasdøre med sin Kaskjet paa og læse i sin store hebraiske Bog; og at lytte til Familiens ustandselige Tale, naar de kom hjem fra Synagogen i Fredericia med Hjærterne strømmende over af Henrykkelse over den hellige Fest, alt dette var jo vistnok kun at staa i Hedningernes Forgaard, men det gav Lyst til at vide mere.

Han var paa sit Høieste, og ustandselig talende, satte han med dæmonisk Glæde os unge uskyldige Mennesker ind i Agitationens gruopvækkende Hemmelighed, som han paastod selv at have opfundet.

Naar jeg siger da Professor Petersen besøgte sin Fødeegn, -- saa taler jeg egentlig unøjagtig, jeg betjener mig af en rhetorisk Figur, som de Gamle kaldte ~Hysteron proteron~. (Her saà Pastor Krarup meget humoristisk ud, som om han havde sagt en stor Vittighed, og skelede hen til Provst Storm med et Blik, der vilde sige: ikke sandt, min lærde Ven.)