155 Adjektiver til beskrivelse «tale»

De sad nederst ved Bordet, Høg lige ved et Hjørne: naar han vilde tale, maatte det ske over Sønnen.

"Man maa ikke tale ondt om de Døde," sagde jeg undvigende.

-Naa, Fru Brandt, sagde Lund, lidt hojt, jeg gad min Salighed osse vidst, hvad der ellers var at tale om, naar man da en Gang har sat dem i Verden---- Det bankede paa Doren, det var Niels Kusk hos Skovriderens, som var her med nogle Pakker, og Fru Lund gik med Ida ud i Kokkenet: -Det er kun en Bagatel, min Pige, men jeg havde sagt, de kunde gerne saette det i Vognen--en Smule Skinke og Smor ... Gud ved forresten, hvordan Smorret har artet sig.... -Aa, Fru Lund, det er altfor meget.

Hun var stakaandet, saa hun neppe kunde tale, da hun rakte Tjeneren sit Kort.

Det var en underlig Tale den.

Under Bornholms Gouvernement henhørte som et fremskudt Fort Fæstningen Kristiansø, i daglig Tale altid blot "Øen" i Modsætning til "Landet" d. e. Bornholm, bestaaende af to i Christian den 5tes Tid opbyggede, med Kanoner forsynede Taarne, et paa hver af to Klippeøer, og nogle særlige Batterier paa og imellem Klipperne.

"Hør--Høg ... lad os tale lidt alvorligt," sagde han.

Hans kongelige Hojhed indviklede Kammerherre Urne i Samtalen og kammerherren sagde--mens al anden Tale blev meget stille og der paa Gulvet blev et tomt Rum omkring Hans kongelige Hojhed, Excellencen, Kammerherren og Kadetten--angaaende sit Arbejde, at det var Udviklingen af Hertugernes Forhold til Tronen, som beredte Vanskeligheder.

Ida gik ud; fra Kokkenet horte hun Bertelsens ustandselige Tale som en vredagtig og undertrykt Snerren og Moderens bange: Ja, men Jakob, ja, men Jakob ... Doren til Kvinderne rog op.

Det var Hr. Staer, med Revision paa "Literatur": Der var stroget otte Linjer, han kunde naeppe tale--otte Linjer.... -Der er stroget halvtreds, sagde Hr. Gravesen tort.

Og hun skrev næsten lige saa hurtig med sin Griffel, som et Menneske kan tale.

11. Jeg biede på, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord; 12. jeg agtede nøje på eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar på hans Ord.

Goethes Paradox om Høfligheden kan jeg ikke gaa ind paa; jeg synes tværtimod det er uhøfligt at plage Folk med en lang og Intet sigende Tale.

Den ene af de tyske Knægte havde et Skaar i Overlæben slet dækket af Skægget, han kunde ikke tale rent, Mikkel Thøgersen hørte hans utætte Snak og morede sig vemodigt -- han blev varm af alt, hvad han saa og hørte.

13. Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.

hvorledes kunne I tale godt, når I ere onde?

Jeg hører her megen god og ærlig, norsk Tale, raabte Bjørnstad -- det var ham og hans Søn. --

At dette ikke hændtes mig, derfor kunde jeg takke Emmys milde og livsalige Tale.

Men dertil ere de dog sandelig for gode, de Sprog, som i over to tusinde Aar have været Kulturens Bærere og have hævet den menneskelige Tale til den Skjønhed og den Tankeklarhed, som vi nu glæde os over at besidde.

svarer Vittoralak bestemt, „det forholder sig, som jeg siger, og du behøver ikke at være bange for, at vi farer med løs Tale.

Han var afholdt paa Grund af sin ligefremme, alvorlige Maade at være paa, og man lyttede med Glæde til hans klare, forstandige Tale, der var fri for enhver unyttig Forsiring.

7. Men de svarede: "Hvor kan min Herre tale således?

3. Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!

Han var afholdt paa Grund af sin ligefremme, alvorlige Maade at være paa, og man lyttede med Glæde til hans klare, forstandige Tale, der var fri for enhver unyttig Forsiring.

Nej, jeg vil heller ikke beherske mig; jeg er nu en Gang saadan ... Hør, Minna, lad os tale fornuftig sammen; jeg ved, du er en god Pige, naar man blot har lidt Taalmodighed med dig ... Aa, jeg forlanger slet ikke, at du skal have saa megen Taalmodighed med mig.

Jeg skal ikke tale mer derom.

Vi hørte ham tale derinde med sine Hjælpeaander; og Angst greb os, for nu vidste vi, at Katiaja ikke havde langt igen.

3. Og se, nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: "Denne taler bespotteligt."

I sin lange Tale ytrede Biskoppen, at man med denne Mand begravede en svunden Tid, og at det var smukt at se saa mange vise Respekt for det, hvis Tid var omme, men som man dog burde hædre, fordi det var Fædrenes Gerning.

7. Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel.

„Vilde den Herre tale med Hr. Sidenius?“

4. Men da hans Brødre så, at deres Fader foretrak ham for alle sine andre Sønner, fattede de Nag til ham og kunde ikke tale venligt til ham.

hvilken Stemme toner Fra Bøgeskovens Kroner, Og taler modsat Mening, Og raader eenlig Vandrer til Forening?

Han følte da en saa stor Trang til at tale med nogen om sin nye Opfindelse, at Ensomheden ligefrem blev uudholdelig.

Uden unyttig Tale overtog han rolig og med en vis værdig, selvfølende Mine sin Post som Fører.

Naar jeg siger da Professor Petersen besøgte sin Fødeegn, -- saa taler jeg egentlig unøjagtig, jeg betjener mig af en rhetorisk Figur, som de Gamle kaldte ~Hysteron proteron~. (Her saà Pastor Krarup meget humoristisk ud, som om han havde sagt en stor Vittighed, og skelede hen til Provst Storm med et Blik, der vilde sige: ikke sandt, min lærde Ven.)

Saa kan vi tale om det andet undervejs."

6. Forman ligeledes de unge Mænd til at være sindige, 7. idet du i alle Måder viser dig selv som et Forbillede på gode Gerninger og i Læren viser Ufordærvethed, Ærbarhed, 8. sund, ulastelig Tale, for at Modstanderen må blive til Skamme, når han intet ondt har at sige om os.

Jeg ærgrede mig høiligen derover, men havde dog den Trøst, at den Lysblaaøiede beklagede af ganske Hjerte, at jeg var bleven afbrudt, thi alene ved at høre Begyndelsen, sagde hun, kunde hun mærke, at det maatte blive en udmærket Tale.

Man kan tale højt om det, uden at det bliver uanstændigt.

Jeg pleiede at tage ham med paa mine Morgenvandringer, og skjønt han under sin uafladelige Tale ikke kunde faae seet til sine Ben, men hvert Øieblik faldt over dem og blev hængende i min Haand, var han dog ufortrøden.

Ikke at det just fremmede Værket; jeg mindes ikke, hvad jeg lærte af hende, det skulde da være at forstaae tydsk Tale; men dette lærtes bedst, mens vi hang over hende ved Kakkelovnsbelysning i Mørkningen.

3. De seendes Øjne skal ej være blinde, de hørendes Ører skal lytte; 4. letsindiges Hjerte skal nemme Kundskab, stammendes Tunge tale flydende, rent.

18. Så sandt Gud er trofast, er vor Tale til eder ikke Ja og Nej.

Lad din Trælkvinde tale til dig og hør din Trælkvindes Ord!

Hun wiste, at ieg torde icke tale om att haffwe mist den.

4. De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre; 5. de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod; 6. de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel; 7. de siger: "HERREN kan ikke se,Jakobs Gud kan intet mærke!"

Men selv om hun virkelig havde kjendt hans Planer, forstaar det sig af sig selv, at hun i et Værk, som først og fremmest var bestemt for hendes Børn, ikke vilde anføre Nogetsomhelst, som kunde kaste en Skygge paa deres Faders Minde, og dette maa da ogsaa tildels forklare hendes Tavshed med Hensyn til adskillige af hendes Mands tidligere Foretagender, som ikke tale til hans Fordel, om hun end naturligvis som den kjærlige Hustru har været tilbøjelig til at se disse i et meget gunstigere Lys end baade Samtiden og Eftertiden.

De staar der længe, uden Bevægelse, uden Ord, de fører deres egen tavse Tale med deres lunefulde Forsørger, det evige Hav.

Den dorske Iversen faldt det ham ikke ind at tale synderlig med.