32 Adjektiver til beskrivelse «træ»

Dersom Lord Wellington var af min Mening, skulde vi, min Tro, klynge Dem op i det nærmeste Træ."

Deraf forklares Troen paa, at Egetræer stod i særligt Forhold, først til Lynguden, dernæst til Zeus som hans hellige Træ.

4. Og der blev sagt til dem, at de ikke måtte skade Græsset på Jorden, ej heller noget grønt eller noget Træ, men kun de Mennesker, som ikke have Guds Segl på deres Pander.

31. Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?"

Det er et fornemt Træ--den pludrer ikke.

Saalænge som Skjoldungestammen har Læ, Omslynge Kjærminder det ældgamle Træ.

Når jeg ligger med mit hoved mod din skulder, sa han lidt efter, så synes jeg, at jeg er kundskabens overlæssede træ på godt og ondt, der læner sig op mod livets altid unge og friske træ og vokser under dets skygge.

Hele dets indre Skelet er som sædvanlig fabrikeret af de bekendte Aluminiumshulrør, og Krystallinet træder i Stedet for det ulige tungere Træ.

To ti Tommer tykke Skiver af et eller andet uhyre Træ dannede Hjulene, midt i disse vare fiirkantede Huller anbragte, og i disse var igjen Vognaxlen indfalset.

Og Gildingen sige ikke: "Se, jeg er et udgået Træ!"

Han stod usikkert, forsøgte af og til, naar han befandt sig paa et forholdsvis sikkert Omraade af Talen, at antage en let og bekvem Stilling, foroverbøjet, med den venstre Albu lænet til Rækværket, -- men opgav det igen, angst for at det spinkle Træ skulde knækkes og aabne ham en let, hovedkuls Nedgang fra en Tribune, som han havde haft meget vanskeligt ved at bestige.

Skæret fra disse Gardiner og fra det mørkegrønne skotske Gulvtæppe dæmpede og blidnede Lyset forneden, mættende det med varme, dybe Toner; -- men oventil fik dets kolde Hvidhed Hjælp fra Gibsloftet med Guldlisterne og den gyldenkædede Hængelampe; paa den perlegraa Bagvæg fik det Spejlblinket af Skilderiglassene og de polerede Rammer, medens henne i Hjørnet Messinggelænderet luede om Foden af Fajanceovnen, der byggede sin fugtig-hvide Flade op til Loftsgesimsen; -- det rislede med Straaler af rindende Vand ned gennem de skarpe Render i Viftepalmens store Blade og kastedes tilbage fra det aabentstaaende Laag af Flygelet, hvis skyggede Forside havde glidende Bronceflammer fra Kakkelovnsilden over det sorte Træ langs Tangenternes Elfenbensrække.

Saa bærer jeg, Herre, til Dig Tak for alt, hvad jeg har, prise jeg, Herre, vil Dig for hvad Du til Verden bar, Du har mig givet et Barnenavn, et Navn, jeg aldrig kan miste, Du har mig lagt i en Faderfavn, som holder fast til det sidste, Du har hele min Verden sat under Guds Faderøje, saa jeg kan leve ved Dag og Nat i Lys fra de evige Høje, saa jeg kan finde, hvor Vejen gaar blandt Vejes vildsomme Vrimmel, finde, i Pagt med mit Fadervor, den lige Vej til din Himmel; Du har mig givet de evige Ord, de bedste, som Verden ejer, i hvert af dem kan jeg følge dit Spor, i hvert af dem er der Sejer, i hvert af dem er et Livsfrø lagt, et Lys, en levende Kilde, i hvert af dem er en Vidundermagt, der bryder sig Vej i det stille; Du har velsignet min Mund og dens Røst, og Du har mig salvet mit Øre, mange skal komme fra Vest og Øst og lytte til det, jeg kan høre; Du har aabnet mig Synernes Spor, den Gang Du salved' mit Øje, mange skal komme fra Syd og Nord og for de Syner sig bøje; Du har lagt mine Fjender i Baand, ham og, der vil slukke min Fakkel, og Du har taget saa varlig ved Haand mig lille, fattige Stakkel, revet Lammet af Ulvens Klo, saa selv Du blev saaret til Døde, dine velsignede Hænder to mig bar til det lifligste Møde -- Møde med Ham, min Skaber stor, til hvem det var svært at bede, mens over den faldne, trodsige Jord laa tungt hans fortærende Vrede, -- varsomt Du bar mig til Møde med Ham paa Naadens velsignede Strande, Han sænked' sin Vrede, min Synd og Skam i Daabens hellige Vande; Du aabned' mig Nadverens Under -- ja, hvordan gik det dog til, at alt, hvorefter jeg stunder, alt, hvad jeg kan og vil, alt, hvad jeg er og ejer, det mødte hos Dig jeg dér, og dér har Du lovet mig Sejer for alt, hvad der evigt har Værd; Du elsker jo Livets det mindste Frø, saa til skyggende Træ det kan blive, og alt, hvad der er for godt til at dø, det holder Du evigt i Live; saa danser af Glæde den, der er halt, af Glæde de gamle blev unge, og den, der til nu for maalløs gjaldt, af Glæde han rører sin Tunge, og derfor Sange sig flokker om Dig, Du højbaarne Gæst, og derfor kimer de Klokker, og derfor jeg reder til Fest.

Jeg greb min Stav, og iilte for at finde Det sjeldne Træ, og for dets Frugt at vinde; Og troede snart at have Træet fundet, Og var lyksalig for et Øieblik; Og drømte snart at have Frugten vundet, Men ak!

Du er et rigtigt Træ, Annette!

17. Således bærer hvert godt Træ gode Frugter, men det rådne Træ bærer slette Frugter.

Paa et omblæst Træ sad du.

Aa, siger Kongen, siden han kom op, sikket nydeligt Træ her er groet op i Nat.

Man gav sig altsaa til at søge den sidste Hvileplads, da gamle Tom pludselig standsede som fastnaglet under et mægtigt Træ, og udbrød: "Se her, Hr. Dick, se her!"

28. Jeg bragte dem til det Land jeg med løftet Hånd havde svoret at give dem; men hver Gang de så en høj Bakke eller et løvrigt Træ ofrede de der deres Slagtofre og bragte deres krænkende Offergave; der beredte de deres liflige Duft og udgød deres Drikofre.

Han vil skrige, at han ikke har ment det, at han vil leve sit Liv, saalænge Gud vil det; men saa bliver han med ét vild af Rædsel, og Rædslen giver ham en stiv, kold, ustyrlig Kraft, og han farer frem og hugger sin slidblanke Øxe ind i et levende Træ.

Han fattede om Vinduesprossen med begge Hænder, og han hviskede hendes Navn, igen ... igen ... og han kyssede med hede Læber det kolde Træ.

Illustration: Fig. 30. Hængepil, det mest karakteristiske Træ til Plantning ved Bredden af en Dam.

Midt i en af de aabne Pletter staar der en splintret Stub af et kæmpemæssigt Træ.

19. sig så til dem: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg tager Josefs Træ", som var i Efraims Hånd, og Israels Stammer, hans Medbrødre, og føjer dem til Judas Træ og gør dem til eet Stykke og de skal blive eet i Judas Hånd.

Et Par Mejser flyver ud og ind ad et hullet Træ.

Og da han en Gang, irriteret over disse Undvigelser, med en pludselig Fart vilde overrumple Taleren i en Forhaanelse af Folket, der gik som en Flok Faar til Valgurnen, havde han nær væltet Klokken og fik hurtig Haanden til sig, gennemboret af en Splint af det slet høvlede Træ.

Hans eget væsen det var en susen i højstammede træer; i denne rå larm forekom det ham, at han ikke var andet end høje, klare toner, der har lydt, mens gøglet brølede rundt om; ingen har hørt dem.

11. Og Jordens Købmænd græde og sørge over hende, fordi ingen mere køber deres Ladning: 12. Ladning af Guld og Sølv og Ædelsten og Perler og fint Linned og Purpur og Silke og Skarlagen og alle Hånde vellugtende Træ og alle Hånde Arbejde af Elfenben og alle Hånde Arbejde af kostbart Træ og af Kobber og Jern og Marmor, 13. og Kanelbark og Hårsalve og Røgelser og Salve og Virak og Vin og Olie og fint Mel og Hvede og Okser og Får og Heste og Vogne og Slaver, ja, Menneskesjæle.

-- Allerede i ældgammel Tid stod der i Delphoi et Laurbærtræ, et guddomsfyldt Træ som Zeus's Eg i Dodone.

24. Og alle Markens Træer skal kende, at jeg, HERREN, nedbøjer det høje Træ og ophøjer det lave, udtørrer det friske Træ og lader det tørre blomstre.

Bladløse træer og en hæk dannede grå, uredelige bunker på den anden side af vejen, men et sted var der et sort hul, og en svagt skinnende stribe pløre viste vej ind i mørket, dær gik sandsynligvis en smøge op i byen.