I 1722 indtræder den første Ahlefelt, Frederik Ahlefelt, som ejer af Tranekær Slot, og det har været knyttet til familien siden. i 1400-1500 tallet udbygges borggården til et firfløjet anlæg med højt tårn.

Evakueringen af det sydlige tårn begyndte umiddelbart efter, at det nordlige tårn var blevet ramt.

Hovedindgangen og vestibulen er også placeret mod nord i det store tårn med pyramidetag og kobberspir.

Evakueringen af det sydlige tårn begyndte umiddelbart efter, at det nordlige tårn var blevet ramt.

I 1875 blev der bygget det nuværende tårn.

Fyret er et 35,5 meter højt firkantet hvidt tårn med rød hat.

I 1949 blev der derfor igangsat en totalrenovation, hvor det gamle tårn blev nedrevet og erstattet med et nyt.

Renoveringen blev færdig sommer 1948 og da havde fyret fået et endnu højere tårn end det oprindelige.

Kirken er opført i røde teglsten, og rødt tegltag, og består af kirkesal mod øst, med et lavt tårn i det nordvestre hjørne.

Omtrent ved slutningen af det 13. århundrede blev der føjet et nyt tårn til skibets vestre ende, og en bred spidsbue blev åbnet fra tårnets nederste hvælvede rum ud til kirken.

Der var adgang til det nordvestlige tårn via portnerens bygning og her var begrænset beboelse og opmagasinering.

Målet blev nået i løbet af de næste par årtier, og man kunne indvi det nye tårn i 1945.

Adgangen til borgen er foregået over en stenbro mellem de to østlige tårn ved voldgraven og den primære portbygning; der findes kun lidt tilbage fra disse tårne, og en adgangsvej af træ har erstattet stenbroen.

Mens L3'erne var generelt ubrugelige, var M13/40s effektive middelsvære kampvogne med fire maskingeværer og 47 mm panserværnskanon i et roterende tårn, og de var "på mange måder på lige fod med britiske kampvogne".

Yderligere seks bartizaner findes på selve tårnet – fire på toppen og to i samme højde som bastionen.

Det sengotiske tårn har krydshvælvet underrum, der åbner sig mod skibet gennem en spids bue.

Det senromanske tårn blev ved samme lejlighed nedrevet og et nyt tårn blev opført, tårnets nederste del blev åbnet så skibet blev udvidet til 3 fag.

Projektet startede i 1875, og som nævnt blev kirken indviet i 1878, og fremtræder som en nygotisk bygning i røde munkesten, med et højt slankt tårn på 39 meter med ottekantet overbygning.

Den hvide dronning er både bundet af den sorte dronning og af det sorte tårn (fordi det hvide tårn på e1 kan slås, hvis hvids dronning flyttes).

Tårnet udgør med sine svære mure det stærkest befæstede tårn, vi kender fra Danmarks middelalder, og Langsøhus, Borre og Fuglebakken kan tænkes at have indgået i kæden.

Et af tårnene i forborgen, det tykke tårn, eksploderede i det 18. århundrede.

Bygningen havde et ottekantet tårn, hvilket var ret usædvanligt på den tid.

Han anbragtes i "det blå tårn"; hans gemak her var en lys og rummelig hvælving med udsigt over byen og sundet; måske havde han i begyndelsen også flere værelser i tårnet til disposition.

Mens klosterkirken dog lå med den traditionelle placering med vestvendt tårn, blev den nyopførte kirke vendt, så tårnet vendte mod nord, formentlig for at give en mere attråværdig adgang fra Ahlgade.

Alle våbensystemer på Leopard 1 var placeret i/på det drejelige tårn, der blev drevet af hydraulik.