”Der er noget vinterligt ved grafik - for mig altså.

Jeg kan huske, at det bare var mig, Mick og Charlie.

Alligevel var det et frygteligt slag, især for mig.

Menneskets kontakt med andre mennesker har ført til at han har udviklet "amour propre", som er en form for "moralsk mig" som skaber bekymring om, hvordan andre ser ham.

Men også for mig personligt, jeg voksede op med ikke bare at se de her film men også at lege med det her legetøj, så som et lille barn foregik de film jeg lavede i mit hoved i den her verden.

De blev meget bedrøvede og begyndte én efter én at spørge ham: »Det er vel ikke mig, Herre?«