50 Adverb til beskrivelse af, hvordan man «skrive»

Vistnok har han forbrudt sig grovelig, men Noget maa vel skrives paa Drukkenskabens Regning.

Læreren (Mathematikeren Fallesen) bebreidede mig, at jeg havde skrevet et lille F efter et Punktum; dette var ikke Tilfældet, men jeg havde givet F'et en noget ualmindelig Form, saaledes som jeg af og til saa min Fader skrive det.

Dagen efter, at jeg sidst skrev, øsregnede det, og de kom alle ned til Morgenmaaltidet og var i daarligt Humør.

Nej, jeg vilde ikke -- jeg -- aa -- det jeg vilde ønske, er at -- at -- nej, jeg vil ikke engang skrive det.

Han faldt sammen, traet, som en slagen Mand: Hver Aften taenkte Staer paa "hellere gaa fra denne Anstalt"; og hver Dag blev han, og skrev videre for at leve som en Mand, hvis Blod blev tappet draabevis.

--Saadan omtrent har man skrevet og sagt, lidt vi dog agter den Jeremiade!

Jeg vilde gerne have sagt, at jeg elskede ham, og at jeg syntes, der var meget længe til Klokken tolv, men saadan noget kan man naturligvis ikke skrive -- saa endte jeg blot med "en kærlig Hilsen fra Evangeline".

At Hr. Carruthers er ugift, det er det, der synes at volde hende mest Bekymring; hun begyndte igen, før vi naaede min Sovekammerdør: "I Morges hørte jeg tilfældigvis et Rygte hos Frøken Sheriton (hun har en Uldgarnsfabrik i Headington, vor By)," sagde hun, "og saa skrev jeg straks til Dem.

-- Jeg vil netop skrive iaften, -- jeg opsatte det, til jeg havde været her.

Han kradsede Gymnasium ud og skrev Elementarskole iStedet for med fuldstændig den samme Haand som den, hvormed det øvrige var skrevet.

Derefter skrev han Alfabetet, og det uhyggelige Dyr stavede derpaa Bogstav for Bogstav Ordet "Apia."

Men det er en underlig Idé, at jeg skulde kunne skrive ..." "Maaske--men jeg har nu den Idé ..." "Ja--ellers Tak," William vilde gaa ... "At skrive, hvad jeg kunde, var vist ikke Umagen værd."

Han er ude paa Landet hos Boris' Moder; de er gode imod ham og skriver ofte til mig.

De der var forfærdede over Kierkegaard, læste sig til bedre Klarhed, og det var jo dem, jeg nærmest skrev for; og de der lige til Kirkens Omvæltning fulgte ham, lod mig være den lille Mand, der ikke mægtede mere end han gjorde.

Høg--ikke blive ved--" "Man kan ikke skrive Høg paa en Plakat," Tonefaldet var ganske ligefrem.

"Ja, kan De faae ham til at skrive Bogen, saa tager jeg min Hat af for Dem," sagde Terndrup -- "han skulde have skrevet den for længe siden!"

Hun havde ligesaa gerne straks villet skrive til Vilhelmine.

Ethvert Menneskes Skæbne er skrevet forud, og ingen kan undgaa den.

30. Desuden gjorde Jesus mange andre Tegn for sine Disciples Åsyn, som ikke ere skrevne i denne Bog.

9. De, der dengang skrev, var Statholderen Rehum og Skriveren Sjimsjaj og alle deres andre Embedsbrødre, Diniterne, Afarsatkiterne, Tarpeliterne, Afaresiterne, Arkiterne, Babylonerne, 10. Susaniterne, Dehaviterne,Elamiterne og de andre Folk, som den store og navnkundige Asenappar havde ført bort og ladet bosætte sig i Samarias Byer og andensteds hinsides Floden, og så videre.

Endog medens jeg var i Torbæk, skrev vi omtrent daglig.

De avlede to Døtre sammen; og Nils skrev, bare han var uden for Døren, de mest glødende Breve til sin Line.

-- Videre skrev han i Anledning af den nu udkomne Jeftas Datter: Tak for din Fantasis Førstefødte, pyntelig som den kom til mig i Silke og Guld, og for disse Meddelelser om dens gode og glædelige Modtagelse i denne syndige Verden, hvilke have frydet min Sjæl, som om det var dens eget Foster, der var hilset med Kjærlighed og Bifald.

Det var for hendes tause og indesluttede Liv et af disse Øieblikke, der aldrig viskes ud, der blive Hovedsummen af vort Livs Indhold, et Facit, skrevet uudsletteligt paa vort Regnebrædt.

Udgravningerne skrive sig ovenikjøbet næsten udelukkende fra dette Aarhundrede, og man er sikker paa at finde meget Mere endnu, naar man engang kommer til at rive de middelalderlige Bygninger ned, der har rejst sig over Levningerne fra den gamle Tid.

8. Og på Stenene skal du skrive alle denne Lovs Ord tydeligt og klart!"

Da jeg den Tid ikke godt kunde gjøre noget uden at strække mig adskilligt videre, end der behøvedes, skrev jeg tillige en Psalme, som jeg lod omdele i Kirken, for at hædre Festens Herre.

Jeg skrev en lang saare dybsindig Afhandling, en Sammenligning mellem Homer og Ossian, og saameget andet der end er forsvundet for mig, har jeg tilfældigvis Concepten endnu.

Altsammen vilde nu imidlertid sige omtrent 1700 tæt skrevne Kvartsider, og jeg havde allerede den Gang -- uden at kjende Værket -- mine praktiske Tvivl om Udgivelsens Mulighed.

Jeg vil simpelthen skrive Sandheden til hende om et Par Dage, naar vi ser, hvordan det gaar.

De skriver kun, hvad de er sikkre paa bliver læst.

nikkede Baronen med en kvart Kylling i Munden -- Men du maa sgu selv skrive, for jeg har ikke Tid!

Saaledes skrev Ministeriet.

-- Jeg kunde ikke læse det for dig, hvorfor skriver han saadan Noget -- og jeg havde ikke Aandsnærværelse til at springe over -- Jeg vilde tage Bogen, men hun snappede den, glattede lidt paa de krøllede Blade og lukkede den inde i Bogskabet.

Det havde Mille Buxbom ogsaa ganske rigtigt skrevet men derimod klogeligt fortiet, at hun var ved Balletten, vel vidende, at de Gamle i saa Fald aldrig havde indladt sig paa at huse et efter deres Mening moralsk fordærvet Pigebarn, der snarere hørte hjemme paa Flakkebjerg end paa Vennebjerg.

-- Videre skrev han i Anledning af den nu udkomne Jeftas Datter: Tak for din Fantasis Førstefødte, pyntelig som den kom til mig i Silke og Guld, og for disse Meddelelser om dens gode og glædelige Modtagelse i denne syndige Verden, hvilke have frydet min Sjæl, som om det var dens eget Foster, der var hilset med Kjærlighed og Bifald.

Hans var i dårligt humør, fordi han så den anden strege sine tal ud og skrive små tal oven over og stadig blive først færdig; det nagede ham, at han ikke også var inde i den hemmelighed, og langt om længe bekvemmede han sig til at spørge. --

Saa sagde Lady Lipton: -Men oppe paa sit Billede har han skrevet det Vers, jeg elsker hojest.

Han skrev en smuk dansk Stil, og blev derfor ogsaa en fortrinlig Lærer i Latinsk Stil; thi den, der ikke kan skrive sit eget Modersmaal skjønt, kan heller aldrig lære at skrive noget andet Sprog anstændigt, og omvendt turde Bestræbelsen for at skrive en smuk latinsk Stil være en bedre Lærer i dansk Stil, end nogen som helst Dansk Stillære eller Haandbog i Rhetorik.

Det forekom hende ikke længere så ligegyldigt, dette lange, omhyggeligt skrevne brev; hun fandt en særegen kold pragt i hans ord; de mindede hende om den sidste gang, de havde talt sammen, på bænken nede ved vandet.

"Elskede Børn: Min Haand ryster, saa jeg næppe kan skrive, og hvert Bogstav, jeg skriver, smerter mig, men Kærligheden vil lære Jer at læse min utydelige Skrift ..." William bøjede Hovedet ind mod Ninas Bryst Og krystede hende i et langt, fortvivlet Favntag ... "Lad os læse det roligt," sagde Nina mildt og rev sig løs.

Han skriver sit bestemte Antal Timer, langsomt, formende, filende, glattende paa hver Sætning, til den er netop, som han vil have den.

Hans Bispeexamen bestod i, at han flyede mig et Par Opgaver, som jeg om Eftermiddagen skrev adskilligt om i Gjæstekamret, mens jeg inde i Storstuen hørte ham med en underlig syngende Gravrøst, der forekom mig at vare ligesaa længe som jeg skrev, vie et Par Folk.

{(Han underskriver; ogsaa Blicher skriver ilsomt under.)}

Ça devient horriblement canaille" skriver de royalistiske Blade, Den kvindelige Faubourgadel har foruden sine Tirsdage i Théatre français og sine Fredage i Operaen egentlig kun Receptionerne i Akademiet og de store Kammermøder tilbage, hvor der er rigtig Fashion at vise sig.

Det hed sig dog, da senere Overkommandoen fik Tilladelse til at aabne en Del af de til det tysktalende Mandskab ankommende Breve, at Slægt og Venner hjemmefra tit skrev omtrent saaledes: Lorens eller Hans -- hvad de nu hed -- er kommet hjem og gaar omkring, foragtet af alle.

Hjem havde han kun skrevet, at det ikke blev til noget med at tage Examen den Sommer.

Og efter en Maaneds Ophold dernede skrev han hjem, at nu vilde han forsage Verden, blive Munk og gaa i Kloster.

Hun svarede mig med et udførligt, smukt og hjærteligt skrevet Brev, hvori hun som gode Kvinder pleie, udtalte paa en naturlig, men noget uklar Maade, at hun ikke var uden Tro, havde megen Følelse for Christendom, og haabede paa, at Gud ikke var saa streng, at han vilde forkaste hende, fordi hun ikke var kommen videre, men maatte holde sig til hvad der i Religionen gik hende til Hjærte.

Sjöström, gentog Holst, har han da ikke skrevet hertil siden?

50 Adverb til «skrive»