-
spurgte han pludseligt.
-
spurgte Tania videre.
-
Han standsede og betænkte sig; hans Plan kunde være god nok; men han løb den Risiko at afskære sig selv Tilbagevejen; havde han dog blot spurgt Zina om Navnet paa dem, der boede ovenover, hun vidste det rimeligvis.
-
spurgte Helene skarpt.
-
Du spurgte mig engang om, hvem der havde skabt Livet.
-
Han var en stille Vandringsmand, hvis Sjæl var i hans Sag; han spurgte ej om Navn og Stand, men kun om Hjærtelag.
-
Frøkenen spurgte heftigt, hvor han havde været, og da Jens sagde, at hun havde sagt, han først skulde hente hende Klokken fire, blev hun ganske lidt rød under Sløret.
-
Han trykkede paa den elektriske Klokke og havde næppe faaet spurgt, om Familien var hjemme, førend han hørte hurtige Trin, og Tania stod foran ham, smilende og med udstrakt Haand.
-
Levshin var den, der var ham nærmest, Andrey følte næsten fysisk hans ivrigt spørgende Blik, og uden at vide af det, rent uvilkaarligt, gav han et næsten umærkeligt opmuntrende Nik.
-
Charlot spurgte i den sidste Tid ofte om det: om Pengene.
-
15. Men da det behagede Gud, som fra min Moders Liv havde udtaget mig og havde kaldet mig ved sin Nåde, 16. at åbenbare sin Søn i mig, for at jeg skulde forkynde Evangeliet om ham iblandt Hedningerne: da spurgte jeg straks ikke Kød og Blod til Råds, 17. drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som før mig vare Apostle, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbage til Damaskus.
-
Tilsidst spurgte han: -Batty, hvorfor har Du ikke sagt mig det?
-
spurgte Georg sig selv, da han var bleven alene, saadan har jeg aldrig set ham før.
-
Han elskede de Levninger, Moderen fik rundt i de "gode" Huse, hvor hun vaskede, og han spurgte hende nøje ud om Navnene, og om hvordan man spiste hver enkelt Ting.
-
Derfor jeg netop spurgte dig om, Til hvad Mening du selv i Livet kom, Thi hvis du blot er et Instrument, Hvorpaa snart en Fusker og snart en Mester Sin Vise spiller ved alskens Fester, Da er det med din Salighed slet bevendt.
-
Hvis det maa være mig tilladt at spørge ligefrem: Hvor mener De, at denne Verden begynder og ender?"
-
Det er ved stille Daad som hans, at dette Land skal gro; vel spørges sligt ej udenlands men slaar os ved sin Tro.
-
erklærede Tanterne, men de var dog endnu ikke rigtig klare over Forholdene, og Sine spurgte tvivlende: "Var det virkelig din egen Mand, Du løb væk med?"
-
spurgte han strengt, "og hvad skal denne Pøbel her inde i mit Værelse?
-
spurgte Laoyeh, som endnu var lidt bedøvet, skønt han heldigvis ikke var saa meget fra sine Sanser, at han ikke genkendte mig.
-
spurgte hun mildt.
-
spurgte Ida langsomt og ganske sagte.
-
Han spurgte indtrængende til Zina, og Andrey fortalte uden Udsmykning alt, hvad der var hændet, og lagde heller ikke Skjul paa sin Ængstelse for den unge Kones farlige Stilling.
-
spurgte han hviskende.
-
Men, da han blev ved at sidde stille, spurgte han højt: "Naa?"
-
spurgte hun haardt.
-
spurgte han derpaa højt i fuldstændig Forretningstone, som om intet var forefaldet.
-
spurgte han bittert.
-
Saa gik Frantz stille hen til Konen og spurgte næsten venligt: -- Naa, hvad er det saa, De har at sige os, lille Madam Henriksen, at vi kan faa Ende paa det?
-
Enhver maatte uvilkaarlig spørge sig selv, hvorledes er det dog kommet herind?
-
Da Moderen var ude af Døren, spurgte Anders hastig, og han rødmede derved: -- Fandt Du saa Minka?
-
Tværtimod spørger jeg ham stadig om hans to smaa Veninder.
-
spurgte Sidsel troskyldig.
-
spurgte hun trodsigt.
-
Pastor Krarup har netop et Par Gange spurgt, om jeg ikke tròde, Professoren kom derned, det vilde være ham saadan en stor Glæde, hvis De vilde bo i Præstegaarden.
-
10. Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne.
-
Efter den Dag spurgte hun tidt, hvordan Sam havde det, og ønskede, at hun havde en Broder til Søs, der kunde forære hende saadan en lille Fyr.
-
Og ganske svagt spurgte hun: "Men naar tror De?"
-
spurgte Moderen studsende og var nær ved at tænke paa en ny Kjæreste.
-
Det er som af Spalterne steg der et Brus, et surrende Fløjt fra Lunger, der stønnende spørger: Hvad har du gjort?
-
spurgte Lavra spydigt.
-
spurgte Elias spagfærdig og begyndte atter at røre Aarerne.
-
Han spurgte slet ikke om Pengene.
-
Han har simpelthen spurgt sin Ven Dieudonné, der stadig rejser med ham, om Alt er paa sin Plads og i Orden; naar han har faaet Forsikringen derom, veed baade han selv og hans Kammerater, at han ogsaa vil være det, og at han vil spille sin Rolle ganske paa samme Maade, som han har spillet den Hundreder af Gange, uden at lade sig forstyrre i sin Ro af Nogetsomhelst.
-
spurgte hun simpelt.
-
spurgte hun samtidig -- Ja, nu tuder jeg naturligvis igen!
-
Kongen spurgte derefter: Buldrer Eders Kommandant deroppe altid saaledes med Kanonerne?
-
spurgte han roligt.
-
Lige før jeg gik op for at klæde mig om, spurgte Hr. Montgomerie mig rent ud, om det var sandt, at Hr. Carruthers var kommet.
-
Pludseligt spurgte han: Er der drevet Lig ind?
