-
Og hendes Moder, bunden til sin Rullestol af Gigt, saa sart og fin, som havde hun ingen Krop, og bleg af Ansigt, et Ansigt uden Farve og en af de Munde, der ikke gerne taler, for den har talt sig traet og nu gemmer den over sine Hemmeligheder.
-
Efterhaanden begyndte han ogsaa at tale mere frit.
-
-Naa, sagde Gerster, de taler vel ikke bedre om os.
-
William blev heftigere; "Man taler ikke saadan om en Dame," sagde han, "undtagen man ..." "Man ikke, men jeg, og jeg skal sige Dem, hvorfor jeg gør der, fordi jeg har været hendes Elsker."
-
Han taler højt med sig selv.
-
-Fanny, sagde hun, da de begge var vel inde: det er jo slet ikke vaerd, der tales videre om, at vi var paa Banen.
-
Jeg mener altsaa, at dette taler tydeligt nok!
-
Vi kan senere tale nærmere om Anvendelsen, tilføjede han, det gælder nu blot om at faa Laanet ordnet. --
-
Og Morgenen derpaa, da han tog Afsked, svor han at ville tale alvorligt med sin Moder.
-
Han taler bespotteligt.
-
Gaba er klog, taler blot et malabarisk Sprog, tidt maa vi ty til de særeste Fagter, eller vi udgransker det, som vi agter, af en Glose-Bog.
-
Dette Tegn ansee vi for meget berettiget; thi ihvorvel vi ikke ligefrem ville benægte saadanne Smaaøers Tilværelse, taler dog meget derimod, -- blandt Andet, at adskillige Skibe have sat Kursen lige paa dem og dog ikke bemærket dem.
-
Saa fornuftigt taler jeg til mig selv, naar det vel er forbi og Solen igen skinner.
-
Saa fornuftigt taler jeg til mig selv, naar det vel er forbi og Solen igen skinner.
-
I Afften skal I intet tale med hannem.
-
-- Og det slog mig, fortsatte han sin Tale, at alle disse Rædsler kun var et svagt Sindbillede paa, hvad der daglig og overalt bliver forbrudt imod Tusinder, og at disse Lidelser aldrig nogen Sinde vil blive mindre eller holde op, hvis ikke vi bringer Ulykke, Skam og Trængsler over den Magt, der afstedkommer dem-- Han vedblev at tale længe paa denne Maade med varme, overbevisende Ord; men det lykkedes ham kun at vække hendes Modstandskraft.
-
Nei ... men nu kan vi idetmindste ikke være Venner ... Ellen rystede paa Hovedet og gav sig til at tale langsomt og sørgmodigt.
-
Nu kan vore Gjæster jo selv høre, sagde Emmy, hvem der taler meest herhjemme.
-
-Og, tilfojede hun: saa taler vi forresten naturligvis ikke om det.
-
Hun saá et Par Officerer tale meget ivrigt nede under Lygten lige overfor.
-
Jeg tror, Diplomater ofte taler saaledes, for nogle af de gamle Gesandter havde den Slags Stemmer.
-
Nej, De behøver saamæn ikke at fortælle mig det, jeg har jo nok mærket det, og saa var det dette herre faldt mig ind ... Se Præst, det bliver netop noget for Dem, De har jo gode Talegaver -- jo, saamæn har De det, De taler rigtig godt for Dem, og saa har De en ypperlig Hukommelse, -- De vil netop kunne blive en Prædikant.
-
Vi tales ved igjen, sagde hun saa, nikkede venligt til Magnille og gik.
-
Se man taler nu, vedblev Gamle (thi ligesaa vanskeligt som det er at faae Gamle til at tale, ligesaa vanskeligt er det at faae ham til at holde op igjen, naar han først har begyndt), saameget om ulykkelig Kjærlighed, men her ligger en stor Misforstaaelse til Grund.
-
Hun havde saa gerne villet "tale rigtig ud"--og lod vaere.
-
To Synspunkter afløser og konkurrerer ofte med hinanden i den religiøse Udvikling, et ældre, hvor man ofte upersonligt taler om en Verdensvilje, "Magten", (paa Græsk: det dæmoniske, Moira, Aisa), der raader over os, og et yngre, hvor man tror paa personlige Guder, mere eller mindre menneskelige, som Livets Styrere.
-
Fru Harriette stod et Ojeblik, for hun sagde: -Men undertiden taler man for at skjule, at man taenker.
-
Terndrup indledede da ogsaa sit Besøg med at tale om en anden Prioritet i en Eiendom ude i Saxogade men endte med at bringe Spørgsmaalet Marie paa Bane og udbad sig Grossererens Sanction paa hendes mulige Overgang til Theatret.
-
Saa begyndte vi at tale, tungt og trevent eller forceret livligt; vi talte om Vejr og Vind, om Venner og Bekendte ... Hans Navn summede i mit Øre, hans Navn stod i Eriks Øjne, laa paa hans Læber ... det var haabløst at svirre længer rundt: pludselig var det nævnt, vi var i Flammen. --
-
30. Men Simons Svigermoder lå og havde Feber, og straks tale de til ham om hende; 31. og han gik hen til hende, tog hende ved Hånden og rejste hende op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op.
-
Man kunde godt tale rundt omkring ham, det forstyrrede ham ikke.
-
Han vil rimeligvis tale med Vatajko eller mig!
-
Naar der overhovedet var Tale om Tjenestefolkene, sagde Moderen: -Ja, Fritz, naar du overhovedet vilde tage dig af det, skulde du nok selv se.
-
Og Fru von Eichbaum, der atter rejste sig, sagde: -Ja, Schleppegrell, deri kan jeg ikke heller vaere enig--vi taler netop om Katolikerne, Emmy--Katolikerne har alligevel de store Synspunkter, der giver Loftelse.... Og da hun horte Kabinetsdoren gaa igen, mens Fanny havde vaebnet sig med sin Lorgnet, tilfojede Generalinden: -Katolicismen har nu en Gang det, der ligesom bliver staaende.
-
19. Gud er ikke et Menneske, at han skulde lyve, et Menneskebarn, at han skulde angre; mon han siger noget uden at gøre det, mon han taler uden at fuldbyrde det?
-
Og pludselig standsede han midt i sin Tale for i fornyet Overraskelse og med begge Hænderne plantet i Siden at udbryde: „Men -- for al Landsens Ulykke! --
-
Men, Herregud, til Dem kan jeg dog vist tale ganske ligefrem.
-
Men inde i Salen tales der kun med Gestus.
-
Hør mig med Rolighed, Margrethe, og lad den Alvor, hvormed jeg taler til Dem, overbevise Dem om, at jeg hverken er samvittighedsløs eller letsindig.
-
Det er den franske Matroses, og man kan sige den franske Nations brillante Side, at der ved slige Leiligheder, hvor Disciplinens Baand tildeels blive løsnede, hverken er Tale om Raahed, Drukkenskab eller Brud paa den Sømmelighedsfølelse, som man udelukkende pleier at tillægge den „finere Verden“.
-
=Mulier taceat in ecclesia=, det er udlagt: i Kirken taler Fa'er, og vi tier: hjemme taler vi, og Fa'er tier.
-
Hvad der taler herfor, er ikke blot, at de udstregede Ord under alle Omstændigheder synes at være for faa til at kunne have indeholdt en Supplication, men ogsaa, at de kun synes at angaa Kongen, medens man efter Fremstillingen i Leonora Christinas haandskrevne Selvbiografi (hvor Historien med Bægeret ogsaa fortælles) maa antage, at Indskriften idetmindste fuldt saa meget har været rettet til Dronningen.
-
Konferentsraaden sad bojet over sit Bord, mens Ornulf blev ved at tale, gestikulerende heftigt med begge Armene, og den forste Elsker, der havde mistet Vejret og var faldet fra, ledsagede hans Veltalenhed med vekslende Stillinger ligesom et Akkompagnement.
-
Hendes Ro ophidsede ham dog kun yderligere, idet han deri saa et nyt Bevis paa hendes fuldstændige Ligegyldighed for ham, og, mere og mere ude af Stand til at beherske sig, gav han sig til sidst til at kritisere og latterliggøre hendes Venner i Moskva, ja, endog til at tale haanligt om hendes Planer og Forhaabninger.
-
26. Thi Kongen ved Besked om dette, og til ham taler jeg frimodigt, efterdi jeg er vis på, at slet intet af dette er skjult for ham; thi dette er ikke sket i en Vrå.
-
Hun kommer oftere tilbage dertil, og da hun allerede i October forud udførlig taler derom, kan det ikke nærmest angaae min religiøse Bevægelse.
-
Da sidder Mo'r og jeg og taler fortroligt sammen.
-
En Buffet som i almindelige Dødeliges Saloner vilde tage Gudstjenestepræget bort; her kan der fornuftigvis kun være Tale om Offergaver, bragte af de Troende.
-
Fornuftigt taler han med Enhver, Troe du mig!
-
som taler bespotteligt imod den Helligånd, har evindeligt ingen Forladelse, men skal være skyldig i en evig Synd."
