-
Idetmindste de 2 første af disse Breve have tidligere tilhørt Gehejmeraad ~Bülow~ til Sanderumgaard og ere trykte i ~Nyt Aftenblad~ 1826 S. 228-30, hvor dog Udskriften til Anna Brahe er henført til det urigtige Brev.
-
Det er Prinds Johan Georg af Sachsens Trolovelse med Anna Sophie, Frederik III.s ældste Datter, her sigtes til.
-
Tegnet af ANNA ANCHER.
-
Hans erindring var en ild, der sved mange enkeltheder af; også den ene, der et øjeblik ligesom havde bragt ham forglemmelse og lindring; tanken om Anna Årbo syntes at være begravet under asken; tilbage stod et par enkelte scener, hærdede i ild: Fru Ida, der skreg som en elskovssyg, rødflammet kat og gjorde krumspring fra favn til favn; fru Ida, der lo ad ham og fremkaldte en hæslig, syg kildren i hans sjæl, der måske var den latter, han aldrig selv havde næmmet, og så til sidst: ham selv, alene, med fantasien dryppende af hendes blod.
-
Han maatte tale med Anna -- se at faa Rede paa, hvordan hendes Sindsstemning overfor Flyge i Grunden var, og maaske faa Lejlighed til at bringe Bøg og hans Forhold paa Bane.
-
Søndagen igennem maatte Anna Fabricius blive liggende dér og hugge et Par Hundrede Favne fra Land.
-
Ej for al Kongsbergs hvide Sølv og Guldstøv fra Guyana jeg bytted bort om nok saa kort det mindste Smil af Anna.
-
Misstemningen mellem Anna og Bøg havde ægget Flyges Nyfigenhed, og han gik og grundede over, hvordan han skulde komme under Vejr med dens Aarsag.
-
Emil Mynster var af mig bleven indført der som Lærer for den næstyngste Datter Anna, og Lunddahl havde alt fra sin Skoletid kjendt Familien.
-
er dateret 13. Januar 1689, det næste i Tiden (til Anna Brahe) 5. Januar 1692, det tredie (til Otto Sperling den Yngre) 27. September 1692 og det sidste (til Samme) 4. Oktober 1692.
-
sagde Kihler med Hentydning til Anna og Bøg, "Ungdom, Højstærede!
-
I den Tid kunde han udkaste ti Planer til en fremtidig Løbebane for Anna, der opskræmt og rød i Hovedet søgte at skærme Etagèrens Nips mod at blive ramt af hans Stok.
-
Mathilde, der ogsaa er bleven bekjendt som dristig Forfatterinde, var dengang et Barn, som endnu stod i Skygge for den Søster, der var nærmest foran hende i Alder, Anna, en yndig lille Pige, altid dandsende med flagrende Lokker, farende i Armene paa enhver, hun blev henrykt over, seende ud som et Vidunderbarn med sine spillende Træk og sin begeistrede Tale.
-
Det var sikkert bedst baade for Anna og Flyge, om de blev drevne frem til et afgørende Valg.
