Vælg elegante ord
15 Samlinger til «bølge»
- Luften slog ham imøde ligesom en varm, støvmættet Bølge.
- Saa jog hele Grinden mod Land, rivende Vandet med sig i en mægtig Bølge.
- {En mægtig udstrakt Lyngflade, noget bølget, her og der en Kjæmpehøj; man ser helt ud imod Horisontens blaa Dis.
- Meningen er nu den, at skibet blev slået i stykker af bølgerne, og at fuglene derved blev sat i frihed.
- Hun lytter til Orkestrets Melodi og den underlige bølgende Storm af de Dandsendes Trin gennem Salen.
- Venezias slanke Klokkespir med San Sovinos herlige Kunstværker laa som Ruin under sprængte Sokler og Sten tæt op mod Prokuratierne som en Vold af Sten og Støv, medens Venedig sørgede, og Sorgen som en Bølge bredte sig over den hele Verden.
- Ide tre Aar, han havde været borte, var Georg fra Yngling bleven til Mand, et smukt, bølgende Skæg dækkede hans Hage og Kinder.
- Derfor undres man i Begyndelsen over at se en frodig grøn Mark runde sig oppe over en brat Klippevægs ru Stenhud, som en Fløielssadel paa en Elefant, og man forbavses ved, efter at have gaaet gjennem bølgende Rugmarker, under sine Fødder at se et af disse vilde og forrevne Klippepartier med en Uendelighed af Tinder og Taarne og hundred Fod høie Sandstenskegler.
- Og vandred Barnet ind i Skovens Dybde, Kom ham igjen det hulde Syn imøde; Og lagde han sig ned ved Kildens Bred, Da skued han det samme Syn fra Vandet; Det hvisked til ham gjennem hver en Bølge: "See, jeg er Kunstens Aand; vil du mig følge?" --
- Endnu syntes disse fire Skikkelser og disse skinnende, bølgende Hjælme og Lanser at være et med Menneskemængden paa Gaden.
- Til Jordan du ham følge, Og tænke paa hans Daab i Flodens Bølge, Til Ørknen du dig driste, Hvor Djævlen ham forgjæves maatte friste; Og naar saa i Capernaum han fæster Sin Bo, du følger ham og der ham gjæster, Ledsager ham i hele Galilæa, Samaria, Judæa, Paa Markens Veie, som paa Havets Vover, Til Bjerget, hvor han præker, og henover Den Sø Tiberias til Gergesener, Saa og til Cana, Nain, Bethania, Sichem, Genesareth og Cæsaria, Hvor mig med Himlens Nøgler han forlener.
- Uafbrudt slynget over Bølgedal fra Bølge til Bølge.
- Uafbrudt slynget over Bølgedal fra Bølge til Bølge.
- De nærmeste Buske og Træer kom dem imøde, løsende sig ud fra Mørket, og drog forbi dem og forbi Gaarde og Hegn længer borte, der kom langsommere samme Vej, frem imod Vognen og bort bag ved den, medens langt borte et sort bølgende Bakkedrag syntes at følge langsomt frem med de Kørende, Men over Cirkelfladen af Jordens bløde og ligesom lodne Dunkelhed hvælvede sig Himmelkuplen med et metallisk glat Mørke, der blev blankt mod Horisonten, fuldt af stenagtig Tindren og Blinken af de talløse Stjærner, mellem hvilke nu og da et af Augustsværmens Stjærneskud trak sin lange gyldne Buelinje.
- Men Hjorth udspilede Næseborene, indsugende den friske Strandlugt, som var ført derind af Østenvinden, der nu var ved at løje af, og denne Lugt ligesom udvidede det indelukkede Landskab med en Baggrund af bølgende aabent Hav med en langt-buet Horisontlinje, med en uendelig Kogen, og med taktfaste Brændingsøer mod Stranden, hvor det skumgjordede Hav mødes med det tanggjordede Land.
Populære søgninger i dag