-
var tolv Brødre, Sønner af en og samme Mand i Kana'ans Land; den yngste er for Tiden hjemme hos vor Fader, og een er ikke mere!"
-
blandt hvem jeg bor, 4. men drage til mit Land og min Hjemstavn og tage min Søn Isak en Hustru derfra!"
-
Du sære Land, du mørke Land, med Faaredrift og Studespand, med ilde Avl i Sandjordstavl, med Stormes Gys om Grund og Gavl!
-
24. Dyr med udklemte, knuste, afrevne eller bortskårne Testikler må I ikke bringe HERREN; således må I ikke bære eder ad i eders Land.
-
7. Når der findes en fattig hos dig, en af dine Brødre inden dine Porte et steds i dit Land, som HERREN din Gud vil give dig, må du ikke være hårdhjertet og lukke din Hånd for din fattige Broder; 8. men du skal lukke din Hånd op for ham og låne ham, hvad han savner og trænger til.
-
Vi ere Alle i dette Øieblik opfyldte af stor Kjærlighed til vort Land, en Følelse, der ofte er kommen til Ytring i vor gamle Stad under vore berømmelige Forfædre.
-
I en sydlig Storm med Regntykning strandede den, i Fjor Oktober som sagt, paa nordre Hage af Grenen, 6-700 Favne fra Land.
-
Abram var fem og halvfjerdsindstyve År, da han drog fra Karan; 5. og Abram tog sin Hustru Saraj og sin Brodersøn Lot og al den Ejendom, de havde samlet sig, og de Folk, de havde vundet sig i Karan, og de gav sig på Vej til Kana'ans Land og nåede derhen.
-
Herkules og Aktæon holdt, klyngende sig til Rælingen, Udkig efter Land forude.
-
Vi fik Kajakerne paa Hovedet og bar dem ned til den lille Sø, som gennemskar Næsset, satte over den, bar dem igen et Stykke over Land og var saa endelig nede ved den Fjord, som var vor Rejses endelige Maal.
-
Skibet stod paa yderste Revle med Stævnen mod Land og oversprøjtet af Braaddet.
-
Naar Hvalen rammes af Harpunens Tand, da flygter den med opspil't Mund fra Land.
-
6. Og Jakob kom med alle sine Folk til Luz i Kana'ans Land, det er Betel; 7. og han byggede et Alter der og kaldte Stedet: Betels Gud, thi der havde Gud åbenbaret sig for ham, da han flygtede for sin Broder.
-
Så førtes Juda i Landflygtighed fra sit Land.
-
9. Så forlod Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme Israeliterne i Silo i Kana'ans Land og vendte tilbage til Gilead, det Land, de havde fået i Eje, hvor de havde nedsat sig i Følge HERRENs Bud ved Moses;' 10. og da Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kom til Gelilot ved Jordan i Kana'ans Land, byggede de et Alter der ved Jordan, et stort Alter.
-
Da Jobab døde, blev Husjam fra Temaniternes Land Konge i hans Sted.
-
Mispah var en stor Damper, som i April 1882 under en rasende Storm af Nordost med Snefog og Byger strandede mellem Skagen og Gammel Skagen, et Par Hundrede Favne fra Land og ved Aftenstid.
-
11. David og hans Mænd begav sig da tidligt næste Morgen på Hjemvejen til Filisternes Land, medens Filisterne drog op til Jizre'el.
-
Straks rejste Søerne sig, og da Brændingen brød anden Gang mod Land, trak den dem med sig ud i Havet.
-
Snart lægges til Kapellet ind; i Land da gaar Hans Majestæt, og kjører til sit rhinske Slot; sex Heste gaar for hans Karet.
-
Ved Forhyringen havde han betinget sig, at han vilde gaa i Land i Valparaiso.
-
Og Abraham boede en Tid lang; som fremmed i Filisternes Land.
-
14. Og som en skræmt Gazel, som Får, der ej holdes i Flok, skal hver søge hjem til sit Folk, og hver skal fly til sit Land.
-
Vi var dreven fra Land.
-
2. Sara døde i Kirjat Arba, det er Hebron, i Kana'ans Land.
-
Kl. 1 Eftermiddag gik Skibet i Drift for Ankeret, men lod straks et andet Anker falde, hvilket dog ikke var i Stand til at afholde Skibet fra at drive med Bredsiden ind mod Revlerne, hvor det blev staaende c. 300 Alen fra Land i en meget uheldig Stilling, stærkt huggende i Grunden, medens Braadsøerne væltede ind over Dækket.
-
4. Thi du blev de ringes Værn, den fattiges Værn i Nøden, et Ly mod Skylregn, en Skygge mod Hede; thi som isnende Regn er Voldsmænds Ånde, 5. som Hede i det tørre Land.
-
Det var dog hans Rige, han saa som i et Syn Danmark, der er en Virkelighed i Havet, en Sum af Strækninger i alle Farver, et Land.
-
Nødvendigheden af, hvad der må gøres, gik som en kold vind over det våde land; klam, muggen besindighed dryssede ned fra den usynlige himmel.
-
Sit Fædreland han vied sin Hæders rige Høst, og al dets Sorg og Glæde gik dybt ind i hans Bryst; da Tvivl og Mismods Taage laae tungt om Danmarks Strand, da løfted han sin Røst, saa den gjenlød vidt om Land.
-
Den stille Mand, der førte i ondt og godt vor Trop, ham er det, vi har løftet i Kvæld paa Skjoldet op; for Proletarborgmestren vi stak de Blus i Brand, fra hvilke Funker daler nu viden over Land.
-
Først da han var kommen velbeholden i Land med sin dyre Last, Klokken var bleven tre den Gang, mærkede han ret, at det smærtede ham i Siden, og at det Slag, Rorpinden gav ham i Brændingen, havde beskadiget et af hans Ribben -- det var brækket ... Naa, ja-ja, han #havde# jo gjort sin Pligt og en god Dags Gerning, nu maatte de andre om Resten ... Der blev ligesom en Pavse i Land.
-
De får det at vide på Vejen fra Kyperns Land.
-
Stakkels stækkede Spillemand, Vaarens Varsel til Frostens Land, sang saa gjerne for Hytten lav, Sangergaven: i Sne en Grav!
-
Man kunde tænke sig en stor Kreaturdamper strandet paa Skagens Rev, og at den stod dér hjælpeløs i graa Taage, usét fra Land og truet med Undergang, hvis den ikke hurtigst kunde blive lettet og bringes til at flyde.
-
7. Jeg bragte eder til Frugthavens Land, at I kunde nyde dets Frugt og Goder; men da I kom derind, gjorde I mit Land urent og min Arvelod vederstyggelig.
-
19. De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed; 20. de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs; 21. de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten, 22. Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.
-
Derfor fortjener den sin umistelige Del af AEren for Udviklingen i vort Land.
-
Udskibningen fra Land fandt Sted fra en Landgangsbro lidt nordenfor Navarino.
-
9. Ved Tro blev han Udlænding i Forjættelsens Land som i et fremmed og boede i Telte med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forjættelse; 10. thi han forventede den Stad, som har fast Grundvold, hvis Bygmester og Grundlægger er Gud.
-
Er Vejen saa slidsom og mørk for Kvinder af Fattigmandsstand, da hellere Træl hos den vildeste Tyrk, end fri i et kristeligt Land.
-
Veien til Eskilstrup er for Folk uden Sjæl kun en kjedelig Landevei, men mig fryder den, hvergang jeg kommer der; og naar jeg seer det rigtbebyggede Land og over det det røde Taarn hæve sig -- for vi boer ikke i et Land som Tydskland, hvor man ikke seer en Menneskebolig før man kommer til Byen -- siger jeg: hvilket Land i Verden har saadanne Kirketaarne, og saa ordentlig opstillede, at man overalt kan see fra det ene til det andet og til flere endnu?
-
Vi gaar en ond og uglad Dag imøde, da det som laa ved Horisontens Bræm som Truselsky mod Land og Folkegrøde skal fedtes, fuskes, luskes, lumskes frem.
-
10. Seks År igennem skal du tilså dit Land og indsamle dets Afgrøde; 11. men i det syvende skal du lade det hvile og ligge urørt, så at de fattige i dit Folk kan gøre sig til gode dermed, og Markens vilde Dyr kan æde, hvad de levner; ligeså skal du gøre med din Vingård og dine Oliventræer.
-
7. Kusjans Telte bæver, Telttæpperne i Midjans Land.
-
Saa optaget syntes den at være af det usædvanlige Syn af Land, at den ganske ignorerede sin svorne Fjende, Negoro, der med Haanden skyggende for Øjnene saa imod den nære Kyst.
-
De, der af Førerne var udsete til at blive ladte tilbage, kastede sig over Konebaadene, naar disse stødte fra Land.
-
Ogsaa den store Stilhed i dette fortryllede Land har sin Charme.
-
Det var Horiternes Stammehøvdinger efter deres Stammer i Seirs Land.
-
Det var Horiternes Stammebøvdinger, Seirs Sønner i Edoms Land.
