-
Imellem to mørke Høje jeg vogted som Barn min Faders Faar, og Mulden gav mig sin Møje, og Solen flammed mit Haar.
-
Tunge, mørke Skyer jog i rasende Fart hen over Himlen, skønt der ikke var den mindste Vind. Intet Spor af Liv var at se, og dog var Landevejen, hvorpaa han gik, nedtraadt af mange Menneske-fødder.
-
12. Thi for os står Kampen ikke imod Blod og Kød, men imod Magterne, imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette Mørke, imod Ondskabens Åndemagter i det himmelske.
-
* * * * * Og saa gik de ned, ned ad de mange slidte, mørke Trapper, hvor indegjemt Petroleumsos og gammel Kjøkkenlugt slog dem imøde, og da de stod i Gadedøren, følte Berner sig aabenbart igjen paa hjemlig Grund, medens Terndrup egentlig snarest saae ud som en Mand, der har sagt Farvel til Frihed, Lys og Luft.
-
Oppe over Granernes mørke Toppe høinede Himlen sig rødligblaa.
-
Og hendes lange Sengeleje; de mange Aar, hun siden sin sidste Nedkomst havde ligget lammet i den mørke Sygestue; endelig den nylig overstaaede, ulykkelige Krig med dens fjendtlige Indkvarteringer, dens Brandskatning og blodige Ydmygelser -- alt dette havde ikke bidraget til at gøre hendes Syn paa Livet frejdigere.
-
I Græsset staar to Striber, hvor vi har traadt Duggen sønder -- to mørke Striber, som bliver ved med at følge os tæt i Hælene.
-
Mens Sagaens Stortid i Mørke er endt, og Oslo er sunken, og Hlade er brændt, og Høvdingenavnet en Frase snart, hin Aulestads-Høvding har Tiden spar't.
-
Der hvor Oceanet laa med Stjernehimlen over det dybe Mørke.
-
Thi frem mellem Træernes mørke Stammer groede Lydløsheden med stedse større Magt.
-
Særligt i Maj var Stedet henrivende, og der kunde han sidde timevis alene med sine Tanker, stirre ned mod den lille mørke Sø og hen over de blomstrende Hæge og Tjørne.
-
Og dermed lagde hun sin lille, fine Haand inden i min, idet hun langsomt drog mig efter sig: ja vel kunde hun være en sikker Fører gjennem alle truende mørke Skygger, tænkte jeg ved mig selv.
-
Han maatte sige, at Savnet af en trofast Ægtefælle havde gjort ham til det, han var: en ensom Mand, der færdedes i de mørke Skove og savnede bløde, milde Hænder, naar han aabnede Døren og stod i sin tomme Stue, omringet af sine forældreløse Børn.
-
Paa en Træstamme lige ved Vejkanten sidder der een -- en utydelig Skikkelse mod alt det mørke.
-
Dér kom tre store mørke Skibe i den friske Kuling, og det midterste af dem førte det røde Flag fra Mastetoppen.
-
Mikkel saa tydelig hans fine, glatte Mund: der var en zart Skygge om Hagen som af mørke Skægkim.
-
-Ja--Aa--De ved ikke, Frøken Maag, hvor der er smukt: Sommernætter--naar Floden glider langsomt, som en Kæmpesnog, der bugter sig i Mørket ... Høiderne som mørke Silhuetter rundtom ... Nat efter Nat kan man lytte til den glidende Flod--saa tyst--mens den iler og iler og iler ... Bredderne kan ikke holde den fast--ikke med Kærtegn og ikke med Granernes Hvidsken.
-
Hun forsvandt i det første mørke Sidestræde, dog ikke før jeg havde givet det Løfte eller den Trudsel -- jeg veed ikke, hvorledes hun opfattede det, -- at besøge hende næste Dag. --
-
Han kastede hurtig Klæderne, og da han puttede sig i sin Seng, var det med en Fornemmelse, som mindede om den, hvormed han som Barn trak Dynen op om Ørene, naar han havde siddet i Mørke og hørt den gamle, eenøjede Barnepige derhjemme i Præstegaarden fortælle sine Spøgelsehistorier.
-
Og videre gaar det langs Molen, over Kanalen, hvor Sukkenes Bro tegner sig mørk mod Justitspaladset, hvor alle Venezias mørke Sagn faar Liv i dæmpet Tale og underlige Fortællinger om Død og Glemsel.
-
Nu, det forstaaer sig, svarede Emmy, og trods det dæmrende Mørke saae jeg en flygtig Rødme dække hendes Kinder, Ønsker og Begjæringer have vi Mennesker altid.
-
Med Eet ligesom løftede Lyset sig fra Blad og Gren og flygted for et regntungt Mørke.
-
-- Kom Vaarens Vind, og stryg hans Pande, kom, Foraarsblomst, og kys hans Mund, før over Gravens mørke Rande han sænkes ned i Sjællands Grund, hvor Blomst skal spire, Haab skal gro af Fædrejord og Ynglingtro!
-
Den store By i sin mørke Ramme har noget Mystisk ved sig; man aner en hidtil ukjendt Vegetation og sporer noget Nyt ved Alt, hvad der fremstiller sig for Øiet.
-
Kammerjunkeren stod og saa udover Haven; Tujaer og Cypresser, oprindelig sat som smaa Buske i Bede, ragede nu i Vejret som mørke Pyramider om knudrede Stammer.
-
Over en svajende Bro, gennem den lange mørke Port, hvor Lyden af hendes lette Trin slog hult og forstærket mod Hvælvingen, naaede hun ind i Borgen.
-
Røde og blaa Lyn skar sine Striber paa kryds og tværs igennem Mørket, som et lysende Ildvæv under Himlens mørke Kuppel.
-
12. Da sagde han til mig: "Ser du, Menneskesøn, hvad Israels Huses Ældste øver i Mørke hver i sine Billedkamre?
-
Saa ... Endnu et Par enkelte Ord om det tidlige Mørke, den megen Regn og det daarlige Føre.
-
Det forestiller en ung Dame med store mørke Øjne, der ser ud, som om de afspejlede en Drøm om Elskov og Kys.
-
Men saa udstraaler der jo ogsaa af dens Mørke saa funklende Glædesblus, at man maa undre sig -- ja, din Bog har interesseret mig meget, den har grebet mig med sin mægtige Alvor og dybe Poesi.
-
En mand vågner midt om natten i absolut mørke og stilhed, hans sanser griber efter noget og får intet, han kender ikke tid og sted, mærker ikke sit legeme, men føler sig i øjeblikket som en ånd uden krop, og i sin meningsløse angst farer han op i sengen -- legemet er der, arme og ben er rigtigt nok fordelt, dette er mig, herfra og dertil.
-
Hvile i Luft og i Løv, og som en Nat uden Mørke, Tavsheden drømmende over det Hele.
-
Før, naar i Skovens Mørke jeg lytted Til de Toner, som Pan lokked af Rørene frem, Blev jeg bedrøvet tilmode, jeg sukkede mere, jeg følte Hjertet at banke, jeg græd, uden at vide, hvorfor; Dog nu hører jeg gjerne din Faun at spille paa Syrinx, Munter og lystig mig er bleven den sorgfulde Klang, See, hvor Mænaderne dandse dertil, og Satyrerne springe!
-
Det var som om gamle mørke Minder steg op i hans Sjæl og trængte sig frem i Ord -- ubevidst, imod hans Vilje.
-
Foran hende staar et lavt Skrin med hvide Metalbeslag om det mørke Træ.
-
Maa marschere i Mørke hele Natten.
-
Lidt endnu kan du ligge i Ro og fordøje dybt i Jordens lune Mørke.
-
Overalt saaes Klynger af ophidsede Kvinder og Mænd med mørke, spændte Ansigtstræk; overalt hørtes ildnende Tale om Forfædrenes berømmelige Forsvar af Staden under den tapre Peder Olsen Nordmands Ledelse.
-
Mikkel havde ikke før været paa Kirkegaarden i Mørke, det var om Dagen, han sov der.
-
Den Ruin med dens mægtige mørke Kældre, dens nedfaldne Taarntrapper, dens Bjerge af Murbrokker, sønderslaaede Ornamenter og sære fantastiske Sandstensansigter, dens høie Sale med grøntbegroede Murtinder, og den blaa Himmel derover, alle disse Belysninger gjennem Porte og Vinduesgab, blev mig saa hjemlig, at jeg, hvergang jeg kjedede mig, og Børn kjede sig forfærdelig tidt, maatte op og afsøge den.
-
Hvad er det, der får Dem til at gøre iagttagelser over mørket?
-
Dèr bladede han i hvad der foruden nogle vanvittige Ankeprotokoller laa spredt over det lange voxdugsbetrukne Bord, eller han spejdede i det aandelige Apotheks mørke Hylder, hvor Dagens Medikamenter skjultes, to og to fredelig sammen, Belladonna ved Siden af Salmiakmixtur, Det nittende Aarhundrede hvilende ovenpaa Theologisk Tidsskrift.
-
Vi kunde ikke faa et Ord frem af Skræk og turde heller ikke flygte gennem det lange, mørke Hus.
-
Sydens Sol brænder paa dem og giver dem en blank, hemmelighedsfuld Guldglands, vilde Figentræer med deres store, fingrede Blade og de mørke Frugter springer ud af Klipperevnerne, selv paa de Steder, hvor man ikke seer en Fodsbred Jord, Skrænterne er bedækkede med Olivenplantager, der gror Cypresser og vilde Roser mellem de omkringstrøede Klippeblokke, hist og her kaster ogsaa et stort, enligstaaende Valnøddetræ Skygge over en romantisk Plet med Brombærranker mellem Buxbom- og Terpentinbuske, og øverst oppe vrimler det af forunderlige, mørke Huler inde i Bjerget.
-
Men det skete ikke, og han kunde ikke lade være med at tænke sig, at hine uudtalte Bebrejdelser, de laa nu som Lindorme ligger i deres mørke Hule, rugende over skumle Skatte, der voksede alt som Øglerne vokste, blodrød Karfunkel løftende sig frem paa guldrød Stilk og bleg Opal langsomt bredende sig i Løg ved Løg, svulmende og ynglende, medens Ormenes Kroppe stille, men ustandset voksende, gled ud i Bugt paa Bugt, løfted sig i Ring paa Ring over Skattens frodige Mylder.
-
Hun stod af og til, naar hun troede sig ubemærket, henne ved Ruden og stirrede længselsfuldt op mod den Stump mørke Himmel, der viste sig over Fjeldskrænten, eller hun søgte over den gyngende Bro til Mor Ulles Hytte, hvor nu et nyt Par havde hjemme, hvis Lykke ingen Historie har: Jørgen og hans Hustru Olaug.
-
Hente Ammunition i Mørke kunde vi ikke; og stryge Svovlstikker i Krudtkammeret var dog sin Sag.
-
Lygterne paa Broen dannede fire regelmæssige Lysbuketter, bagved dem var der en uordenlig Spredning af røde Gasblus foran et tykt Mørke, der kun havde en mat Blinken af Kancellibygningens hvidrammede Ruder.
-
8. Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham, 9. som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal, 10. som giver Regn på Jorden og nedsender Vand over Marken 11. for at løfte de bøjede højt, så de sørgende opnår Frelse, 12. han, som krydser de kloges Tanker, så de ikke virker noget, der varer, 13. som fanger de vise i deres Kløgt, så de listiges Råd er forhastet; 14. i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.
