-
-Ja--Aa--De ved ikke, Frøken Maag, hvor der er smukt: Sommernætter--naar Floden glider langsomt, som en Kæmpesnog, der bugter sig i Mørket ... Høiderne som mørke Silhuetter rundtom ... Nat efter Nat kan man lytte til den glidende Flod--saa tyst--mens den iler og iler og iler ... Bredderne kan ikke holde den fast--ikke med Kærtegn og ikke med Granernes Hvidsken.
-
Og tusind Skove knoppes i een eneste Nat!
-
Efter alt, hvad jeg har hørt fortælle om Dem, Løjtnant Gerard, er De mest af alt den Mand, som jeg kunde ønske at have ved min Side i Nat!"
-
Anden Nat derefter, som vi laa i Sengen, kom os saadan en Hede paa, som vi skulde brænde op i Sengen, og som det havde været en stor Torden-Hede; saa havde vi ingen Ro den ganske Nat.
-
I Synderlighed war offte i mine Tancker Christi Ord hoeß Lucam: Skulle Gud icke rædde sine vdwalde, som raabe til hannem Dag oc Nat, endog hand haffuer Taalmodighed der offuer?
-
"Jesus Kristus, i den Nat, da han blev forraadt, tog han Brodet, takkede og brod det, gav sine Disciple og sagde: Tager dette hen og aeder det ... Dette er mit Legeme, som gives for Eder.
-
Tankerne jog hinanden, hans Hjerne søndersledes, hans Sind martredes, han vidste ikke, hvorhen han skulde gaa i denne Prøvelsens Nat.
-
14. Derpå sagde Gud: "Der komme Lys på Himmelhvælvingen til at skille Dag fra Nat, og de skal være til Tegn og til Fastsættelse af Højtider, Dage og År 15. og tjene som Lys på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden!
-
Ja nu bliver De hos vort i Nat, saa i Morgen har de Tiden for Dem og kan ordne Deres Sager.
-
Herluf sad en Dag oppe hos ham ved "Volden" i Stuerne, hvor alt var falmet og uhjemligt som i et Passant-Vaerelse i et Vestervoldhotel, hvor hver Rejsende kun bliver en Nat.
-
Det smukke Hjem, min Tantes moderlige Forsorg, hendes Bogskab, fyldt med engelske Romaner, mest i tydsk Oversættelse -- hvorvel jeg i den Tid ogsaa lærte Engelsk af min Ven Lægen Jens Blicher -- og Landstedet om Sommeren, først paa Frederiksberg, siden paa Nygaard udenfor Østerfælled, og mine stadige Vandringer ved Nat og ved Dag derud i det Frie, var mit vigtigste Udbytte deraf.
-
Udmattet efter en saadan gennemvaaget Nat havde hun lagt sig hen paa sin Langstol og laa der sammenkrøben med halvaabne Øjne og Hænderne under Kinden.
-
O du, som i din Himmel bor, som bare ved dit Lunes Ord lod to bli' frelst, hvor tyve for til Helveds Vaade, ej just for deres Synders Flor, men ved din Naade -- Tak, høje Guddomsmagt, som brat nedstyrted tusinde i Nat, mens jeg blev for dit Aasyn sat, et Lys, et Tegn, en Fromhedslygte overladt den ganske Egn!
-
I et pludseligt Glimt springer Udsigten frem: en blaa Bugt, rammet ind af rødbrune Skjærgaardsklipper med hvide Huse, med Pinier og Palmer og Agaver i hver Kløft; et Øjeblik staar det der i Solens Forgyldning, man lukker Øjnene op saa vidt, man kan, og stirrer og klapper i Hænderne som paa Theatret, naar Tæppet gaar op for en Feeridekoration, men før Indtrykket endnu har samlet sig, er Glimtet forbi, Lokomotivet piber, man farer ind i en Tunnel, Alting bliver nogle Minutter sort Nat, Saa et nyt Glimt, et nyt Billede, endnu mere feagtigt, endnu mere straalende og fuldt af Farver end det foregaaende.
-
Jeg kjender dem begge igjen fra Træfningen i Nat oppe ved Bjørnstads Huus.
-
Niels Jakobsen mindedes mange onde Nætter, naar han havde gaaet Strandvagt paa denne Kyst for en Tokrone pr. Nat. #
-
Han tænkte med Taknemmelighed paa Præstens, der havde saa rent i Overmaal dænget ham til med Klæder ... Sikkert vilde det alligevel blive drøje fire Timer strandlangs den Nat.
-
23. Og han kaldte et Par af Høvedsmændene til sig og sagde: "Gører to Hundrede Stridsmænd rede til at drage til Kæsarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat; " 24. og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og føre ham sikkert til Landshøvdingen Feliks.
-
Og idet han atter vendte sig til Mona, sagde han: -- Ja, undskyld, Frue, min lidt ureglementerede Tilsynekomst i Nat.
-
23. Thi i denne Nat stod der en Engel hos mig fra den Gud, hvem jeg tilhører, hvem jeg også tjener, og sagde: 24. "Frygt ikke, Paulus!
-
De blev ved at gaa i Alléernes Dunkelhed, tause i den stille Nat.
-
Admiralen kom ned til os, og beundre maatte man, hvorledes „Syrêne“ i den mørke Nat, ikkun fra Tid til anden oplyst ved Blinkfyr og Raketter, manøvrerede omkring os paa Praieraabs Afstand for at erfare, hvad der var paafærde.
-
De Frivillige svore at tage blodig Hævn og holdt Ord: den følgende Nat hang tre svenske Soldater i samme Lind; de havde trekantet Hat og Rytterstøvler med store Sporer paa Benene; iøvrigt vare de lige saa nøgne, som da de saae Dagens Lys af Moders Liv.
-
Ellen følte den pinefulde Uhygge, tog en Stage og vilde gaa: -God Nat, min Ven.
-
Der min Andagt ei forhindres Af en dum og døsig Flok; Der jeg i mit eget Indres Tanker finder Selskab nok; Der min Gang til Gud er lettet, Ikke mig besværlig gjort; Uden Agt paa Klokkeslettet Gaaer jeg ind ad Templets Port; Disse hvalte Søilegange, Mere dybe, mere lange, Aabne staae ved Nat og Dag.
-
Gamle An' Væver hun karter og spinder til dybt i den øde Nat, taber i Søvne den slingrende Traad og faar den møjsommelig fat.
-
Da jeg tre Dage før hans Død kom op til ham, der da havde været sengeliggende i 8 Dage, og traf ham noget træt efter en temmelig søvnløs Nat, ytrede han, at, naar man i hans Alder kom til at ligge tilsengs uden at vide, hvorlænge det kunde vare, maatte man ialtfald være forberedt paa, at Sygeleiet først endtes med Døden, -- og for dette Tilfælde overdrog han til mig som hans ældste Søn at tage Bestemmelse om, hvorvidt hans Livserindringer og mulig enkelte andre Ting derefter skulde udgives.
-
Ingen sov i denne Nat.
-
Den ene købte sig, straks da han havde faaet sin Del af Skatten, et Studekøretøj for at fragte den, han kørte i Mag og blev slaaet ihjel samme Nat i en Landsby to Mil fra Amsterdam.
-
De naaede en Hulvej kold og dyb; paa Bunden gik der tykt med alskens Kryb, en Pinjeskov paa Skrænten stejl og brat indhylled med sin Skygge alt i Nat.
-
Den sidste Sang af Dagen, det første Skrig af Nat nu mødes under Himlens Buetage, nu standser Dagens Fugle den glade Tagfat, men Uglen udflyver for at jage.
-
Man tænke sig dette med Accompagnement af skrigende Folk tilveirs, af skraalende Folk paa Dækket, i den mørke Nat, med Storreisningen dinglende over Hovedet paa os, truende hvert Øieblik med at styrte ned, og man vil kunne forestille sig den grændseløse Forvirring, hvortil denne Scene maatte give Anledning.
-
Har han været i Seng i Nat?
-
Han kunde mærke, hvor han blev vaad ned i Støvlerne ... I rasende Fart sprang han ad Hjemningen, og i den sene Nat maatte en af Karlene køre i Ilfart efter Lægen.
-
Islandsk Kjøbmand, Erik Lauritzen omme fra Farvergade mente det var saa en vovsom Sag i Nat og Mørke at gribe en fremmed By an hvor En knap vidste hvad der var Landjord og hvad der var Vand.
-
Gå ind og bær Sæk i Nat, I, som tjener min Gud!
-
Jeg saae i Nat Mormor herinde, lyslevende, som jeg seer Dig, derhenne ved Væggen.
-
Det var nu en saadan Nat.
-
SAA SIG MIG-- Der risler en Bæk i det stenede Krat, den risler ved Dag, og den risler ved Nat.
-
Han lae sig ned og fortalte sig selv, at han vilde sove, det var det eneste rigtige efter de mange søvnløse nætter; han tvang sig til at ligge stille i flere minutter, og det var ligesom fornuften kom tilbage; han kunde igen tale fredeligt med sig selv.
-
Ved Qveld, ved Nat, I Skov, i Krat Jægerne fare.
-
sagde Ulrik Frederik og smilede, han er intet gaaet uskadt ud af den gloendes Ovn i Nat, den tydske Brygger har nok fyret ham for strengt.
-
Og han fløj i oprejst Stilling i den lyse Nat og dalede ombord paa Lykkens Skib.
-
Arbejdersang Arbejdernes Læseselskab Arbejdersølvbryllup Barnet og den gamle Gaard Bedst i Danmark Bileam og hans Æsel Bjærgmands-Snak Bjørnstjerne Bjørnson Bonde-Gymnastik Bondens Datter synger Bondestudent Bondevise Bossen Brev afbrudt Brudeslot Bryllupsvise Burns Da de dømte Zola Da man skød Trofast Den Fattiges Blad Den første Lærke Den Gaang te a war gywt med Lavs Den Gud jeg beder til Den jydske Lyng Den revolutionære Student Den syge Yngling Der fløj en liden Sommerfugl Der gaar saameget tilspilde De syge Typografer Det banked paa min Rude Det "levende" Ord Drachmann De Unges Forening Du blege Kvinde Du kjender ikke Engen Du og jeg Dødsramt Efteraarsvise Endnu et bitte Nyk En Fabel En koged Hummer En Mindesten En Synd Evald Tang Kristensen Foraar i Roskilde Forpagter Lars Forspil (til "Rugens Sange") For vi træder hverandre i Dyndet ned Fra Landsbyen Frederiksberg Fræ den Jen Jepp aa te denaan Fødselsdag Født i Juli Første Gang Gaa i Skoven Gammel Kjærlighed Glad Vise Gravvers Grundlovssang til Fjandboerne Hedelandet Hedens Degn Hedevandring I-II Hegel Hellesø Herkules Hjem fræ Plovgild Hjemme Hjøle-Thames Holger Drachmann Husmandsbryllup Hvad gjør det Hyldest-Telegram Høgen Høg over Høg Hørup Høst Høstvise Høvl og Knast I Burns' Fødehjem I den gule Lupin I en Prækenbog Ifald-- Ifald jeg kunde danse I Mørke I Nattens Time I Randbøl Dal Jacob Hegel Jagtaflysning Jacob og hans Sønner Jeg gik mig ud Jeg gik til Vinduet Jeg kysser dine Kinder Jeg var saa træt Jenn hjemm Jens Fisker Jens Hurra Jens Hvøvtrup Jens og hans Viv Jens Vejmand Johanne Rambusch Jul Juleaften Julebrev til Hjemmet Jylland Jørgen ved Bækken Ka Drebæk Karlsvognen Karup Aa Kilden Kjesten Klokken Klokkeren Ko og Hjort Kom mi bette Kipkal Kommer I snart Kornmod Kvindevalgret Laan mig tyve Dukater Leen slibes Liden Maja Lokesæd Lykønskning Løwn og Sand Maagen Maanen kysser Rugneget Mads Tammeses Maren Majsang Majsol Med en Cykle Med et Bind Digte Medlidenhed Mejeristsang Mejeristvise Milde Øjne Mine Helte Min Fødeby Min Hjemmen Mi Nanne, ja Min Venindes Øjne Morgendugg Naar Rugen skal ind Nat Natmandsvise Ole Ole Nygaard Ole Starn Om Zeus steg ned Paa Hedens Høje Paa Lochlea Paa Munkebjærg Paa æ stur Hyw Per Søwren Pinsevise Polemisk Politisk Uenighed Pressen Proletar-Borgmesteren Pæ Sivensak Regnvejrsstemning Robert Burns Rugens Sange Rugens kjøres hjem Rugen lægges Rævejagt Røjter Anners og hans Muer Saadan gaar det Saa fager fór hun Saa sig mig Sagn Salling Salmetone Schandorph Se dig ud Silentium Skuespillerinden paa Heden Smeden og Missionæren Store Jon Strindberg Strømmen drev Studenter-Maj Studentersamfundets Ruskantate Svendemands Venner Sundt Blod Søren Olesen Telegrafen paa Heden Til Marie Torden Tre-Konger Tre Trolde Trosskifte Tyendesang Ung Vaar Vaar-Rim Valgsang Ved Rugskjellet Ved Vesterhavet Venstrevise Viggo Hørup Vi er Siv Vi sad alene Vindenes Vise Vinterbilleder Vinterrugen Æ gammel Smed Æ gammel Snejker Æ Muespig Æ Spøgels Øwe æ Æwn I NATTENS TIME.
-
jeg ryster dit Støv af mine Tanker, løjede Liv, Liv for Hunde .... for Blinde, for -- Stakler .... -- Som en Rose .... o Gud skjærm og bevar hende vel i den dybe Nat .... o, at være hendes Værn og Vagt at jævne hver en Sti og dække for hver en Vind .... saa skjøn .... lyttende lig et Barn .... -- som en Rose! ....
-
Det var ikke underligt, da Naturen efter den foregaaende Nat, saa rig paa Oplevelser, krævede sin Ret, og Landskabet her i det midterste Skaane er ikke saa tillokkende, at det kan holde en træt Mand vaagen.
-
Over alt laa--fra elektriske lamper, daempet gennem blaaligt Glas--det samme Skaer naesten som af Midnatssol--Landets daglyse Nat.
-
Og endvidere paastodes det, at en yngre, letlevende Skuespillerinde i Hovedstaden ved ekstraordinære Lejligheder bar paa sin befærdede Barm et svimlende kostbart Smykke, som Herren til Havslunde skulde have overrakt hende i Morgengave efter en ligesaa svimlende Nat ... Disse og talrige lignende vare Rygterne.
-
De forkomne Soldater og Arbeidere flokkedes om Månsson, der mangen en Nat havde holdt deres Mod oppe ved lystige Indfald og frie Historier.
-
Og nu stod Slæden der: rødlakeret og straalende med et stort Isbjørneskind over Forlæderet og to høje, forgyldte Lygtestandere henne bag Skærmnettet: Det maatte være som et Æventyr at jage i denne Slæde henover de hvide Veje en maanelys Nat, naar Sneen skreg under Hestenes Hove, og Stjernerne lo af Kulde!
