50 Samlingsnavne til «smil»

Karen vandede Kaal i Bed, Jørgen stod med et Smil paa Sned, tog fra Karen den tunge Spand, posted den fuld af Kildevand, mens det dugged saa let under Kvælden.

Og naar hun reiste sig fra Puden og støttede sig paa den hvilende Arm for at slukke sit Lys, da kom tilsidst et Smil, et Ord eller et af hans Kærtegn, og hendes Ømhed dvælede endnu derved.

Naar han indfandt sig her, -- helst paa den Tid, da Dugen var bredt til Eftermiddagskaffen, og den messingstraalende Samovar sendte sine Dampskyer ud --, saa var han sikker paa en hjærtelig Modtagelse af den lille Præstekone med det lysende og varmende Smil, som blottede hendes smukke Tænder, og med den Smule norsk Akcent og de uvante Udtryk, der klædte hende saa henrivende og syntes at gøre hende dobbelt venlig, idet hun hyppig tilkastede ham sit kære, ledsaget af en Opfordring som: vær saa snil at række mig Sukkeret, eller kortere: Tak for lidt Fløde, medens hun stellede med Kaffetøjet, omringet af sin Børneflok, hvoraf den ældste Datter snart skulde gaa til Præsten, medens den yngste, der ifølge Navnet maatte høre til Hankønnet, blev baaret ind af Ammen.

Men med et Smil, et Smil maaske, der ikke er ganske fri for at være en lille Smule fortrukkent, rejser man sig.

"Nej, nej, vær bare rolig," svarede Harris med et Smil. "

Mens han stjaalent betragtede hende, mens han uafbrudt kredsede om hende under tusinde Paaskud; mens han lurede paa et Blik, et Smil bag Viften, et eneste af disse smaa Tegn, som er Elskendes Budbringere, mødte ham bestandig den samme uforstyrrelige Juno, som ligelig uddelte sine Smil--kolde og forbindtlige Smil ... Andre Dage var hun smægtende, laa hen med tunge Øjenlaag, en slumrende Haremsdame at se, lad og træt ... Hun talte dæmpet, naar hun endelig talte; søvnigt.

svarede Berner med et Smil. -- "

Men paa begges Ansigter mødte han det samme vage, undvigende Smil, der dækkede saa slet over deres Angst.

På hans ansigt kæmpede et mørkt udtryk med et hjælpeløst smil; han måtte arbejde med munden og gumle og synke noget for at bevare resten af alvoren; fru Ida blev så glad for det ligegyldige menneske, som hun aldrig før havde taget sig af, men han var jo morsom.

Et lykkeligt Smil, en sagte Trækning, et Suk ... Høg slap sin døde Hustrus Haand.

Hun kunde betragte ham med sørgmodig Ømhed, og naar han spurgte, faldt hun i Tanker med et trist Smil, hvis Tungsind hun syntes at ville skjule for ham.

kom det fra Talleyrand med et besynderligt Smil.

De lo begge en Stund, indtil Latteren blev til stumme Smil, og han bøjede sig over imod hende.

Der blev hvidsket rundtom i Krogene, mens Guvernanten blev ved at kaertegne Sundts Haandled for at raade Fremtiden, og Fru Strom sad paa en Sofa midt i Stuen med sit brede Smil, som en Provinskaffesoster, der endelig horer Maskinen i Kog.

Men det var dog ikke det, der gjorde denne Mund saa ejendommelig, det var det, at han havde dette underlig sørgmodige, grusomme Smil, som undertiden findes hos store Vellystninge, dette Smil, der er higende Begjær og foragtende Træthed paa een Gang, paa een Gang ømt og længselssygt som søde Toner og grumt og blodlystent som den dæmpede Tilfredsstillelsens Knurren, der trænger sig ud af Rovdyrets Strube, naar dets Tænder slide i det bævrende Bytte.

William kunde næsten ikke holde ud at se derpaa, det pinte ham; han rødmede, naar Faderen karesserende lagde sin Haand paa Grevindens Arm, han slog Øjnene ned, naar de smilte til hinanden med et tavst og leende Smil; han led, naar Faderen bøjede sig ned og deres Øjne mødtes.

Som idag modte hun ham hver Dag med et Smil, sikker og tillidsfuld --et Smil, som naar Solen gik gennem Skyer, strax naar de saaes.

Otte Iversen bekvemmede sig endelig til Skyggen af et Smil og spurgte Axel, hvad han var for en.

Det var, som om det store Maskineri arbejdede tungt i den kolde Tavshed: Portier'ens Klokke klang som en Ligklokke, Kelnerne styrtede sky og uden Smil om de ellers saa høfligt smilende Munde hen over Gaarden under Glastaget.

Saa lo hun igen med en kort Latter og viste nogle henrivende hvide Tænder, medens et lille Blink i Øjenkrogen spejdede, om ikke hendes Smil og Latter skulde have afvæbnet den unge Mands fjendtlige Tilbageholdenhed.

Grev Carl har holdt sig inde hele Dagen sagde Jomfruen--han har siddet paa sit Værelse og har ikke turdet gaa ud ... Han er helt medtaget ... Der kom et Skær af Smil over Ellens Ansigt: Stakkel, sagde hun--har ban været saa angst?

og i det samme fornam jeg, at der ved mine Læber var noget fortrukkent i Retning af et ærgerligt og lidt spottende Smil.

Han hvilede mod Puden med et træt Smil i det underligt stille Ansigt.

Da jeg et Par Aar senere kom ud til ham for at lykønske ham til hans 70 Aars Fødselsdag, blev jeg modtaget med en vis Forundring; dog varede det ikke længe, inden denne gav Plads for det kjærlige Smil, som jeg kjendte fra vore Ungdomsdage.

En skarp Rynke i den magre Pandehud tilkjendegav, at Mønstringen ikke faldt ud til hendes Tilfredshed, hvilket gjorde Jomfruens Dømmekraft Ære; thi her maa tilføies, at Ulle Halvorsen var en mager Person med Skarpe Smil, og at Rynkerne i hendes indtørrede Ansigtskjød paa ingen Maade dækkedes af Kalkstøvet og det Zinnoberrøde paa de fremstaaende Kindbeen, ei heller formaaede de talrige Favoritkrøller over Kindhulerne at skjule, at Giftermaalstiden var stærkt inde.

Ingen Pavser, ingen Snakken ingen Smil engang.

Og mens han knælede og talte, laa han med oprejst Hoved, med Smil, som Allah allerede gav ham Barnefred for Bønnen.

William tog imod denne kælende Ømhed med det samme træt-taknemmelige Smil, hvormed Syge takker deres Plejerske.

Ulle hørte med et ulykkespaaende Smil Olaugs Bønner om at blive lukket ud.

Hun havde næsten daglig længtes … ikke alene efter deres fortrolige Meningsudvekslinger om alt det mistrøstende, der skete rundt om i Verden, men efter selve hans personlige Nærværelse, efter hans lyse Smil, hans kloge Øjne, efter den hele afklarede Ro, der prægede hans Væsen, og som virkede saa velgørende paa hende.

Og saa Tyendet; der var en tydelig Forskjel paa den Maade, paa hvilken den gamle Tjener tog mod en Frues eller en Jomfrues Kaabe, og en ganske lille Nuance i Pigens tjenstvillige Smil, efter som det var en gift eller ugift Dame, hun hjalp tilrette.

De Tøse har gjort mig til Nar ved Smil og List og alt det; dog: deres Skaal til bredfuldt Maal!

I Tankerne var vi allerede i Færd med at flaa den største af Bukkene og udmalede os med et Smil den Modtagelse, man vilde give os, naar vi kom hjem med Dyr.

25. Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.

Anderledes blev hun aldrig i Evighed en Mand til Vilje, som vilde tvinge hende, en Mand med grove Smil om lystne Læber.

"Retfærdigheden maa helst ikke vente," svarede han med et lunefuldt, spottende, bittert Smil. "

Sidste Gang, jeg var hos ham, for at byde Farvel og takke for alt Godt, kneb han mig i Oret og sagde med sit lune Smil: "Saa, flyv han nu over til sit Boghvedeland, men kom smukt igjen ad Aare og pas sine Boger, at der kan blive noget Andet af ham end en simpel Sanglaerke--horer han det!

Loke han saar, Loke med Smil over Hederne gaar; tror du, det bare er Dis eller Fam, hvad han saa bredt over Sletterne slænger, ser du da ikke, hvor Hyrde som Lam, begge bag Busken med Ørerne hænger.

Men om hendes Læbe havde stundom tegnet sig et bitte lident, overbærende Smil, som hos en Moder, der lytter til et fantasirigt Barns Pludren.

Endelig rejste hun sig op, samlede Slæbet og lagde med et halvt moderligt Smil sit svære Legeme i hans Arm.

Og mens man sidder der i den spejloverlæssede Sal, i Krydsild af Smil fra guldblonde Skjønne, ombølget af bedøvende Duft fra Roserne, som slynger sig ind gjennem det aabne Vindue, og fra Bouquet af Ylan og Verveine og Violette de Parme, mens man sidder der med Alverdens dejligste Frugter paa sit Bord, med Alverdens Rigdom omkring sig, hvilke underlige, nye, sødt pirrende Fantasier begynder da ikke at tumle rundt i Ens Hoved!

Ahlmark har fru Ida til bords; hun er i diset blå silke, og ligner en af de små danske søer en sommermorgen, så blå og stille og frisk; hendes bordherres underholdning fremkalder næppe en krusning af et smil på hendes smalle ansigt.

-- Det kommer vel ogsaa af, at jeg er født paa Slottet, paa selve Absalons Holm," tilføiede han med et Smil -- han blev formelig kjøn ved det Smil -- "og døbt med Vand fra Absalons Brønd!"

Andrea Margrethe var lille af Væxt, men hun besad et Par spillende brune Øine, et glatliggende kastaniebrunt Haar og et saa muntert Smil, at man reent glemte, om hun var lille eller høi, naar hun talte; man saae kun Liv og Friskhed og Ungdom.

Hans Svoger, Bonden, var forresten dansk, og naar den politiske Strid kom paa Tale, yttrede han med et stramt Smil: Ja, der er forskjellige Ansigter i vor Familie.

Lidt efter lidt blev der stille--Diamantdamen sad hvidkalket og sovnig og gnistrede--alle kom paa Plads, Kritiken langs ad Flojene, faerdig til Traefning: Kars havde Plads tilhojre, med et lyst Smil og foldede Haender, som bad han Bordbon ved et opdaekket Bord, og Professor Markus sad hojtidelig, med let rokkende Hoved, som en Provinsoverlaerer ved en Censur, ved Siden af Hr. Staehr.

Saa samlede han med et Smil Grays Tøj i Bylt under den ene Arm og Lanes under den anden, og saadan vandrede han roligt tilbage den Vej, han var kommen, uden at sige et levende Ord.

Han havde ligefrem et Anfald af Ømhed overfor mig -- hvilket gav sig Udslag i, at han med to lange Fingre prikkede mig paa Kinden og, med et Glimt af Smil gennem Brillerne, hviskede: Naa, er Du saa i bedre Kulør?

Vasily sagde noget til Botcharov, der var den sidste i Rækken; det maatte være noget morsomt; thi et svagt Smil gled over den unge Mands Læber.

Saaledes aflukkede Fjordlandskabet sig til en Skovsøs ensomme Fred, hvorover Aftenlyset fra den tunge Himmel bredte Glansen af et vemodigt Smil.

50 Samlinger til «smil»