Vælg elegante ord
50 Samlinger til «stemme»
Click any word from sentences to quickly get its definition
Vis
-
Han syntes, han raabte de første Ord, men saa pludselig hørte han Lyden af sin Stemme, høj, klar og--dens Skønhed slog ham.
-
Saa hørte hun igen Klangen af den Fremmedes Stemme, den var saa blød, og hun reiste sig.
-
Emmy, denne fine, zarte unge Pige staae og commandere -- og Præsten, denne svære, stærke Mand med en Stemme, der kunde overdøve et Tordenskrald, løbe frem og tilbage for at parere Ordrer!
-
I flere Aar havde en Halssygdom hindret ham i den fulde Brug af hans Stemme, og tilsidst nødte den ham til at tage sin Afsked.
-
Med sin Vadsæk i Haanden banede han sig Vej igennem Trængslen, da pludselig en Haand lagde sig paa hans Skulder, og Lyden af en velkendt Stemme fik ham til at vende sig om.
-
Der fløj et barskt Smil over Hans Excellences Ansigt ved Tonefaldet i Fru von Eichwalds Stemme.
-
Enhver Tone i hendes Stemme, enhver Linie i dette smukke, lyse Ansigt udtrykte en saadan Sanddruhed, at selv hendes Stoicisme maatte være naturlig og ikke paataget.
-
Og naar han i et ensomt Drømmeri digtede sig ind i en lille naiv Kærligheds Dialog, saa sang den anden Stemme ikke i det opskræmmede Ømaal, men drævede lidt paa det flade Sydsjællandske.
-
Og hun synger dæmpet med sin svage Stemme Sangen om Marianna.
-
Saa traadte hun pludselig helt tæt hen til ham, greb hans Haand og sagde med en sagte, lidenskabelig Stemme, medens hendes Ãjne glødede i Mørket: âJeg maa se dig forinden -- men ikke her, ikke i Dag -- hjemme hos os selv! --
-
Hendes Naade havde allerede slaaet to Gange paa Sølvklokken paa sit Bord, medens Selskabsdamen med sin lydige Stemme blev ved at oplæse "Lejligheder" af den opslagne Avis, uden at stanse: -"Herskabelig Lejlighed, elve Værelser, alle Bekvemmeligheder.
-
Da rettede hun sig op i Sædet, førte de hentørrede, knoglede Fingre hen over de rindende Ãjne og hostede anstrengt for at faa fat paa sin sidste Smule Rest af Stemme.
-
Kravet var de simple Ord: Ret til Stemme, Ret til Jord!
-
* * * * * Ved Aftensbordet indtoge vi de samme Pladser som ved Middagsbordet, med Undtagelse af, at Andrea Margrethe havde taget sin Post bag Themaskinen, ikke uden Sorg for mig, da den store kobberrøde Maskine reent skjulte hendes venlige Ansigt, saa at jeg kun fra Tid til anden kunde høre hendes muntre Stemme.
-
Ellers ... som Repræsentant ... vil jeg nok sige ... -- Fuldmægtigen er desværre ingen kirkelig Mand, ymtede en hul, skrattende Stemme ved Siden af Provsten.
-
-Bliv ikke forskraekket, mine Damer og Herrer, sagde paa en Gang en fremmed Stemme, og alle vendte sig: Spenner var med en Herre dukket frem i en Kulissedor: Det er kun mig, sagde Konferentsraad Hein og traadte frem; lad Dem ikke forstyrre.
-
Naar jeg rigtig skal forklare, hvad jeg mener, kunde jeg sige, at den lignede Ekkoet af en Stemme, som man ikke kunde høre selv; den gjorde et højst ejendommeligt Indtryk.
-
En anden Gang overraskedes man under et Examinatorium ved paa engang at høre en Examinand foredrage Oversættelsen af nogle Vers i Ovids Fasti med en saa slaaende Efterligning af Professorens Stemme og Deklamation, at der opstod en ustandselig og dog for de Bedre uhyggelig Latter.}
-
 Men neppe havde hun fuldført det sidste Raab, før en dump Stemme svarede Âher!
-
Det var en lang, lyshaaret Dreng med en eiendommelig Stemme, som ikke behagede.
-
Han havde saaledes bestandig forlangt, at der skulde skrives latinsk Stil ved Afgangsexamen i den sproglig-historiske Retning; men da dette ikke kunde sættes igjennem, erklærede han i det sidste Ãjeblik at ville nøies med, at der krævedes en fransk Stil i Stedet, og da dette var Betingelsen for hans Stemme, blev det vedtaget.
-
-- Aa ja, lad ham, lad ham, svarede den tiltalte ... Naar det nu kan more ham ... Den Grønskolling ... Han har jo ikke Alderen til at stemme -- ikke engang til at vælges.
-
Han havde ikke før hørt, der var saadan Velklang i Hendes Højheds Stemme.
-
Hans Kinder blussede af Vin, hans Øjne funkled, og han talte med usikker Stemme.
-
-Saa behøver jeg ikke tale om hendes Stemme, min Herre.
-
Det var, som skød sig Blodet i rige, funklende Straaler ud fra hendes Hjærte og blev til Skjønhedssmil paa hendes Læber, til Straaleglands i hendes Øje og Vellydsklang i hendes Stemme.
-
 lød pludseligt en stærk Stemme nede fra Gangen.
-
Spinkel med en spæd Stemme, følelsesfuld indtil Kvindelighed, henrykt over alt, hvad der havde poetisk Klædebon, selv om Lemmerne derunder, som han ikke saae, var prosaiske nok, en Stueplante, der ikke kjendte til djærvere Natur, men et rivende Hoved, der gik gjennem enhver Examen med Udmærkelse, og en Hukommelse, som jeg ikke har kjendt Mage til.
-
Men han talte med en spinkel, sukkersød Stemme, som i det høje Register havde Lyden af en kælen Kats Mjaven.
-
Men denne Morgen hilste end ikke en eneste Stemme Solens Komme.
-
Jeg saa hans lille tykke Haand fare forbi mine Øjne, og hans Stemme var slaaet over i den mest uharmoniske Hvæsen.
-
Ulrik Frederik rettede sig, Blodet foer ham til Kinderne, hans Øje stirrede begjærligt og betaget efter den hvide Røg, og da han talte, var der en sælsom Skjælven i hans Stemme.
-
Du går sådan med hodet og render på træer og støder dem ligesom en vædder, sae Søren med rystende stemme.
-
Enkelte Veifarende vidste da at fortælle, at der var strøet Buxbom udenfor Husets Dør, medens den tomme Stue indenfor var pyntet som til Liigfest med brændende Voxlys, og en rusten og skjælvende Stemme sang Salmer dertil.
-
ÂGodmorgen, NicolaiÂ, raabte Præsten med en Stemme, der kunde kalde en Død frem af Graven.
-
Vous n'en trouverez pas deux," forsikrer han med en Overbevisning i sin Stemme, der har næsten Lidenskabens Klang.
-
Men pludselig var Moderen blevet alvorlig: -Nej, sagde hun, og naesten med en helt anden Stemme: men med saadanne Haender kan man heller ikke vaerge sig.
-
"Jeg kan ikke staa oprejst," gentog Manden med den samme monotone Stemme, og medens han talte, saá jeg store Sveddraaber falde fra hans Ansigt ned paa Gulvet.
-
I det samme følte hun en kraftig Haand paa sin Skulder, og en mild Stemme udbrød: Bedstemoder sender mig til Dig, Olaug.
-
Jeg har været saa skikkelig siden i Lørdags, saa da Malcolm med sin sædvanlige formelle, indbildske Stemme sagde: "Frøken Travers, maa jeg have den Fornøjelse at spadsere en lille Tur med Dem," sprang jeg straks op, uden at spørge Lady Katherine, og gik og tog mit Tøj paa, og saa vandrede vi af Sted.
-
=Præsten.= Lyt til din gamle Faders Stemme!
-
Det er blevet lydt af levende stemmer oven på vinterens stilhed.
-
Den blotte Lyd af hendes Stemme fik ham til at gyse. --
-
Dær gennemgik han med sig selv, hvad der var sket; undertiden krævede hans sindsstemning, at han også forestillede sig, hvad der dernæst kunde være sket, hvis han havde båret sig anderledes ad, om han for eksempel havde kastet stenen på hende og givet hende en lille blodig erindring i det frække ansigt, et mærke, hun kunde beholde for livstid -- -- Han hadede hende så vel som det forbandede tilfælde, der havde gjort, at han nogen sinde havde set hende, og han krøb dybere ind mellem brombærrankerne, når lyden af stemmer nåede ham henne fra marken, og sådan gik der et par timer, uden at hævnsygen fæstnede sig under en bestemt form; når han tænkte sig een mulighed, kom der altid et eller, men aldrig noget, han kunde blive tilfreds med.
-
Hold kæft, skreg han, og der var sådan en klang i hans stemme, at hunden, der lå under bordet, sprang op og begyndte at gø, idet den troede der var kommet fremmede; den kendte ikke hans røst igen.
-
I samme Nu slog hende den besynderlige Klang af en Stemme fra Scenen--raa, næsten dyrisk.
-
Du hviskede Ordene frem, der var Jubel i din Stemme.
-
Hun havde adlydt en Stemme, der havde talt til hende fra et indvortes Dyb, hvis Tilværelse hun ikke før havde anet, en Stemme, der var saa mægtig, saa sikker -- sikrere endnu end Rigdommen syntes hun -- og klang saa dirrende sødt og vældigt, at hun kunde ej andet; men hun vidste, at hun havde uigjenkaldelig valgt Kvistkammeret -- idet højeste Kjælderen, dersom han nærede andre Følelser for hende end en Broders, dersom han ikke mere og mere aldeles gik op i sin lille, enkle Livsgjerning; men selv om den Fortrolighed, han havde vist hende, betød noget mere, saa kom det jo endda an paa, hvad den Kjælder vilde bringe, om ikke Kvisten alligevel var den tryggeste.
-
Og der var over hans Stemme, hans hele Tonefald en mildt-sørgmodig Højtidelighed, som virkede lægende.
-
Arm i Arm med Blom, stortalende og rodkindet: De maatte i "National" i Aften, sagde han, alle i "National", i Aften--der var Debut i Aften ... Adolf havde en hoj, stojende Stemme og store Bevaegelser, mens han blev ved at snakke om National, og om at han inviterede Selskabet til "Victoria".... -Men hvordan gik det?
Populære søgninger i dag