-
17. Det er sandt, HERRE, at Assyrerkongerne har tilintetgjort de Folk og deres Lande 18. og kastet deres Guder i Ilden; men de er ikke Guder, kun Menneskehænders Værk af Træ eller Sten, derfor kunde de ødelægge dem.
-
Fra Træ til Træ hele Skoven igennem.
-
Mændene kastede en Affaldsspand uden for Huset, da de skulde efterlade deres Hunde; og saa gik to Mænd gennem Huset og Husgangen, den ene væbnet med en Kamiutstok (anvendes til at blødgøre Sælskindsstøvler med, gør her samme Virkning, som hvis man hos os vilde væbne sig med en Støvleknægt), og den anden med et Stykke Træ, som brugtes til at vende Kød med i Gryderne.
-
11. Derpå gav man de afvejede Penge til dem, der stod for Arbejdet, dem, der havde Tilsyn med HERRENs Hus, og de udbetalte dem til Tømrerne og Bygningsmændene, der arbejdede på HERRENs Hus, 12. til Murerne og Stenhuggerne, eller brugte dem til Indkøb af Træ og tilhugne Sten til Istandsættelse af de brøstfældige Steder på HERRENs Hus og til at dække alle Udgifter ved Templets Istandsættelse.
-
En Ugle svæver paa lydløse Vinger fra Træ til Træ.
-
Voilà, en Tyr af Træ!
-
Giv aldrig Pardon til det onde, der æder som Trøsk i Træ; da sænke deri din Sonde og bryde det over dit Knæ!
-
7. Thi for et Træ er der Håb: Fældes det, skyder det atter, det fattes ej nye Skud; 8. ældes end Roden i Jorden, dør end Stubben i Mulde: 9. lugter det Vand, får det nye Skud, skyder Grene som nyplantet Træ; 10. men dør en Mand, er det ude med ham, udånder Mennesket, hvor er han da?
-
Den første Dekoration sluttede sig endnu til Skibets Tøndehvælvinger; senere bleve disse borttagne tilligemed Pillerne og Stentaget, Kirken fik fladt Bjælkeloft og en Tagkonstruktion af Træ.
-
Hans eget væsen det var en susen i højstammede træer; i denne rå larm forekom det ham, at han ikke var andet end høje, klare toner, der har lydt, mens gøglet brølede rundt om; ingen har hørt dem.
-
Midt i en af de aabne Pletter staar der en splintret Stub af et kæmpemæssigt Træ.
-
Mindes I den spanske Romanbog, den Sted om den indianske, slyngendes Urt, der har sin Støtte af et Træ i sin Ungdom, men bliver ved at vinde sig om det længe efter at Træet er morsk og ude og er tilsidst den, der holder Træet, som intet kan støtte mere.
-
Lyden drog sig nærmere ned mod Passet; kort efter saaes de samme Folk, der om Formiddagen droge mod Svensken, skyndsomt springe fra Træ til Træ, idet de søgte Dækning for at affyre Bøsserne og ile videre.
-
Og da han en Gang, irriteret over disse Undvigelser, med en pludselig Fart vilde overrumple Taleren i en Forhaanelse af Folket, der gik som en Flok Faar til Valgurnen, havde han nær væltet Klokken og fik hurtig Haanden til sig, gennemboret af en Splint af det slet høvlede Træ.
-
Vi befandt os i et stort Værelse, hvis Gulv, Vægge og Loft var lavede af et Slags mørkt Træ, sandsynligvis Teaktræ.
-
Det var en Slags Paradisets Have--uden noget Kundskabens træ paa hvad der var godt og hvad der var ondt.
-
Orthia var en Trægudinde, og et Menneske, der blev slaaet med Grene fra hendes hellige Træ (opr. er det hellige Træ Gudinden selv), fik derved den hellige Kraft indbanket i sit Legeme.
-
Hestenes sølvpletterede Seletøj blinkede i Solen, og Kusk og Tjener sad som skaarne i Træ paa den høje Buk.
-
Den ældre Bjørnstad lagde Øxen til Roden af det næste Træ.
-
Men Ga'al sagde atter: "Der stiger Folk ned fra Landets Navle, og en anden Skare kommer i Retning af Sandsigernes Træ!"
-
Footnote: pumrede, laskede; Skrav, en firkantet Ramme af træ udenom Høstvognens Fading (en Skravvogn); kraaner, knejser paa en selvsikker Maade; hvistes, kastes i Vejret; Skjælbasser, de store Løbebiller; Bindersken, den Kvinde, som binder Negene sammen to og to til en Tvilling; Halder, Fordybninger i Hjulsporet; Vrej, brat Sving i en Vej; Lokes Havresæd, kaldes det Lysfænomen, der på varme Dage ses som en sitrende dis mod fjern Horisont.
-
Og alle de glade Stemmer ... Der sidder i Toppen af et højt Træ en forpjusket Raage og skræpper ... Krew ... krew ... Og nu skriger Kællingerne og lover hinanden Tærsk. -- -- ...
-
Hesperiderne var Døtre af Natten og vogtede i deres Paradishave et Træ, der bar gyldne Æbler og vogtedes af en Slange.
-
Dumpe Økseslag mod et Træ lyder imod mig.
-
Mens han før havde underholdt sig med uskyldigt legetøj, som der ikke skulde åndelig anstrængelse til, så kunde han nu lave små maskiner af træ og ståltråd og gøre de simpleste kemiske forsøg om igen.
-
Ti to mennesker, der lever et inderligt samliv, hindrer let hinanden i fri åndelig selvudfoldelse, på samme måde som to træer, der vokser tæt op ad hinanden, får flade kroner der, hvor de berøres.
-
-- Allerede i ældgammel Tid stod der i Delphoi et Laurbærtræ, et guddomsfyldt Træ som Zeus's Eg i Dodone.
-
Enten lystrer Du blindt og viger ikke fra min Side, eller vi klynge Dig op som Landsforræder i det nærmeste Træ.
-
Et Kors af Træ har staaet paa Høien længe: Endnu idag paa samme Sted det staaer.
-
Saa med Eet ligesom sugede Kaminen Lyset og Varmen buldrende til sig igjen, og Mørket bredte sig frejdigt over hele Gulvet, paa hver en Tavle og hvert et Brædt, helt henimod Ilden, men saa kom Ildskjæret jagende henover Gulvet igjen, saa Skumringsmulmet fløj til alle Sider, og Skjæret efter det, opad Vægge og opad Døre, helt op over den blanke Messingklinke, -- ingensteds var det sikkert; ja, der sad Mørket og klemte sig ind til Mur og Loft som en Kat i et Træ, og Skjæret sprang omkring dernede, hen og frem, hoppende og jagende som Hunden ved Træets Rod.
-
De toen da fræ mæ her nejen mi Knæ med dje Hej-hej-ha og dje Haah-- og gav mæ saa jen, de haaj huggen af Træ --og saa denneher bette Plaad.
-
Endnu findes en Descendent af Slægten i lige nedstigende Linie paa Gaarden Stensrud i Give Sogn, Soløer, en i sin Ælde eiendommelig Hovedbygning af Træ, der foruden øvrige Værelser bestaaer af en usædvanlig rummelig, fiirkantet Storstue, hvis Loft, et Spærtag, bæres af et mægtigt Mastetræ, hvorpaa der forhen fandtes en Indskrift, som meddeelte, at Bygningen var opført i Aaret 1324.
-
Han gik meget hurtig, skjønt den forcerede Bevægelse syntes at koste ham Anstrængelse, og da han var kommen ud af selve Byen og befandt sig i en af de østlige Alléer, stansede han nu og da, støttede sig med Haanden til et Træ, blottede Hovedet og lod den raa, frostkolde Taage strømme ind over sit Ansigt, der var uhyggelig blegt.
-
Orthia var en Trægudinde, og et Menneske, der blev slaaet med Grene fra hendes hellige Træ (opr. er det hellige Træ Gudinden selv), fik derved den hellige Kraft indbanket i sit Legeme.
-
De viftede ikke med deres grene som andre træer, de ytrede ikke noget med deres blade, og hvis de raslede et øjeblik, så lød det ganske skeletagtigt, ikke som en livsytring.
-
Denne var afrundet paa Midten, saa at det paa denne Maade var Axlen, der dreiede sig under Vognen, og ved Træets Gnidning mod Træ, uden nogetsomhelst Mellemlag, blev den uhyre Knirken frembragt, der uden Overdrivelse kunde høres en Fjerdingvei borte.
-
Saa gjør a mig til et Træ, og du skal være en Rose, der sidder i Toppen.
-
Og Tøjret blev slynget to--tre Gange om det nærmeste Træ.
-
6. Når du på din Vej træffer på en Fuglerede i et Træ eller på Jorden med Unger eller Æg, og Moderen ligger på Ungerne eller Æggene, må du ikke tage Moderen sammen med Ungerne; 7. Ungerne kan du tage, men Moderen skal du lade flyve, for at det må gå dig vel og du må få et langt Liv.
-
Hist og her rager et forkrøblet Træ op.
-
4. Ezra den Skriftlærde stod på en Forhøjning af Træ, som var lavet i den Anledning, og ved Siden af ham stod til højre Mattitja, Sjema, Anaja, Urija, Hilkija og Ma'aseja, til venstre Pedaja, Misjael, Malkija, Hasjum, Hasjbaddana, Zekarja og Mesjullam.
-
For han forstak sig oftest og sad krøbet sammen og sov ved Foden af et Træ, med Hovedet ned mod sine Knæ.
-
Hvad risler saa koldt hen over hans Kind, og hvorfor jager hans Blik distræt i trøstesløs Flakken fra Træ til Træ?
-
Man gav sig altsaa til at søge den sidste Hvileplads, da gamle Tom pludselig standsede som fastnaglet under et mægtigt Træ, og udbrød: "Se her, Hr. Dick, se her!"
-
Bjørnstad maalte den Talende med et spottende Blik og gav sig i Færd med et nyt Træ uden mere at ændse Byens Folk.
-
Her sad Hugold Sjöström i en snæver Celle ved et lille Bord, fastgjort i Væggen, paa en Briks af Træ.
-
Men snart se de op og ud over det vide Landskab, der blaaner langt, langt ud -- -- grønne Marker, et enkelt bredkronet Træ, smaa blinkende Søer, mørke Skove og længst ude -- Havet.
-
Det maatte altsammen blive i mit Hjerte; men det var, som om en Fé var gaaet forbi med sin Tryllevaand og havde sagt, "Du skal blomstre", til et Træ midt om Vinteren.
-
Uvidende er de, som bærer et Billede af Træ, de, som beder til en Gud, der ikke kan frelse.
-
Skjønt jeg nu er blot et Kræ, der maa betle Brød og Læ, med en Arm og Ben af Træ, mens min Lomme er tom, er jeg glad dog ved min Flaske, ved min Tøs og ved min Taske, som da Kugler hørtes plaske under Trommers Bom-Bom.