-
naa.... Og han tog ned om Ida med et Par kaerlige, aandsfravaerende Haender: -Ja, min Ven, ja, min Ven.
-
Men jeg havde min Ven Lunddahl at dele min Fryd med, og hos ham gik jeg ikke feil.
-
Paa den anden Side Spisestuedøren i Kakkelovnskrogen stod Provst Storm yderst i den gejstlige Gruppe, med et Øre vendt ud mod Kammerraadens og Proprietærens Samtale, medens han med det andet skødesløst beærede Pastor Frederiksens spædmælede Anmodning, om det dog ikke var muligt ved næste Syn at faa Godset til at indrette et ordenligt Ligkapel i Oustrup Kirke: -- Det var af den Slags Sager, -- man kunde ikke bestemt forlange det ... Han skulde tale igen med sin Ven Ravn derom ... Iøvrig havde han ladet sig sige, at Greven ikke var absolut imod det. --
-
-- Det vilde rigtignok være et tungt Stød ikke blot for hans gode Kone, men ogsaa for min Ven Immanuel.
-
De talte i en hurtig, hviskende Tone, uforstyrret af deres Ven Vogteren, der lod, som om han intet hørte.
-
Da saa hendes første Bog blev baaren frem af hans Fortale og af den overlegne Virkning Dommen i hans Kreds endnu havde, naaede hun strax, som min Ven Vilhelm Holm skrev: en aldeles herostratisk Berømmelse, alle Mennesker tale om hende.
-
Den Tanke laae nu nær til den i disse Emendationes givne Behandling af en Række enkelte Steder, i hvilke jeg havde egne nye Resultater at meddele, at føie en hel Udgave af Livius, hvori Texten var fastsat efter de samme Grundsætninger i Valget imellem Haandskrifternes Læsemaader og Benyttelsen af Andres gode og sikre Rettelser, og denne Tanke udførtes efter Opfordring fra forskjellige Sider med Understøttelse af min Ven og Kollega Ussing i 1861 og de følgende Aar.
-
Han forlod Danmark efter Christian IV.'s Død, men kom paa en Rejse til Landet igjen 1658, og paa denne Rejse døde han, som det hedder: i sin gamle Ven, Grev Ulfeldts Arme.
-
Det er virkelig ængsteligt, Ellen ... -Aa, min Ven--det er kun Træthed--hun rakte ham Theen--jeg kan ikke mer beherske mig.
-
tænkte han lidt urolig, da han i det samme hørte hende sige meget højt til sin Mand midt i Stimmelen foran Udgangsdøren, aabenbart i den bestemte Hensigt, at han skulde høre det: „Er det ikke næste Tirsdag, du skal til London, min Ven?“
-
Et rent Tilfælde, kjære Ven -- et rent Tilfælde.
-
Hvorpaa min Ven Thomas og jeg forlod Dansen og gik ud i Mørket.
-
You may copy it, give it away or re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included with this eBook or online at www.gutenberg.org Title: Det graa hus Author: Herman Bang Release Date: July 22, 2004 EBook #12987 Language: Danish Character set encoding: ASCII *** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK DET GRAA HUS *** Produced by Steen Christensen, Heidi Christensen and PG Distributed Proofreaders HERMAN BANG DET GRAA HUS TIL EN VEN Tell me the tales, that to me were so dear, long long ago long long ago.
-
Tanken om min mærkelige Ven har holdt mig noget længe hen, men jeg fortryder det ikke.
-
Det kunde Berner ikke Andet end indrømme; saa tænkte han paa Poul og Marie -- og saa lovede han -- med et resigneret Suk -- at føie sin gamle Ven.
-
Ellen følte den pinefulde Uhygge, tog en Stage og vilde gaa: -God Nat, min Ven.
-
Du kan tro, kære Ven, at det ikke er nogen Spøg at faa et saadant Telegram, naar man er paa Højden.
-
„Undskyld, Hr. Sidenius,“ sagde Fru Salomon, der i den sidste Tid var optraadt med megen Bestemthed overfor sin Søns paagaaende Ven. „
-
Om Præsten i sin sorte Kjol lod salte dig et Ris og smæded dig fra Prækestol med Marcus og Mathis, dog Ungdom saa til Ungdom hen, og Glutten smiled til sin Ven, og Søndag Aften klang igjen din vante Repetis!
-
Hun hørte Urnes Trin--vendte sig og modtog ham med et Smil: -God Aften, min Ven.
-
Zina gik hen til sin Ven Slutterens Bolig og fik igennem hans Kone bedt ham om at undersøge Listen paa dem, der var arresterede i Løbet af de sidste fire og tyve Timer; Vasilys Navn fandtes ikke iblandt dem.
-
Jeg havde en Anelse om, at jeg gik lignende Novemberstorme imøde som dem, min Ven Skipper Bonde havde kjæmpet med den Jagt, som førte vort Huses ubevidste Indhold rundt om Fyen og Sjælland.
-
2. Den, som vandrer fuldkomment og øver Ret, taler Sandhed af sit Hjerte; 3. ikke bagtaler med sin Tunge, ikke volder sin Næste ondt og ej bringer Skam over Ven, 4. som agter den forkastede ringe, men ærer dem, der frygter HERREN, ej bryder Ed, han svor til egen Skade, 5. ej låner Penge ud mod Åger og ej tager Gave mod skyldfri.
-
Il, smil, Søndenvind, Vaarens blide Datter, du er Himlens Sendebud, Knoppens Ven og Blomstens Gud, mens jeg er knap Forfatter.
-
Overalt, hvor Een tør bygge, Skjult af Dunkelhed og Skygge, Uden Selskab af en Ven, I det Eenlige, det Tomme, I det Tause vil jeg komme.
-
5. Da skaber Herren over hvert et Sted på Zions Bjerg og over dets Festforsamlinger en Sky om Dagen og Røg med luende Ildskær om Natten; thi over alt, hvad herligt er, skal der være et Dække 6. og Ly til Skygge mod Hede og til Skærm og Skjul mod Skybrud og Regn. Esajas 5 1. Jeg vil synge en Sang om min Ven, en Kærlighedssang om hans Vingård: Min Ven, han havde en Vingård på en frugtbar Høj.
-
I det ene boede min Ven Rudolf Puggaard, i det andet hans Svoger Orla Lehmann.
-
Holst besluttede sig derfor til at afstaa fra ethvert Forsøg paa gennem den gamle at erfare noget om den besynderlige og uhyggelige Sammenhæng, der utvivlsomt maatte være mellem Annies og hans Ven Ritmesterens Skæbne.
-
Men allerede Bror Sjöströms Fortælling maatte have kaldt hans Agtpaagivenhed frem, og efter Samtalen med Kurk burde han have været endnu mere mistroisk mod sin Ven Ritmesteren.
-
spurgte jeg min Ven Ring, efter i nogen Tid at have spadseret omkring i Salen. — „
-
Hvor hæsligt da, ifald hun nægter sin Ven hans selvfølgelige Ret og kun tildeler ham den som en Naade, han ydmygt maa bede om!
-
"Ja, jeg har jo hørt lidt om den Rejse af min unge Ven, Dick Sand; men jeg forstaar Fanden ikke, hvordan I kom hertil?"
-
-- Maa jeg præsentere, sagde Professoren, -- min Ven Provst Lindekær fra København, der har været saa venlig at tage herud idag for at understøtte mig.
-
De har Ret, de Oplysninger, Deres Pligt som Ven og Kammerat forhindrer Dem i at give mig, vil jeg søge der, hvor de ligger mig langt nærmere, hos ham, der er Herre over dem, og hvem jeg skal bringe Deres broderlige Hilsen.
-
-- Det maa ellers være en underlig Fornøjelse, at ligge og rende efter andres Kærester, bemærkede Mølleren til Ole, temmelig højt, -- for han ærgrede sig paa sin Ven Per Andersens Vegne over al den Snak om Kristine.
-
"Og i al den Tid har De ikke været en eneste Gang her; det er ikke pænt af en gammel Ven."
-
"Ja netop, min Ven, vi er lige paa Grænsen af den.
-
Denne havde i det Hele i sine første Aar glimrende Elever, som hans Kammerad Verner Læssøe, der i den Tid ikke saa lidt lignede ham, Oswald Marstrand, Andræ osv. Allerede i en Alder af 27 Aar var han Captain i Ingeniørcorpset, tiltrods for at han var en af de hidsigste i den liberale Kreds, en nøie Ven af Orla Lehmann; men han blev kun 28 Aar.
-
Har De hørt om nogen ny Plads, eller er Deres uskyldige Ven Nikola begyndt at snyde Dem?"
-
Jens Hjorth strøg sig om sit spidse røde Skæg og sagde, at ven Niels ikke længer havde Troen, saa var det rigtigt nok, te han itt' stak det under Stolen og vilde være Præst endda ... Og hvad han saa ellers blev, saa var det møj' bedre, som te han skulde være en af de Præster, der itt' tròde, hvad de sagde, -- og dem var der manne af.
-
Lad dem staa her som et Minde om min Ven.
-
Efter Dansen stod vi ude og „dampede af“, da en ældre Mand, min Ven Mikael Frederiksen, kom hen og slog mig hemmelighedsfuldt paa Skulderen.
-
13. Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå; 14. men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig, 15. og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus.
-
Erik maatte nu i Marken med en ny Lovtale over sin Ven.
-
Geværerne, prydede med Halvmaanen og med Sølvbeslag, vare særlig smukt udstyrede, jeg forærede det ene til min Ven Lieutenant Suenson, men beklager kun, at dette ikke var i brugbar Stand, da en Kugle var gaaet tværs ind i Løbet.
-
-- Ah, det er jo vor Ven Lærer Beck, der leder Valghandlingen, sagde Provst Storm, idet han satte Lorgnetten paa sin klumpede Næse. --
-
Gårdejer Kristiansen blev ikke henrykt over forlovelsen; han henvendte sig først til sin ven, Signes forrige lærer, højskoleforstander Thorkildsen, der undersøgte sagen nærmere.
-
Naar jeg siger da Professor Petersen besøgte sin Fødeegn, -- saa taler jeg egentlig unøjagtig, jeg betjener mig af en rhetorisk Figur, som de Gamle kaldte ~Hysteron proteron~. (Her saà Pastor Krarup meget humoristisk ud, som om han havde sagt en stor Vittighed, og skelede hen til Provst Storm med et Blik, der vilde sige: ikke sandt, min lærde Ven.)
-
Det smukke Hjem, min Tantes moderlige Forsorg, hendes Bogskab, fyldt med engelske Romaner, mest i tydsk Oversættelse -- hvorvel jeg i den Tid ogsaa lærte Engelsk af min Ven Lægen Jens Blicher -- og Landstedet om Sommeren, først paa Frederiksberg, siden paa Nygaard udenfor Østerfælled, og mine stadige Vandringer ved Nat og ved Dag derud i det Frie, var mit vigtigste Udbytte deraf.
-
Den nedlagte Landsby er kun et lille Stykke af Goldsmiths store Digt The deserted village, oversat paa Opfordring af min Ven Kontorchef Henrik Pedersen til Brug for en Afhandling.
