258 samlokaler til «elsker»

Hun stod og saa' paa dem--de to, som #elskede hinanden#.

Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.

27. Men han svarede og sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele din Styrke og med hele dit Sind, og din Næste som dig selv."

Og mens hun gentog den tungsindige Sang, tænkte hun: -Hvorfor har jeg ikke kunnet elske denne Mand.

Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre, at ligesom jeg elskede eder, skulle også I elske hverandre.

Men elsker eders Fjender, og gører vel, og låner uden at vente noget derfor, så skal eders Løn være stor, og I skulle være den Højestes Børn; thi han er god imod de utaknemmelige og onde.

"Min Sag er denne: For det første elsker jeg Deres Broder højere end alt andet i Verden --" "Muligvis.

"Glem mig aldrig, William, aldrig--jeg har elsket Dig saa højt."

27. Vig fra ondt og øv godt, så bliver du boende evindelig; 28. thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme.

12. Lad alle glædes, som lider på dig, evindelig frydes, skærm dem, som elsker dit Navn, lad dem juble i dig!

Grandlev tog sig denne skuffelse meget nær; hans teori om, at viden alene er mægtig til at bringe sin mand frem, var altså urigtig; han havde tillagt den for stor betydning udad til, derfor vilde han heller ikke søge mere, ti hvis det ikke var en lov, at duelighed gik frem for alle andre hensyn, så vilde han -- en mand, der elskede love -- ikke være med, hvor tilfældigheden var rådende.

Fornuft hersker ude, og Fred raader inde, for Jørgen ved Bækken han elsker sin Kvinde.

28. Således ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den,som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv.

Jeg elsker mit Folk dybt og inderligt.

Hun elskede mest at tale om, naar hun blev gammel og naar hun fik graa Haar, helt graa Haar.

Paa Urnebygaard havde hun næste Sommer truffet sammen med en ung Mand, en tyveaars Englænder, der elskede Musik og spillede Violin.

-- Du skulde elske -- virkelig elske to Mænd? --

25. Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv.

elsker eders Hustruer, ligesom også Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den, 26. for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord, 27. for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den måtte være hellig og ulastelig.

Den, som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke værd; og den, som elsker Søn eller Datter mere end mig, er mig ikke værd; 38.

Din ulykkelige elskede Annie.

Ordsprogene 12 1. At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.

Saa bad han mig gjentagne Gange om Kysset, og fik det, og fra den Dag elskede jeg ham virkelig saaledes, at jeg efter min omtrent femtenaarige Alders Begreb troede, jeg vilde aldrig kunne faa et Menneske kjærere.

Faderen elsker Sønnen og har givet alle Ting i hans Hånd.

ja, ja, ja, Søren, det er sandt, det er sandt, jeg svær' dig den højeste Ed, som paa Jorden er til, at jeg elsker dig udaf min inderste Sjæl.

"Jeg vidste det ikke før lige nu -- men jeg tror -- at jeg sandsynligvis elsker dig, Robert!"

4. Thi sandt er HERRENs Ord, og al hans Gerning er trofast; 5. han elsker Retfærd og Ret, af HERRENs Miskundhed er Jorden fuld.

Just saadan saá Eva paa Adam, da de mødtes og han lod Himmel og Jord for første Gang høre de siden altid lige nye og forvirrende Ord: Jeg elsker Dig.

Den Gud, jeg beder til i Løn --som ej i Himle bor-- han elsker mer een tænkende end tusinde, som tror.

Gud veed det, og jeg vidste det selv, at jeg elskede mine Venner, og elskede mange Mennesker, foragtede ingen, men mit Væsen havde været overmodigt og vidnet mod mig.

Din Evne er at elske et Menneske--og alligevel har Du holdt uendelig meget af mig.

Det jog gennem Holsts Hoved, Vejen er én -- denne Pige kan bringe ham i mine Hænder, han har mishandlet hende, nedværdiget hende; hun har elsket ham, elsker ham maaske endnu.

Men jeg elsker Livets Stævne, hader Dødens Skæbne, hader Rummets mørke Gaade, -- urørt af vor Strid herneden hersker den og skal os raade i Al-Evigheden.

Et Billede af den, som elskede Livet og dode af dets Sorg.

I vil elske dette Land, som staar grønt her i Vaar, I vil hjælpe, hvor I kan, paa de trykkede Kaar.

Man elsker ikke saadanne Kvinder, man betaler dem.

Hans Hustru var letsindig og flagrende; hun elskede at give og stjal fra sin Mand for at tilfredsstille sin Lidenskab.

Men vil du tro, Hans Frederik, at jeg alligevel holdt saaledes af hende, som en Mand vist kun elsker en eneste Gang i sit Liv, hvor gammel han end bliver.

-Men det er saa svaert for den, der elsker, at gaa ved Siden af den, der kun holder af.

17. Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: "HERREN er stor!"

Vi maa altid elske vore Forældre, og Bedstemoder, og Bedstefader, og Tanter og Kusiner -- Amen."

Se ikke paa jert Fædreland som paa et flækket Surbrød, der bare skal tjene jert laveste Behov -- rejs din Nakke du Bonde og faa Del med os andre i den Lykke at elske et Fædreland, som er skjønt!

30. Jeg skal herefter ikke tale meget med eder; thi denne Verdens Fyrste kommer, og han har slet intet i mig; 31. men for at verden skal kende, at jeg elsker Faderen og gør således, som Faderen har befalet mig: så står nu op, lader os gå herfra!"

Og er der i Verden, saa ond og saa stor, ikke den Moder, der svigter sit Kald men elsker sit Barn i dets Sejr og dets Fald, saa er du blandt Mødre, min elskede Mor, den mildeste, kærligste Kvinde, den bedste, jeg kunde finde.

-Som Ild og Blod, min Pige, sagde Hans Excellence og stodte sit Glas mod Gehejmeraadindens, der elskede Vin og som havde vaeret med til alle atten Flasker, op gennem Aarene.

For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.

Dersom nogen elsker Verden, er Faderens Kærlighed ikke i ham.

Gud veed det, og jeg vidste det selv, at jeg elskede mine Venner, og elskede mange Mennesker, foragtede ingen, men mit Væsen havde været overmodigt og vidnet mod mig.

men hun elskede ham ikke ... veed I, hvorfor?

Hjorth drejede Laasen, ude af Stand til at sige et Ord, kun med den ene Tanke at komme bort, forfærdet, opfyldt af Lede ved sig selv, fordi han nogensinde havde kunnet elske dette Væsen. --