-
De svingede med Kandelabrerne og de klirrede med Kaarderne, Hofdamerne torrede Taarer i Slaebene...Ingen forstod et Ord; i Orkestret kaempede Tromme med Triangel...Der var ikke den, der horte Orenlyd: Det var Glanspunktet af Operetten.
-
Men Bai betroede Kiaer, at han troede s'gu ikke, Huus forstod sig no'et paa Fruentimmer.
-
Komtesse Theodora-Anna-Amalia von Hartenstein forstod overhovedet ikke, at Hendes Højhed undertiden--"og ved de besynderligste Leiligheder, min Go'e," sagde hun til Mademoiselle Leterrier, der sad hen i Slotsfløjen som Oldfrue--"kunde tillade sig nogle Anfald af Lystighed"--"#Explosioner#, min Go'e"--saa hun næsten blev borte i Latter.
-
Og Lund sagde (de to forstod altid hinanden uden at have talt): -Ja, hun er en Stivnakke.
-
Maaske forstod Ida ikke Ordene, men hun sagde alligevel: -Nu gaar jeg hjem.
-
-Ja, sagde Komtesse von Hartenstein; hun forstod ikke, hvad Mademoiselle mente: Komtesse von Hartenstein havde aldrig kendt nogen áge orageux.
-
Alligevel varede det ikke længe, inden det Modløse i Stis Ord vakte en Følelse af Irritation hos hende, og hans Opgivelse af Kamp, fordi Kampens Maal syntes uopnaaeligt, hans tamme Slaaen sig til Ro ved at for højt var for højt, bragte hende til at tvivle, just ikke om, at der virkelig var Lidenskab bag Stis forunderlige Ord eller Sorg bag hans tungsindige Miner, men om han ikke talte stærkere end han følte, thi denne haabløse Lidenskab, som ikke trodsigt lukkede Øjnene i for, at der intet Haab var, og blindt stormede frem, den forstod hun ikke, den kunde hun ikke tro paa, og hun dannede sig et Billede af Sti Høg som en overspændt Natur, der, ved ligesom evindeligen at gaa og overbeføle sig selv, var kommen til at tro sig rigere og større og meget betydeligere, end han var, og som nu, da ingen Virkelighed bekræftede denne Forestilling, gik og løj sig ind i store Stemninger og stærke Lidenskaber, der kun var fødte i fantastisk Svangerskab af hans sygeligt travle Hjærne.
-
Akten havde i betaenkelig Grad traengt til den "mildnende Haand": Der var stroget, saa man forstod ingenting, undtagen--at der var to Brudekamre beredt (i Kulisserne) og at der blev meget Morke.
-
Thi Schønaich forstod at tale.
-
Jeg forstod slet ikke, at hun kunde tage denne Sag saaledes, og vilde sikkert være bleven vred som en Tyrk, hvis jeg ikke havde faaet en Følelse af Usikkerhed og en Anelse om, at jeg spillede en komisk Rolle.
-
Hun forstod det: at hun skulde ikke derind.
-
Alle Mennesker styrtede ud af Husene, og „Støvlemanden“ forstod ikke, hvad der gik for sig.
-
Til alt Held forstod den ungdommelige Kaptajn sig paa at benytte Loggemaskinen, og ved dens og Kompassets Hjælp kunde han beregne Skibets Retning og anføre den tilbagelagte Vej paa Kortet.
-
Jeg vil kun sige, at jeg forstod, hvorfor Hr. Vidals Hest ventede herreløs i Buskadset, og at jeg haabede, at han var gaaet sin grufulde Skæbne i Møde med Frejdighed og Mod, som det sømmede sig en god Franskmand.
-
Det var første Gang, jeg var truffen sammen med saadanne, men at dømme efter deres stolte Holdning og den udmærkede Maade, de førte sig paa, forstod jeg, at Rygtet talte sandt, naar det sagde, at det var ypperlige Folk at kæmpe imod.
-
7. Selv de livløse Ting, som give Lyd, være sig en Fløjte eller en Harpe, når de ikke gøre Skel imellem Tonerne, hvorledes skal man så kunne forstå, hvad der spilles på Fløjten eller Harpen?
-
William blev rasende og sagde, at hun forstod sig vist ikke meget paa den Slags Ting--hun skulde helst blive hos sin elskede "Jane Eyre".
-
Han vidste ikke mere, forstod ikke Sammenhængen, han følte kun, hvor Smærte og Fortræd var over ham og viede ham til Ulykke.
-
Han kaldte den en Presse af Rang, og han kunde sige, han satte saerlig Pris paa den kobenhavnske Presse: Den kobenhavnske Presse forstod Sagen, sagde han, og var deltagende.
-
Men lagde man Mærke til, hvorledes hun behandlede Barnet, forstod man ikke ret hendes Art af Moderkærlighed.
-
"Jeg forstod, at han ønskede en Mand, der ikke vilde grunde for meget over hans Planer."
-
I det samme han viste sig, stoppede de op i deres Tale, og af denne Tavshed og af deres tillaasede Miner forstod han, at ogsaa de vidste Besked.
-
Ofte forstod hun ikke helt Meningen af hans Ord.
-
Andrey forstod, at Georg ikke lod sig sende bort.
-
Jo længer hun saa paa Billedet, des bedre forstod hun hans Liv, forstod, at der havde været Kvinder, der havde kastet sig i Armene paa ham, blot for at kunne sige, at de havde været elskede af ham, om end aldrig saa kort.
-
Jeg bar det, thi jeg forstod, at dette vilde høre op, og det hørte op.
-
Hvor forstod han ikke deres Glæde, deres Hyl, deres Hop og deres Sorg.
-
Og hun forstod, at der gives Tilfælde i Livet, hvor man maa bøje sig, selv om man har moralsk Ret til ikke at gjøre det.
-
Den, der glædede sig ved lyset og forstod at bruge det, hans glæde blir forøget; og den der frygtede det og ikke turde bøje sig for det, han skal stivne i større frygt.
-
Men lagde man Mærke til, hvorledes hun behandlede Barnet, forstod man ikke ret hendes Art af Moderkærlighed.
-
Det var strenge, viljehaarde Mænd, som forstod at arbejde, og som vidste, hvad de vilde.
-
Han forstod mesterligt at efterligne denne Klasse Menneskers Tale og Manerer, ja selv deres kejtede Ydmyghed over for Politiet.
-
Hun så hen på ham; han så nok ud til at ha en vilje, som andre måtte bøje sig for, og fortrydelig over ham og halv skamfuld over sig selv udbrød hun: Kan De da ikke forstå, at jeg ikke er voksen endnu, efter den måde, jeg svarer Dem på?
-
Bag ved står fortiden: Menigmand, Vulgus -- samme foragt, kun at de ikke praler af, at de forstår den vise, sådan som de andre; tvært imod: de roser sig af, at de ikke forstår ham.
-
Nøden blev mig desto bittrere, fordi jeg havde Bevidstheden om, at min Moder, der i det fjerne Hjem havde at sørge for fire yngre Søskende, alligevel for min Skyld paalagde sig forholdsvis store Opoffrelser og Savn, og fordi jeg bar Fattigdommen mellem Fremmede, der ikke altid forstod dens Virkninger eller ydede den Deltagelse eller dog Skaansel.
-
Jeg ser ham endnu, hvor han smagte paa et Mærke af Liebfraumilch, han nød det, han forstod den Vin--aa, en fortræffelig Mand, Deres Hr. Fader."
-
Han ringede paa hos Amalie med saa bankende Hjærte, som om han selv var Frieren, og forvildede sig, da han ikke vidste, hvorledes han skulde komme til Sagen, i en forvirret Conversation, uden at hun forstod, hvor han vilde hen.
-
Efter hvad hun havde lagt sammen af forskjellige Smaatræk, som Ditlevsen nu og da havde meddelt fra sit Hjem, forstod hun, at de tilhobe vare haarde Halse, og Ditlevsen selv havde jo noget af det samme, naar det kom over ham.
-
Jeg forstår dog den gales vanvid og den normales forstand.
-
Hun forstod også at undgå at komme for plumpt med sine praktiske bemærkninger, og når han talte på sin betagne, åndsfraværende måde, kunde hun få det indtryk af sig selv, at hun var en plebej, men det var vist ikke så meget, at det stødte ham; hun vilde også se at hjælpe på det og lære noget af ham.
-
Undertiden forstod han ikke ret Redaktorens Udtryksmaade.
-
15. Thi jeg forstår ikke, hvad jeg udfører; thi ikke det, som jeg vil, øver jeg, men hvad jeg hader, det gør jeg.
-
De Prøjsere, der gik mod Skanse II, havde Ordre til at tage ham levende, sagde man. Under Fangenskabet blev der gjort megen Stads af ham, skønt han ikke forstod Tysk.
-
Ved den mente vi utvivlsomt at sikkre os Seiren, da Underofficiererne fortalte os, at den Kunst forstod Tydskerne aldeles ikke.
-
Han var sig bevidst, at han forstod at tyde dem, og selv i dette mismodige Øjeblik mærkede han, hvorledes det gjærede i hans Sind med spirende Tanker og Syner. --
-
Jeg har blandt disse mænd truffet mange tomme fantaster, der bær ansete navne som digtere og videnskabsmænd; jeg opdager dem straks, jeg kan umulig ta fejl af deres lighed med mig selv; men jeg forstår dem bedre eller anderledes, end de tror, ellers vilde de ikke være så åbenhjærtige over for mig.
-
Hun svarer: Jeg forstod, at Du trængte til mig, og fra samme Stund havde Du mit Hjærte.
-
Den anden forstod stadig ikke en Tøddel af hele den besynderlige Opførsel.
-
Priorinden forstod ingen Ting og vidste ikke, hvad hun skulde sige.
-
Af stor betydning for hans udvikling var det også, at der var kommet en ny dreng ind i skolen; han kunde mere end Hans, og navnlig forstod han de samme ting på en anden måde, og Hans blev dybt rystet i troen på sine egne kundskaber.