13 samlokaler til «hoste»

Jeg har det ganske godt, hoster kun en Smule" ... Og i et andet Brev: "Fader er fuldstændig rask nu, ganske som han plejer.

Men den tætte, stærke Røg fik hende til at hoste saa voldsomt i hendes bøjede Stilling, at han maatte holde paa hende.

Han hostede pompøst. "

Hun hostede, vædede med Tungen sine tørre Læber og talte: „Jeg mindes endnu saa tydeligt den Tid, da jeg var ung og deltog i Rensjagterne som Kødbærerske.

Da hun tog fra sig, vilde han kysse hende, blot for at lære hende at opføre sig ordenligt; hun knoede løs på ham med knyttede næver og vilde ikke slippe sin sigaret, røg og gnister stod om dem; hun fyldte hans søgende mund med røg, så han hostede al kraft af sig og måtte slippe, men de andre skreg og lo i stor indignasjon: Hvorfor skulde han netop slås med hende?

Javist hostede Koen, svarede Haugstad eftertænksomt; men kanskee havde hun stanget bedre fra sig i Aften end jeres Par Høforke derhjemme, lille Halvor.

Lokomotivet udstødte et hyl og begyndte at hoste store klumper hvid damp op gennem skorstenen, de første sad godt fast.

Han klager, han klynker, hans Ansigt har Rynker, han hoster, han humper som Padde i Sand, og Blodet er blaaset, i Sengen forfrosset, o, styg er en Nat hos en kold gammel Mand.

Han hostede hult og tæredes hen.

Fru Jagemann syntes at gjætte mine Tanker; hun gav sig til at hoste: -- Ak ja, ak Gud, ja -- det er denne Tobaksrøg, den trænger altid herind.

Hun hostede, naar hun bojede sig.

Da rettede hun sig op i Sædet, førte de hentørrede, knoglede Fingre hen over de rindende Øjne og hostede anstrengt for at faa fat paa sin sidste Smule Rest af Stemme.

Fru Jagemann syntes at gjætte mine Tanker; hun gav sig til at hoste: -- Ak ja, ak Gud, ja -- det er denne Tobaksrøg, den trænger altid herind.