228 samlokaler til «rejse»

Naar den, der var oppe, var færdig, rejste han sig paa Tæerne for at se efter Karakteren, viste sin Sidemand, hvor han var sluppen, og satte sig ligesom de andre.

8. Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom, 9. skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.

18. Og Jakob kom på sin Vandring fra Paddan Aram uskadt til Sikems By i Kana'ans Land og slog Lejr uden for Byen; 19. og han købte det Stykke Jord, hvor han havde rejst sit Telt, af Sikems Pader Hamors Sønner for 100 Kesita 20. og byggede der et Alter, som han kaldte: Gud, Israels Gud.

Men Koen hun rejste en Brølen saa lang, at Lehnsskovens Sletter de skogrende klang.

Jeg rejser min Vej og bliver sikkert et halvt Aar, muligvis et helt Aar borte, og naar jeg kommer tilbage til Shanghai, skal jeg komme til Dem og forlange den, det vil sige -- hvis jeg kommer tilbage."

Katinka rejser sig halvt i Sengen.

Ved Morgentheen, da han bøjede sig over hende, saá hun ham pludselig ind i Ansigtet og sagde: -I Dag skal vi rejse.

1.Mosebog 13 2. Abram var meget rig på kvæghjorde, Sølv og Guld; 3. og han vandrede fra Lejrplads til Lejrplads og nåede fra Sydlandet til Betel, til det Sted, hvor hans Teltlejr havde stået første Gang, mellem Betel og Aj, 4. til det Sted, hvor han forrige Gang havde rejst et Alter; og Abram påkaldte der HERRENs Navn.

19. Så døde Rakel og blev jordet på Vejen til Efrat, det er Betlehem; 20. og Jakob rejste en Stenstøtte på hendes Grav; det er Rakels Gravstøtte, som står endnu den Dag i Dag.

Og Far han ta'r nu Limen og fejer op og rejser Vind, mens Sølver-Maanestrimen staar over Tærsklen ind; han skifter Halm i sine Sko og sætter Pind for Døren og skjænker Kvæget Ro.

Men saa pludselig en Gang rejser den sande, den eneste Kærlighed sit store Vejr i dem, og da er det, ligesom der skete en Omvæltning; alt det dybeste og bedste i dem kommer frem, og de faar Kraft og Begejstring til at udrette deres Livs største Bedrifter.

Og der midt i Jyllands Hjærte har Gud rejst vort Folk en Talerstol, der kan sige Sparto til enhver anden Talerstol i Landet.

Men der er noget, som stadig optager og foruroliger Mathilde: hun har hort at Deres Ven, Erhard Gerster, skulde vaere meget syg og lidende i Begreb med at rejse til Mentona eller ialfald et steds i Syden.

6. HERREN døder, gør levende, fører ned i Dødsriget og fører op; 7. HERREN gør fattig, gør rig, han nedbøjer 8. han rejser ringe af Støvet, af Skarnet løfter han fattige for at bænke og give dem Ærespladsen.

... Fru Von Eichbaum, der sad over Sengeomhaenget, rejste sig rask og kaldte: -Julius, Herren kom hjem.

Tidligt næste Dag rejste vi paa Æggetogt til Cook-Øerne, et Par hundrede Smaaøer, som laa et Par Mil fra Kangeq.

Næste Aar rejste jeg Nord paa igen, denne Gang som Herre og Styrer i min egen Konebaad.

5. Da sagde Boaz: "Men samtidig med at du køber Marken af No'omi, køber du også Moabiterinden Rut, den afdødes Enke, for at rejse den afdødes Navn over hans Arvelod!"

De rejser en Hare der paa den grønne Mark, og som de nu løber og snøvser efter den, saa faar de den jaget ind i Krattet, og da de kommer der ind, saa jager de den ud og hen ad Skoven og faar den atter ud paa den grønne Mark, og saa atter ind i Skoven, men der blev den henne for dem.

"Nej, Hr. Harris; jeg har rejst en Gang til Ny-Zeeland med min Mand, men andre Steder har jeg ikke været."

Saa gaar han bag ved Spejlet, det gjør Spaamanden, og saa kommer der fire store stærke Arbejdskarle der inde i Spejlet slæbende og bærende med noget Træ, og det giver de dem til at arbejde paa og hugger det til, saa der omsider bliver rejst en Galge af det.

Herluf Berg rejste sig: Jeg gaar ned paa "Bladet", sagde han.

Og der midt i Jyllands Hjærte har Gud rejst vort Folk en Talerstol, der kan sige Sparto til enhver anden Talerstol i Landet.

29. Da lod Josef spænde for sin Vogn og rejste sin Fader i Møde til Gosen; og da han traf ham, omfavnede han ham og græd længe i hans Arme; 30. og Israel sagde til Josef: "Lad mig nu kun dø, da jeg har set dit Ansigt, at du endnu lever!"

Jeg husker, at vi rejste os fra Bordet, og at Thomas fik mig gjort begribelig, at vi skulde danse.

"Forbjærget -- naa det der, ja det kan jeg skam ikke sige Dem," svarede den Fremmede; "jeg har ganske vist rejst en Del i det indre af Landet, men her ved Kysten har jeg aldrig været før."

30. Og du skal rejse Boligen på den Måde, som vises dig på Bjerget.

14. HERREN støtter alle, der falder, og rejser alle bøjede.

Da Varmen vedblev, rejste Banner med Drengen til et Badested i Norge, for at han skulde nyde godt af den køligere og friskere Luft.

Godsejeren kommer snart hjem, saa vil her nok blive hyggeligere, bemærkede Ciceronen, han er nu i England, men han har rejst baade i Persien og Ægypten -- ja i Paris og Rom.

Rottbøl havde rejst sit lille, blide Ansigt fra Puden.

-- Ja; rejse bort et halvt Aars Tid og se at komme til Kræfter!

"Hvor rejser De hen--" "Aa--ligemeget, til Sahara, dér er man idetmindste alene og har kun sig selv at sørge over--" End of the Project Gutenberg EBook of Haabløse Slægter, by Herman Bang *** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK HAABLoSE SLÆGTER *** ***** This file should be named 11139-8.txt or 11139-8.zip ***** This and all associated files of various formats will be found in: http://www.gutenberg.net/1/1/1/3/11139/ Produced by Steen Christensen, Heidi Christensen and PG Distributed Proofreaders Updated editions will replace the previous one--the old editions will be renamed.

9. Da rejste Zippors Søn, Kong Balak af Moab, sig og angreb Israel; og han sendte Bud og lod Bileam, Beors Søn, hente, for at han skulde forbande eder; 10. men jeg vilde ikke bønhøre Bileam, og han måtte velsigne eder; således friede jeg eder af hans Hånd.

12. Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slår de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig 13. min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det; 14. de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner, 15. Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.

Men fra Klyngen bagved rejste der sig en vred Mumlen, der blev højere og højere, stærkere og stærkere.

Under Gudstjenesten var han fuldstændig optaget af sine Andagtsøvelser, vendte ikke Ansigtet hverken til højre eller venstre, det var ikke, før vi var ved at rejse os op, at han viste sig i sit sande Lys.

Lynsnærten saver, Skraldet raver efter og styrter stadig i et Hul paany; nu straaler Regnen i din Naboby, nu taages Engene, nu rejses Vinden, mens Spændtheds klare Sved dig striber Kinden!

Nu har vi Nyaar efter Almanakken, hjemme er Vrimlen en gensidig Takken, en Ønsken Godt-Aar selv for dem, man hader, et Mundsvejr blot af tyndslidte Tirader, en Brev-Hob Falskhed, bragt paa Kaffe-Bakken, -- aa, Gudskelov, jeg kasted Selskabsfrakken, da Luften blev mig kvalm i vore Gader ... Mit Nyaar nævnes aldrig i Kalender, det kommer uanmældt og uformodet en skønne Dag, naar noget sælsomt hænder: de Stunder, da mit Selv sanddru erkender og rejser Viljen, lutrer Hjærteblodet, da blir en Nyaars-Kvist mit Træ indpodet.

Lad os sælge hele Kramkisten her, lave os et første Klasses Circus og rejse Verden rundt?

Men Resten af Dagen var de begge adspredte, og næste Morgen rejste Vennerne--Gerson og William--tilbage til Sorø.

=Blicher.= Hvad mener du om hans virtuosmæssige Trompet-Solo, naar Solen rejser sig i al sin Majestæt over Bjærgkammen, eller en stille Fløjtes Vemodslyd, naar den atter synker over et dugkølet Høstlandskab!

Holst besøgte ingen i Christiansstad, men rejste direkte til Helsingborg over Eslöf-Billeberga, ganske veltilfreds med den Flytning af Enskilda Banken fra Christiansstad til Helsingborg, der i Aaret 1898 havde bedrøvet førstnævnte By saa saare.

31. Og hans Hære skal stå der og vanhellige Helligdommen, den faste Borg, afskaffe det daglige Offer og rejse Ødelæggelsens Vederstyggelighed.

Disse kære Rester fra en svunden Tid har især ligget de gamle Herrer paa Hjerte, og der rejste sig en sand Storm baade i Dags-Lokomotivet og i Den kaloriske Nyheds-Pompe, der holder af at bringe alle Dumheder til Torvs, saa varme, som de kommer ud af Maskinen.

11. Som Vand løber ud af Søen og Floden svinder og tørres, 12. så lægger Manden sig, rejser sig ikke, vågner ikke, før Himlen forgår, aldrig vækkes han af sin Søvn.

3. Af spædes og diendes Mund har du rejst dig et Værn for dine Modstanderes Skyld, for at bringe til Tavshed Fjende og Hævner.

Iltre skar Dampbaadspiberne ind i Stojen, og fra Refshaleoen, hvor Dampskibene rejste deres store Skrog paa Vaerfterne, lod Maskinernes Larm og Smedenes Hamren ud over Rheden.

Livet løb sit travle Jag, og i Farten, naar vi mødtes, dyre Timer tidt forødtes ufornødent, og saa blev det Afskeds-Dag, og jeg rejste ufortrødent i den Tro, jeg haardt tiltrænger, næste Gang at dvæle længer.

Og idet han talte om at rejse udenlands, stammede han hjælpeløs, svimmel ved Tanken om Rom og alt det der fuglefjærnt søndernede -- han var ellers en Smedesøn oppe fra Limfjordsegnen . . .