-
28. Men til Mennesket sagde han: "Se, HERRENs Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt."
-
Da hun gik igennem gaden, så hun sky og uvillig på folk, hun mødte; mon de allerede vidste noget?
-
7. Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da.
-
Han er ufortrøden, munter, sorgløs og vedholdende i sine Anstrengelser; han leer ad Søen, der i et Skvalp dypper ham og det halve Vagtsmandskab, som havde de Alle været overbord; han er rede til hvert et Arbeide, det være nok saa strengt, naar Omstændighederne fordre det, og skyer ingensomhelst Vanskelighed eller Opoffrelse, naar Nøden er forhaanden, selv om Liv eller Lemmer derved skulde blive satte i Fare.
-
2. Thi alle får en og samme Skæbne, retfærdig og gudløs, god og ond, ren og uren, den, som ofrer, og den, som ikke ofrer; det går den gode som Synderen, den sværgende som den, der skyr at sværge.
-
Han skyede at stille sig blot for den haandgribelige Alvor.
-
=Karen.= Nej, det er ogsaa til at græde over; det ser ligefrem ud til, at hun skyr de Steder, hvor han taler.
-
Paa den ene Side af Vinduet, der kun havde en gammel, gul Gardinkappe, var et halvt overskygget Bord af ukendeligt Træ uordenlig bedækket med Tidsskriftshefter, kirkelige Blade, religiøse Piecer, Breve og Papirer; til den anden Side borede en Jærn-Seng sig ind i en lille Niche, bestemt til at huse Præsten Lørdag Nat, naar han under Inspirationens og Forfatterveernes Indflydelse skyede det ægteskabelige Sovekammer.
-
Ikke saaledes, at han skyede dem, slet ikke, men han var lige saa unøjsom som han var taknemlig, han vilde have den halve og kvarte Lykke ogsaa, naar den var at faa, foruden den hele.
-
Gode Venner raadede Moderen til at sætte den begavede Dreng i Ribe Skole, og den brave, stræbsomme Kvinde skyede intet Offer for at holde ham der.
-
Grøn staar Vinterrugen ind mod snelagt Gaard; tung og bred i Smugen Sjællands Bonde staar; skyet Panden luder, Øjet graadfyldt ser.
-
Den gamle N. M. Petersen var en Type paa en stille Lærd, der levede i Videnskabens Idealer og skyede Verdens Larm.
-
Og i den første Tid, saa var det Tabet og Sorgen over den døde--at han var gaaet bort, som hun havde elsket de lange Aar.... Men siden, min Ven, da vort Liv blev plyndret for alt det, som vi havde levet i, alt det Velvære, vi var vant til at sidde i--og vi stod igjen saa at sige i de tomme Stuer, med de bare Vægge i Livet--ser du, saa blev det langsomt en fortvivlet Misfornøjelse og en fortvivlet Følelse af Skammen.... Og hun taalte ikke, at vi nævnte Fa'ers Navn, og hun skyede alt, hvad der kunde blot minde om ham.
-
Desuden maatte hun sky Fremmede, deres Hus maatte være en Fæstning.
-
Hun fortalte ham ikke om sit Besøg i Taarnet, og efterhaanden blev hun sky.
-
Han var maaske lidt Sangviniker -- den unge Mand -- men paa samme Tid en ærlig, sandhedssøgende Natur, der ikke skyede Arbejde for at naa sit Maal.
-
Derfor, Vælgere, er det, at jeg idag har stillet mig mod et Parti, som ... hvis ledende Mænd have ... hm ... ikke har skyet at anvende et revolutionært Middel for at opnaa deres ærgerrige Hensigter ... et Middel, som--m ... mæ, hm ... som maa standse Statens Maskineri og Samfundets ... Sam--fund--ets -- Samkvem, -- som, hvis det lykkes, eller rettere mislykkes ... mæ, hm ... jeg mener, som ved sin Gennemførelse maa kaste os i Armene paa Socialisterne og indføre i vort fredelige Land græske -- ja jeg betænker mig ikke paa at sige: -- spanske Tilstande.
