174 samlokaler til «synge»

Tonerne fortalte ikke mere om Kongemorderens Stolthed og Slægtens Storhed, de sang en dæmrende Sang, han ikke selv forstod, men kvægende var den for hans Tanke.

De kaldte ham frem og frem, og han gjorde sine Fagter om, stadig kaadere, og sang sin Vise igen: Aber--es hat keinen Werth-- Es hat keinen Werth.

Og sig: "Frels os, vor Frelses Gud, saml os og fri os fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn; med Stolthed synge din Pris!"

"Kritiken synes at være mig gunstig," bemærkede han, "De forstaar, at vi i de lange Aftener morer os med at synge vore egne Sange.

30. Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.

De smaa satte i og blev ved at synge det første Vers med deres skærende, høje Stemmer.

-Gud bevare mig vel, sagde Moderen, hvor den Dreng synger falsk.

Er han ikke oplagt til at synge paa min Fodselsdag, naar jeg har bestilt ham hid for det Samme?

17. Da sang David denne Klagesang over Saul og hans Søn Jonatan.

Og halvsagte, naesten nynnende, sang de unge Piger: Flyv Fugl, flyv over Furesoens Vove, snart kommer Natten saa sort.

Endelig hørte man dem komme -- flere Konebaade i Følge kom de roende; Besætningerne sang Trommesange i Kor.

Og saa gav jeg mig til at synge Salmer, saa højt jeg kunde -- og alle de Vers, jeg kunde udenad.

En Gang, da en Dreng stod og glòde paa ham, mens han sang hans Salme, saa brød han pludselig af allerbedst som han sang: My soul, praise the lord, og skreg: God damn his eyes.

Om ei mig selv jeg havde lukt Fra Godhed og fra Fromhed ud, Da toned ei mit Qvad af Længsel, Da sang jeg ikke nær saa smukt Om Sjælens Higen efter Gud, Med Røst som Fuglens i dens Fængsel.

Naar Drengen er færdig, kan man i den skarpe Stilhed høre ham synge rapt, det er -- som altid naar Børnene paa Skagen synger -- en Salmemelodi, men han jager aldeles ukristeligt med Takten, og naar Teksten slipper op, sætter han selv ny Ord til, Ord som hverken rimer eller har sammenhængende Mening, Ord om Fiskeri og Sejlads og om Længsel bort fra Faarefolde og Skolestuer, ud til friskt Vejr paa det aabne Hav ... Inden næste Morgen er der hvirvlende Storm over Skagen igen.

Man saa' hans Ansigt i Profil med den evig aabne Mund (Hr. Sorensen var Gendober og henlevede sit Liv med evindelig aabnede Laeber, enten i berettiget Forbavselse over, at det efter ti Aars Tjeneste endnu ikke nogensinde var lykkedes ham at sortere Provinsaviserne i de rette Rum i Reolerne, eller fordi han bestandig sang uhorlige Psalmer; den fromme Indskrift over Pulten straalte imod Lampen: HERRE, FORLAD DEM, THI DE VIDE IKKE, HVAD DE GORE Herluf gik ind og haengte Noglen til sin Dor op paa Noglebraedtet, mens Hr. Sorensen lagde de foldede Haender ned paa Psalmebogen og hilste.

Og kom nu og lad os synge vor Psalme og takke Vorherre, fordi han har holdt sin Haand over os og naadigen bevaret os i det gamle Aar.

Jeg er meget vel fornøiet med at boe saa høit oppe, for saa har man en deilig Udsigt ud over Volden, og naar Gamle og Corpus Juris ere ude, kan jeg sætte mig overskrævs i Vindueskarmen med det ene Been ud paa Taget, see op i den klare blaae Luft og synge omkap med Fuglene, uden at Nogen beder mig om at tie stille.

Hand sang en Psalme effter anden, gick i Trappen oc lengtist wed Tiiden indtil Klocken imod 6, da kom Anna oc Maren Blocks.

Vi andre christne Mennesker har allerede sunget vor Morgenpsalme, men det bruger De naturligvis ikke.

Ganske formløst tiltalte man hinanden, og man sang uvilkaarligt de Melodier med, som Musikken spillede.

Jeg blev saaet, mens glade Lærker sang over grønne Banker Dagen lang; Humlen brumled dybt sin Melodi, og et Rylefløjt gled ind deri.

25. Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede på dem.

13. Lider nogen iblandt eder ondt, han bede; er nogen vel til Mode, han synge Lovsang!

28. Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov: 29. "Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"

Nattergalene" sang hojt ud i Gaarden, De kom til Saede.

Lobene blev til et Forspil, og Moderen sang: Hvert et Barn, der fodtes, det fodtes kun til Nod.

Den synger baade Vaar og Host, og aldrig har den sunget saa skjont som siden jeg kom hid.

Da gav Christian sig pludselig til at synge Aandeviser, og de Kvinder, som fulgte ham, stemte i med.

Himlen bredte sit straalende klare Paulun ud over vore Hoveder; paa begge Sider af Veien stode Træer og Buske i deres Juleklædning, det vil sige Rim paa alle Grene og Qviste, og nikkede til os, Luften var saa frisk og let, det var, ligesom man kunde flyve; det var umuligt at tie, jeg maatte synge min Yndlingssang: Hive langsomt fra Land!

Minna sang det Sted af Valkyrien, hvor Siegmund beretter om sin Ungdom: Geächtet floh der Alte mit mir, lange Jahre lebte der Junge mit Wolfe im wilden Wald --!

Heroppe synger kun Søfugl og Hval, selv voved jeg bare en enkelt Gang at nynne en lille Schubertsk Sang, -- Folk lo og tænkte, at jeg var gal.

Og kom nu og lad os synge vor Psalme og takke Vorherre, fordi han har holdt sin Haand over os og naadigen bevaret os i det gamle Aar.

Jeg synger saamange Viser, og sommetider laver jeg dem med det samme.

Hun standsede imidlertid ikke, men sang rolig Visen ud og sagde derpaa til mig: Den Hr. Peder syntes De vel sagtens godt om?

Saa sang hun en Vis om Sorrig og Gled, og somtid a tykkes, a ka en; for det, som si Muer haar lær jen aa kwed, det skaen hold aa, ja det skaen.

Da han kom forbi Hjørnet, hørte han dem synge Vigilie inde i St. Clara Kloster, Stemmerne lød klart og dog murdæmpet, bønligt, som kom de fra Fanger nede under Jorden.

Jeg var lige kommen til Enden og vilde til at synge Verset om igjen, for jeg syntes det passede saa godt til Situationen, da vi hørte et svært Bums bagved.

Saa sang vi om Svend Vonved og saa om Ramund hin Unge og saa om Jomfru Kirsten -- Andrea Margrethe var utrættelig, og vi maatte synge dem fra Ende til anden, thi man kan ikke forstaae Viserne, naar man ikke synger alle Versene, sagde hun.

Nej, saa priser jeg dog hellere et troskyldigt Fæ af en Bondemand, der synger velfornøjet bag Ploven og lader sin „Vorherre“ om Verdensforbedringen.

Og vi maler dig Sygdom og Tørke, synger samtidigt Menja, afsvedne Marker, Vandløshed, og vi maler dig Hagl som Knoer, vi hvirvler dig en Tordensky op fra Vest, Mørke, Lyn og ulmende Tomter.

Den synger baade Vaar og Host, og aldrig har den sunget saa skjont som siden jeg kom hid.

Hør, hvor de klare Stemmer synger vaandefuldt og lyst.

Saa er der en Fisk, der slaar op, saa er der en bette Fowl, der hwipper, og synger lidt for si Unger.

Naar han var i rigtig godt Humør, plejede han at synge sine Udfordringssange, der smædede over den gamle.

Paa hele den fem Timers Fart blev der sunget næsten uafbrudt.

Kællingen blev vred og gav sig til at synge Tryllesange over Blod og Sælknogler.

Men for at lade som intet, gav de sig til at synge Trommeviser, siddende i deres Kajaker.

Det var den Dag den smukke Ode af min Fader: Atter i denne stille Athenes Bo -- som sædvanlig ledsaget af græsk Text, og med høi Begeistring sang jeg mine falske Toner med.

* * * * * Holst sang endnu et Par Sange, et Par Foglietter tømtes, og Klokken blev henad To, før man endelig skiltes.