50 eksempel sætninger med «adv»

-- Ja -- ja ... sagde Fru Line forvirret -- nu skal jeg forsøge ... Men førend hun endnu var naaet hen til Taarndøren, skød Frøken Sofie Søstrene til Side og kom frem fra Dagligstuen: -- Nej, lad mig!

Denne Opfattelse er selvfølgelig rigtig, saalænge der tales om det nødvendige i at give Planterne naturlige Forhold at vokse under, men saa snart man derefter konstruerer sin Høj til Stenhøjsplanter som en ganske simpel Jordbunke: kuppelformet eller kegleformet,--naar det kommer lidt videre med halvmaaneformet eller S-formet Grundflade--og bestaaende af almindelig Havejord belagt med eller rettere besat med Sten, der strutter ud i Luften med den spidse Ende, saa er man ganske paa Vildspor.

Dette kunde ikke undgaaes, da man offentlig hørte hans overlegne Domme, og de, der følte sig trufne af dem, ømmede sig, og de der ikke hørte til hans Omgangskreds havde en Mistanke om, at der blev talt noget meget slemt i den.

Der var fra Tid til anden Anledning, som Franskmanden siger, „de faire des cheveux gris“; men efterat den combinerede Flaade i August og September havde ligget samlet og sammenpakket udfor Navarino, vare vi efterhaanden blevne vante til at gaae fri af hinanden under vanskelige Omstændigheder, og med en smuk Brise af OSO.

Her har jeg aldrig været før, tænker mennesket, og tanken gør et stærkt indtryk på ham, som om der var noget genialt ved den.

Han lo som en Mand, der gerne vil more sig over alt, hvor tarveligt det end kan være, og saa spadserede vi op og ned ad Dækket sammen.

og lagde dem for Apostlenes Fødder; men der blev uddelt til enhver, efter hvad han havde Trang til.

Da han kom ud fra Sygeværelset, trængte Tjenestefolkene sig om ham og vilde alle fortælle ham om det, han nys havde hørt; de var nemlig bange for at de ellers paa en eller anden Maade kunde komme til at blive straffede.

Fra skrænten ud mod fjorden strittede forvredne trærødder frem overalt, det så ganske krampagtigt ud, det var ligesom store trolde, der styrtede ned, og som greb vildt for sig med deres uhyrlige hænder.

Enhver af dem skyndte sig med at aabne sit Pas for at lære det Navn at kende, under hvilket han skulde bringes over paa den anden Side.

-Ja, sagde Marschalinden og saa et Nu paa Faderen, hvis Ojne lyste under Fest og Lys.

Men uagtet Interessen for de Dele, som ikke umiddelbart anspore ved Nyttens Øiemed, viste sig større end jeg turde vente, saa er jeg dog bleven fuldkommen bestyrket i den Anskuelse, at man ved en Folke-Høiskole som denne, i Almindelighed igjennem Anvendelsen bør vække og vedligeholde Interessen og bibringe Kundskaben til Videnskaben selv, og at man, saavidt mueligt, bør hente Exemplerne fra den Kreds af Phænomener, som er Landmanden bekjendt.

Tyveknægt," jamrede Niels; han ligesom spyttede Ordene ud i Graad.

14. HERREN sagde nu til Moses: "Faraos Hjerte er forstokket, han vægrer sig ved at lade Folket rejse.

Der var en Fuldmaane midt paa Skiven, og dens tykke, smilende Ansigt vuggede sig uophørligt frem og tilbage mellem to blaamalede, hvidkantede Skyer.

13. Bliv nu her i Nat; og hvis han i Morgen vil løse dig, godt, så lad ham gøre det; men er han uvillig til at løse dig, gør jeg det, så sandt HERREN lever.

26. Så skal I da bære Sakkut, eders Konge, og Kevan, eders Gudestjerne, Billeder, som I har lavet eder.

Mere sne kommer ned oven fra, vinden jager den over markerne og bort fra den flade vej, kun den ene lange drive vokser uafladelig og nåer over bægge grøfter ind på markerne.

22. Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren, 23. som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som åbner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren, 24. og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.

16. Og hans Tjenere talte endnu flere Ord mod Gud HERREN og mod hans Tjener Ezekias.

„Ja, ja, at der dog ikke blev noget af Drabet!“

"Herregud, lille Mand, han skal jo ud at bentraine," sagde Moderen.

25. Mon det desuden er uden HERRENs Vilje, at jeg er draget op mod dette Sted for at ødelægge det?

Naa, jeg kom om Bord paa et Skib og hugged mig frem gjennem meget ondt, havned omsider i Australien, under hvis mægtige Sol Giften omsider damped mig af Blodet.

Dog syntes Holst, at ham burde han have vist større Tillid.

-De er ikke rene endnu, sagde Moderen: Gud ved, hvad I maa rode i.... -Og Oerne, sagde Moderen.

og Fredens Vange lægges øde for HERRENs glødende Vrede; 38.

Selv vaklede hun ind til sin unge Datter, der uvilkaarligt for' op ved Synet af Moderens fortvivlede Ansigt.

Jeg havde heller slet ikke tænkt paa, at jeg uden Tilladelse disponerede over din Pung, at du maaske ikke havde Penge nok hos dig og kom i Forlegenhed.

Der var hændet meget siden den Dag, da han fortalte, at "Professoren" kom for at spille Komedie og at de skulde assistere.

29. De er jo dit Folk og din Ejendom, som du førte ud ved din store Kraft og din udstrakte Arm!"

Det gav et Sæt i ham af Forskrækkelse over at Herskabet havde truffet ham sovende i Stedet for i Færd med at meje; men han var bleven saa forbavset over Udtrykket i Maries Blik, at det var først da hun rødmende sagde Noget om Varmen og vendte sig for at gaa, først da var det, at han kom til Besindelse og sprang op, greb sin Le og sin Strygestikke og gav sig til at stryge Staalet saa det klingrede hen igjennem den varme, sitrende Luft.

DU KJENDER IKKE ENGEN-- Du kjender ikke Engen bag ved min Faders Lade, hvor tusind friske Blomster i Morgendug sig bade, og ej den Vellugtsbølge, der stiger fra Violen og fra dens tusind Søstre, naar de faar Kys af Solen.

Endnu senere gaa de atter i Kirke, fordi det er passende, og man gør saa meget kedeligt, naar det er passende, desuden maa de igen give deres Børn et Exempel, og endelig -- man bliver alvorligere, det gaar ned ad Bakke med Fornøjelserne i denne Verden, man maa begynde at tænke paa dem i den næste. --

Men jeg tænkte -- og hun saa' alvorligt paa mig -- at De maaske gærne vilde have det Papir igen.

Da er der dog En, som ikke kar glemt dig, det er din gamle Velynder, Professor Holberg.

Men det voldte dine klingrendes Ord, som løj om en Magt, du aldrig ejed', som raabte om en Sjæl, der var Alt, hvad din aldrig var eller vilde blive.

Men saadan var jo ogsaa det Ler blandet, af hvilket hun var skabt --.

Man vilde maaske ikke engang blive opdaget fra Journalistlogen og følgelig heller ikke blive nævnet i Aviserne den næste Dag.

"Se, om De kan finde et Fotografi af den Mand, De lige har set, her i denne Bog."

Det er ligesom, jeg kommer Dig nærmere, netop fordi jeg staar Dig saa fjernt; men det kan vist kun en Kvinde forstaa.

De sidder og lytter med graadige Øjne til det brogede Liv, dets Skønhed og Løgne, véd ikke selv, hvor lykkelig skjult langt borte de er fra forlorent og hult, fra Skurkenes Fald og Dydens Forfremmelse -- alt det, der volder os Brækfornemmelse, fra alt, der saa afstands-lokkende stod, -- det, som vi andre tilfredse forlod, sidder og finder sig selv forurettede, -- de graadige Øjne blir aldrig mættede, saa er det, de fristes til at nyde, hvad Naboen koger i sin Gryde, og saa er de midt i det grønlandske Kævl og splittes til bare Las og Trevl ... -- Men Gryderne, det maa jeg sige for sandt, var det bedste omtrent, jeg i Grønland fandt.

Man var begyndt igen, og Direktoratet var vandret tilbage til Foyeren ... Nede paa Scenen gik man los paa Aftenens afgorende Nummer, en Arie med Piano og Violin, Programmets piece de resistance.

Vistnok vilde han næppe, hvis han selv havde haft Valget, have taget en Svigersøn iblandt Oprørerne; men da Tania alligevel selv var traadt over i Oprørernes Rækker, forværredes Sagen ikke synderligt ved, at hun giftede sig med en af dem.

Denne utrættelige nationale Begejstring fandt han rørende og smuk, men skønt der var kommet noget op i ham ved at føle den slesvigske Jord under sine Saaler, delte han den ikke saa fuldt, som han maaske burde.

En feberbrændende, vemodig Længsel ind imod hende, en sygelig Smægten efter at leve med hende i hendes Minder, drømme med i hendes Drømme, lide hendes Sorger og dele hendes modige Tanker, ikke mere, ikke mindre.

Erik Grubbe brød de sig slet ikke om; naar han truede ad Søren med sin Krykkestok, truede denne igjen med sin Næve, og naar han skjændte paa Marie og vilde forsøge paa at bringe hende til Fornuft, drillede hun ham med at ramse en hel Mængde op for ham, uden at hæve sin Stemme højere end sædvanligt, hvad der var nødvendigt, om han skulde høre Noget, da han var bleven helt tunghør, og oven i Kjøbet paa Grund af sin Skaldethed og sin Gigt gik med en Hue, hvis lange Øreklapper var bundet tæt ind til Hovedet, hvad der da heller ikke gjorde ham mere lydhør.

Men Madam Olufsen vilde nu ikke høre et Ord mere, og da det desuden var begyndt at mørkne, forlangte hun at komme hjem.

Jeg var da saa stærkt rystet, at jeg, hvis jeg ikke havde havt Pligter mod min Familie, havde havt stor Lyst til ganske at afbryde min Virksomhed og opgive min Embedsstilling.

Imidlertid er man kommen hinanden saa nær, at man ved at falde af troer at løbe lige ombord i den fremmede Seiler; der bliver givet Contraordre, Roret bliver lagt ned, og der bliver praiet til den anden Seiler, at han skal falde af; denne raaber, at han ligger i Vending; man veed ikke, hvad man først skal gribe til, man griber til slet Intet, og faa Øjeblikke efter er man ombord i hinanden.