-
Hun græd ikke af Glæde og ikke af Sorg, Taarerne kom uden at hun vidste det, og mens hun græd, bad hun til Gud, hun næsten havde glemt, troskyldige Bønner.
-
Winsløw betragtede hende ... Han saa fra hendes Skikkelse udover Haven, fornem med sine regelrette Bede og sine Stenvaser.
-
11. Uden for Byen lod han Kamelerne knæle ved Brønden ved Aftenstid, ved den Tid Kvinderne går ud for at hente Vand; 12. og han bad således: "HERRE.
-
Aa nej, bad hun forfærdet, hun klagede sig og græd højt, hun slæbte sig et Par Skridt paa Bunden af Prammen og vred sine Hænder op imod ham.
-
Jeg vidste ikke endnu, hvor stærkt du var voxet ind i mit Væsen, jeg kunde vaagne af Drømme som halv i Vildelse, som om én stod der ude i Natten og kaldte paa mig og bad om at blive lukket ind.
-
kom siælden op, oc hun sendte hannem Strømperne need med Tøtzløff, bad ieg Tøtzløff att mage ded saa, att Slosf.
-
Røde, grønne og blå bølger vælter sig efter hverandre; skum af hvide roser sprøjter op med hvert bølgeslag, de saliges hoder forsvinder under de højeste blomsterbølgers kamme, de evige rosers blade risler køligt duftende ned over dem, og i dette bad skylles jordiske sorger af de vandrende sjæle.
-
Jeg raader dig til ikke at opgive, det skal man ikke, jeg beder dig heller ikke om noget, fordi jeg stoler paa dig.
-
G. Rantzow sagde: Madame, bekiender ded, imens Kongen Eder endnu beder!
-
Men der var som en sammenpresset Angest over Ordene, og bange skrev hun tøvende og frygtsomme Sætninger, der saa stille bad.
-
Derfor bør man ikke skjænde Paa den Bedende med Had, Thi hvor let kan det sig hænde, At det Amor var, som, bad?
-
16. Men han gik bort til Ørkenerne og bad.
-
"Hvad taler du om Synd og evig Død; jeg maa vel skaffe mig og mine Brød; thi den Maxime gjælder kun hos eder, at den faar gratis Brød, der flittig beder.
-
11. Og Herren sagde til ham: "Stå op, gå hen i den Gade, som kaldes den lige, og spørg i Judas's Hus efter en ved Navn Saulus fra Tarsus; thi se, han beder.
-
14. Thi dersom: jeg taler i Tunger og beder, da beder.
-
Oline udstødte et Skrig og satte af Sted over de lysegrønne Plæner og nysaaede Bede.
-
Foruden de her nævnte Arter er der talrige andre Planter, som kan anvendes med Fordel til Plantning omkring Søer, ved Vandløb eller paa fugtige Bede.
-
Han havde ikke det bibelske sind: Beder, så skal I få .... Gud elsker en glad giver, står der, og menneskene ser gærne en glad beder.
-
Andersen blev til et Barn, et Barn, som tror og beder.
-
Marie foldede sine Hænder og bad.
-
Nu skulde hun hen i Præstegaardshaven igen, hvor hun gik og lugede og holdt Orden i Gange og Bede.
-
Maaskee det kun er Indbildningens Spil, Maaskee kun Frygt mig forleder, Men den første Bøn ei nægte du vil, Hvorom din Hustru dig beder.
-
Pludselig hævede Rektor Stemmen og sagde alvorligt: "Men hvis jeg nu havde sagt nej--" Man trængte sammen om ham, raabte, bad.
-
Den lille Træfigur var det diminutive Alter, som Jøderne binder fast til Panden, medens de læser deres Bønner, og det stribede Klæde var den hellige Talith, som de bruger til at bedække deres Hoved og Skuldre med, mens de beder.
-
Han beder.
-
Men Josef, den Taabe, ad Døren han fôr, Nymfen hun vinker og beder.
-
Ægtemanden var ydmyg, bad.
-
Brødrene bad ogsaa Giovanni om Penge, saa tilsidst blev det knapt for ham.
-
Og han gik lidt frem, faldt på sit Ansigt, bad og sagde: "Min Fader!
-
Fru Canth kom tilbage, meget optagen af Mitte og Putte, der havde bedt om at maatte blive oppe til Bordet, hvis da "Fa'er" gav Lov, hvad Lille Assessor saa vist aldrig havde taenkt paa at naegte; og lidt efter blev der lukket op til Spisestuen, hvor Bornene fik Plads ved det store Bord.
-
Nei Fader, det maa ikke skee ... jeg beder Jer bonlig, lad ham frit gaae herfra! #(
-
I ded kaste hun sig med en Fart til miine Fødder, holte fast om dem, hylte oc tutte op i Wæret oc bad for Guds Skyld, ieg wille tilgiffwe hender ded den eene Gang, ded skulle aldrig skee tiire; fortælte, huordant hun haffde giemt Wiinen etc.; wille ieg ickun haffwe hender enda et halff Aar, saa haffde hun saa meget, att hun kunde kiøbe sig ind i de fattigis Huuße til Lybeck.
-
Hun blev vist ind i en stor Dagligstue, og man bad hende vente.
-
bad han. "
-
-- Det var ikke mig, der lukkede op ... -- Karen ... bad Frøkenen og greb hende i Armen.
-
Oc paa ded den Symbol: prik i cirkel kunde kiendis, som ieg giorde med den stoere Knappenaal, bad ieg hender fly mig et Stycke Kriide, som hun oc giorde, oc ieg gnee Kriide der i.
-
De bad gudsjammerlig for deres Liv.
-
Etatsraaden spiste Frokost, men Tjeneren bad Hr. Høg vente i Salonen.
-
Da tyktes det mig, du saa noget nær var hellig i mine Øjne, og jeg bad inderligt Gud velsigne dig, saadan som jeg kunde bede -- ikke for Pengenes Skyld endda, for jeg havde vel hutlet mig igjennem som hidtil, men for Sindelagets Skyld, fordi du var saa god en Søn.
-
Marie skulde Ingenting have, hun bad ham undskylde, han maatte spise ene, hun havde ingen Madlyst, og hendes Haand gjorde saa ondt, han havde rent kvæstet den.
-
Hun fortalte os, at der var Nogen inde hos Dem, og saa bad vi hende vise os herind … Det er ellers rigtig gode Radiser, De holder.“
-
Vi beder dig sige os, om nogle andre Rejsende er kommet denne Vej."
-
Hun og William havde drukket to Glas med hinanden: første Gang havde de stødt Glassene sammen, som man plejer, men anden Gang havde Margrete ligget ned i Stolen, dovent henslængt, og havde bedt Gerson om at tage Glasset.
-
Vi bad hende begge om nu dog at lade det blive til Alvor med Spillet.
-
Efter at have produceret denne Anekdote, bad Ole lille Jens Persen, om han maatte stoppe hos ham, for hans egen Tobak var sluppen op.
-
Jeg beder Dem underrette Deres Gæster om, at Liget bliver ført bort endnu iaften."
-
Han bad dem om alle at gøre deres bedste, og lagde dem i jævne Ord paa Hjærtet, at alles Frelse afhang af, at der herskede Ro og Orden om Bord.
-
Mange af Tilhørerne fandt, at dette var lovlig længe, og ønskede at forlade Kirken, men Dørene vare lukkede, og man fortæller, at Betjentene svarede dem, der bad om at komme ud: "Wenn wir jetzt aufmachen, dann rennen Alle weg, und Fischer ist noch lange nicht fertig."
-
Det er vist en skjøn Bøn, der kan strømme ud af hans Læber, og jeg har glædet mig uendeligt over Bønnens Samfund med ham, jeg som i den senere Tid hverken beder eller føler nogen alvorlig Trang dertil.
-
Dette Brev endte, efter at det udførligt havde omtalt alle hendes Forseelser, hvorved Gud maatte fortørnes, stor Skandalum begaaes, og snart al Kvindkjøn forarges, saaledes: For saadan hendes Forholds, hendes Uskikkeligheds og Ulydigheds Skyld er jeg foraarsaget at gjøre hende arveløs, som jeg beder Eders kgl. Majt.
