50 eksempel sætninger med «bad»

15. Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde: "Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!"

Hun rakte William Haanden og ønskede ham velkommen, bad dem saa gaa til Bords og konverserede ivrigt sin Fader.

jeg beder dig, se til min Søn: thi han er min enbårne.

Jeg bad ham, bønfaldt ham, alt forgæves.

bad hannem wære om en anden Quinde i Tiide, førend ded skulle gaa paa ded yderste med hender: att tøße henders Snack der fant hand wel Raad til.

Ieg sagde: Kunde ieg faa et Stycke Glas, saa wille ieg see, hwad ieg kunde giøre wed ded Stycke Skee Skafft, mig til Nytte; bad hender leede i en Kraag, som er vden for ded vderste Rom, der all Skarnet bleff henkast, hwilcket hun oc giorde, fant icke alleeneste Stycker Glas, men endoc et Stycke aff et Tin Laag, som haffde sit paa et Kruuß.

Den nye Champagne kom, og Herluf bad Konferentsraaden drikke et Glas: Det var dog en Art Fest--i Familiens Skod--det var iaften forste Gang Lys i Huset, sagde han.

Hoff gik ind i Spisestuen for at se, om Maden var færdig, William bad dem tage Plads.

Vi havde imidlertid ikke naaet Enden af den, før Nikola bad mig om at vente, medens han gik tilbage.

Terndrup var smigret over at være bedt i, hvad han kaldte fint Selskab; han var ogsaa til Ære for Festen nybarberet -- henne i Grønnegade, det var ikke hjemmegjort Arbeide -- og havde sort Frakke paa, men det klædte ham egentlig ikke.

Jeg har opdaget, at Grethe i Grunden slet ikke kender den gamle By, og jeg har bedt hende, om jeg maatte vise hende den.

Snørliffwet tog hun aff for at toe ded, saed saa i Oplet, som stoed aaben for til, oc toe slæmme soorte brune Flasker hengte vd; iamrede sig, bad Gud hielpe sig: hun haffde sin Død.

Hun lærte ham ogsaa at knæle og folde Hænderne, og hun kom hver Aften ind og hørte, naar han bad og knælede ved Fodenden af sin Seng.

1.Samuel 2 1. Da bad Hanna og sagde: Mit Hjerte jubler over HERREN, mit Horn er løftet ved min Gud, min Mund vidt opladt mod mine Fjender, jeg glæder mig over din Frelse.

bad hun, idet hun løftede sig op paa Taaspidserne og lavede Trutmund til Kys.

Jeg beder Hr. Ritmesteren undskylde, jeg har her maaske rørt ved noget, der gør ondt -- jeg kunde ikke vide det og beder Hr. Ritmesteren se bort derfra.

Og han bad mig lægge nøje Mærke til, hvad der nu vilde hænde.

Vidste blot, jeg var moderløs ... Gode Folk bragte Kranse ... Lær mig, o Skov, at visne glad, den Salme bad Mor om at faa ved sin Baare ... Versene kunde jeg udenad, lalled dem som en Daare ... III Men havde du levet den Dag i Dag og ventet forgæves og ingen Ting hørt, om jeg var i Live?

22. Men også nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig."

Jeg vidste ikke endnu, hvor stærkt du var voxet ind i mit Væsen, jeg kunde vaagne af Drømme som halv i Vildelse, som om én stod der ude i Natten og kaldte paa mig og bad om at blive lukket ind.

Hun vilde tale, men han bad hende tie; hun saa op, og med det Instinkt, som Kvinden ejer, gættede hun hans Tanker.

Under 11. Februar melder jeg til E. Mynster: Idag skrev jeg, efterat jeg mundlig havde meddelt hende min Hensigt, et Brev til hende, hvori jeg saa inderlig og dog kraftig, som jeg aldrig har talt til nogen, thi jeg elsker hende høit, bad hende at følge Gjenfødelsens Vei.

Hun bad de samme Bønner, indtil Blodet sydede i hendes Hoved; mange Dage sneg hun sig ind i Nørup Kirke og smidt foran Alteret laa hun hensunken i Bøn og pinefuld Angst, som forvirrede hendes Sandser.

Katinka bad, om hun maatte beholde de gamle Tal-lerkener.

Øinene bad, idet hun udbrød: Klokker fra Id, Faren er over Morbror Bjørnstad; kom og hjælp os.

En Dag begyndte ogsaa han at flaa Skindene af de Sæler, han havde gemt for Vinteren, og det samme hændte: Man kom ud og bad ham om et Hoved.

Står op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse."

Jeg bad ham, at han vilde lade Sækken fare, jeg vilde gierne betale ham den.

20. Nu beder jeg: Lad ikke mit Blod væde Jorden fjernt fra HERRENs Åsyn!

Tilsidst bad hun Kongen om Tilladelse til at sende en Pakke Klæder til sin Broder paa Fæstningen, da han under den hastige Retraite ikke havde faaet det Fornødne med sig.

Hr. Campion satte sig ved Siden af mig i Sofaen og begyndte straks med at sige, at jeg burde gaa med dem i Teatret; jeg talte med min Fløjlsstemme og sagde, at jeg var i alt for dyb Sorg, og han bad næsten forvirret om Undskyldning.

Han blev imidlertid højst ulykkelig og bad Emmy tusinde Gange om Forladelse.

bad Baronessen ængstelig -- Niels kommer nok og siger Besked.

24. Derfor bad Kong Ezekias og Profeten Esajas, Amoz's Søn, og råbte til Himmelen.

Da Johanna var gaaet i Seng den Aften, bad hun Vorherre om ikke at være vred paa Hjorth, fordi han ikke tròde was so rechter Glaube heisst. --

Saa tyr vi da hver til en gæstfri Dør og beder om Husly som ofte før, man luner vor Briks, vore Skinddragter syr og fodrer os selv og de udslidte Dyr.

11. Men så snart Daniel fik at vide, at Skrivelsen var udgået, gik han ind i sit Hus; i dets Stue på Taget havde han åbne Vinduer i Retning mod Jerusalem, og han faldt på Knæ tre Gange om Dagen og bad og priste sin Gud, ganske som han tilforn havde gjort.

Igaar lod Colbjørnsen mig kalde og bad mig bringe dem Kynding i Staden om, hvad Fjenden tog sig for.

Når dit Folk drager i Krig mod sine Fjender, hvor du end sender dem hen, og de beder til dig, vendt mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn, 35.

Hr. Fridrich bed sig paany i Læben, bad om at maatte lægge en Krans paa "Hr. Faderens" Kiste og forsvandt.

Naar han kom og bad mig om Penge, vilde jeg alligevel give ham dem.

Brødrene bad ogsaa Giovanni om Penge, saa tilsidst blev det knapt for ham.

Jeg brød mig ikke om, hvem eller hvormange der kom: Emmy og Andrea Margrethe kom, de vare mig =instar omnium=, og for ikke at komme for seent bad jeg strax hver især af dem om to Dandse.

Saa bad han en Dag en af Munkene om at fortælle ham Noget om Christus, thi det var dog altid en Art Tidsfordriv.

Og ligesom én Gang før i sit Liv bad denne Vantro brændende til det tomme Rum.

-- saa giv mig hele min Skat tilbage, giv mig tilbage de store Bud, jeg beder saa bønlig: slet intet ud!

27. Om denne Dreng bad jeg, og HERREN gav mig, hvad jeg bad ham om.

Ieg bad hender sige hannem, att hand skulle holde Styre paa sig, om hand kunde; haffde hand Lyst til Vlyst, da wille ded bliffwe wærst for hannem selff.

Med den Lysblaaøiede dandsede jeg de Dandse, som jeg havde bedt hende om, og med den Lysblaaøiede dandsede jeg de Dandse, som jeg ikke havde bedt hende om, og kom der Andre, som gjorde deres Fordringer gjældende, saa sagde jeg, at hun havde tidligere lovet Dandsen til mig, og hun -- ja hun sagde, at hun kunde ikke rigtig huske, hvem hun havde lovet den, og jeg greb hendes Haand, og jeg førte hende ind i Dandsen, fulgt af vrede Blik og knubbede Ord -- o jeg morede mig mageløst den Aften!

Men saa skal du sætte dig ind hos mig, bad han dristigt; saa hører jeg bedst, naar vi -- -- Jeg er vant til at sidde her, sagde hun og trak Stolen til rette.