-
d Inger, og saa af en vistnok fornem Mand.
-
d dem, du må ikke forbande det Folk, thi det er velsignet!"
-
Saaledes skete det, at jeg kom til at gjøre et Togt, der hos mangen fransk Officeer dengang var Gjenstand for de ivrigste Ønsker, og at jeg blev udcommanderet netop med det Skib, hvorombord Admiral d’Augier havde udtalt, at ingen af os turde gjøre sig Haab om at opnaae Ansættelse.
-
Afskriverens bemærkninger: Åbenlyse trykfejl er rettet i denne e-bogsudgave af Johan Nicolai Madvigs Livserindringer, men forfatterens stavning er i øvrigt bevaret, også hvor den er noget inkonsistent (fx Ty(d)skland, Christian VIII/Kristian VIII, Landst(h)inget).
-
Grækenland var befriet, Capo d’Istria havde som Præsident overtaget Regjeringen, og Admiral Rignys Hverv kunde hermed ansees for afsluttet.
-
Que nous venons d’Alessandrie“ var Svaret, udtalt i provençalsk Dialekt. „
-
En strøg der men jeg har to igjen, d'er Kvinder nok for alt det.
-
d værre og værre Dragter for hvert Aar, der gaar.
-
Senere udnævntes Prytz til dansk chargé d’affaires i Rio, i hvilken Stilling han forblev, indtil Posten blev inddragen og erstattet ved en Generalconsul.
-
I Slaegten slojfedes d'et i Verbet at ride).
-
8. Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber 9. vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra, 10. så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
-
d, skal I lægge Band på!"
-
19. Og d lavede to andre Guldringe og satte dem på Brystskjoldets to andre Hjørner på den indre Rand, der vendte mod Efoden.
-
(d) Corporum excruciationem, som haver været erbarmelig at se, hvorledes den onde Aand haver pinet de arme Mennesker, blæst dennem op og trækket dennem sammen igjen, vriet deres Arme, Hænder, Halse og andre Lemmer omkring og kastet Hovedet bag ned paa deres Ryg, saa man ikke kunde tænke andet, end de var ganske af Led.
-
Den ene Side har et Athenehoved med Indskriften {tou d' eklue Pallas Athênê}, den anden Videnskaben, der slynger en Laurbærkrans ind i Madvigs Navn, hvorunder Indskriften: Ad caelum scandunt non torvorum arma gigantum, sed quos fert vigili lucis amor studio.
-
Saa kommer han ud paa Af--tenen ind paa sit Kam--mer, og da ligger der en Ro--se paa Hovedgjærdet af hans Se--ng, og han tager Ro--sen og lugter ti--l den, og i samme Minute staar den skjønne Jomfrues Af--billede li--vagtigen for hans Øje som va--r det kontrafejet af paa Væggen li--gehos og den hef--tigste Forlæng--sel opstod hos ham efter samme Jom--fru saa plud--seligen og stærk at han sag--de, han kunde have skre--get i vilden Sky af Smerte, ja ha--n ble--v som hel vild og furieus, saa han strøg u--d af Huset og løb jamrendes op ad en Ga--de nedad en an--den, ret som han var be--hekset og han vid--ste ikke af sig selv; det var som noget dro--g og dro--g og det brændte som Ild i ham og saadan blev han ved at løbe til den lyse Morgen.
-
d Huus helst, sagde Marie.
-
Chili havde nylig løsrevet sig fra det spanske Aag og var endnu tildeels et ubekjendt Land som Følge af den Afspærring, som Spanien i Aarhundreder havde gjennemført for sine Colonier; Enhver søgte dertil at tjene under et Admiralsflag, og, som Admiral d’Augier allerede havde anført for mig i Paris, var Officeers-Besætningen i „Marie-Thérèse“ forlængst fuldtallig, da jeg stødte til Fregatten.
-
Han var vittig, belæst, „plein d’ésprit“ og af den Slags Franskmænd, der ved Forekommenhed og Elegance i Manerer gjøre et høist behageligt Indtryk.