Vælg elegante ord
18 eksempel sætninger med «doven»
- Hvor man bliver doven, sagde hun, naar man har været syg.
- Tine, der ingenting forstod, sagde afledende: -Ja, doven var han til alting undtagen til at bringe Folk i Ulykke.... -Han bragte dem ikke i Ulykke, sagde Moderen: han elskede, og han horte op med at elske--naar det var forbi.... -Naar det var forbi?
- Tine, der ingenting forstod, sagde afledende: -Ja, doven var han til alting undtagen til at bringe Folk i Ulykke.... -Han bragte dem ikke i Ulykke, sagde Moderen: han elskede, og han hørte op med at elske--naar det var forbi.... -Naar det var forbi?
- -- Aa, Godsforvalteren er for doven, han gider ikke rejse sig.
- 4. Doven hånd skaber fattigdom, flittiges hånd gør rig.
- Skolen kaldte ham doven, ikke fordi han manglede aandelig Interesse, men fordi han fandt denne mere tilfredsstillet ved, hvad han selv læste i Hjemmet end ved Skolens Lectier.
- Siden Sommeren paa Landet havde han vænnet sig til at døse alle Bekymringer ind i en doven Sorgløshed, der til Tider hartad imponerede ham selv.
- Men hvad han egentlig modtog af Livet, var vanskeligt at sige, thi han lignede nærmest saadan en stor Hund, der ligger doven og bare ser ligeglad paa det hele.
- Der var en grim doven Medicinlugt i Stuen, som af Rust eller af Svamp.
- Hun var ikke doven; det var ikke det; men hun var da ung endnu og længtes efter lidt udover det sædvanlige -- noget som Londonnerturene eller Faderens Hjemkomst; -- bare ikke dette: op om Morgenen, Slid, Mad, Slid, i Seng og saa det samme næste Dag igen.
- Men han kunde ikke stave og han var vel ogsaa for doven til at blive Digter.
- I Søvne saa hun altid Oceanet: strakt i doven Vuggen under Middagssolen bar det gudeskønne, kaade Drenge.
- Skolen kaldte ham doven, ikke fordi han manglede aandelig Interesse, men fordi han fandt denne mere tilfredsstillet ved, hvad han selv læste i Hjemmet end ved Skolens Lectier.
- Men han kunde ikke stave og han var vel ogsaa for doven til at blive Digter.
- Frøkenen lagde kyndig en Haand om Dyrets Snude ... den var kold og fugtig, som den skulde være: -- Næi, han er bare doven ... Aa, Ane, Du er saa stærk, kom og vælt ham ud.
- Bare De ikke er doven, sagde hun, De holder ikke af at bestille noget, Carl, og jeg hader ørkesløshed.
- -- Aa, Godsforvalteren er for doven, han gider ikke rejse sig.
- Tilsidst lukkede hun ham op, søvnig og doven, med forpjusket Haar.
Populære søgninger i dag