29 eksempel sætninger med «ide»

Jeg har først fået ideen i de sidste dage, mens du har været langt borte.

Han betænkte sig ikke på at bedømme dem alle ens; det lå nu en gang for ham, at han lettest optog menneskefjendtlige ideer; de nærede hans sind, de groede bedst i ham, og dem lukkede han sig om og bevarede med størst troskab.

Mens de sad ude i skoven og skrællede hver sin appelsin, skitserede han en af sine videnskabelige ideer for hende; bagefter forekom det ham, at den havde tabt i værdi, men han tænkte ikke nærmere over det og bad så hende om at fortælle noget fra sin barndom.

Geniale ideer omslyngedes side om side med jævne betragtninger over spegepølse og hakkebøf.

Nej, Helga, jeg har fået den ide, mens du har været allerbedst.

"Har De en god ide til den næste bog igen?"

Når man er under påvirkning af ideens varme, synes menneskene kolde, og da man ikke kan meddele sig til dem, forekommer de kedelige og overflødige.

"Deres ideer kommer uden vanskelighed?"

For resten ved jeg ikke noget om ideen, før jeg får skrevet den ud.

Folk kommer hjem fra spasereture med forelskelser, nye planer, vilde ideer, hoste og sting i ryggen.

Det bragte ham ind i allehånde tvivl, først om mange ældre ideers værdi, senere også om deres rigtighed.

Senere, da hans nætter mere blev optaget af hoste og dårlige nærver, blev de påtrængende ideer borte, og han kunde med frelst samvittighed blive liggende.

Det var værst om natten; da hvirvlede det i hans sind som en orkan af ideer, men ikke een blev til klarhed, ingen stor anskuelse brød pludselig ind på hans bevidsthed; derimod haglede det ned med lange, meningsløse ord og hele sætninger.

Den ideelle tænker -- jeg mener den mand, hvis tænkning udelukkende fører ham til ideer og ikke til handling, -- er under udryddelse; omkring ham lejrer sig andre menneskers ringeagt, ligegyldighed eller deres ikke-viden om hans tilværelse, og i en sådan atmosfære må han nødvendigvis dø eller opgive sig selv.

Han mærkede store anelser, der gik forbi; geniale ideer steg op, bævrende som bobler, men de brød ikke gennem bevidstheden.

Nu har du en gang medvirket til skabelsen af en ide, og den kan ikke tilintetgøres.

Det var jo hans ide, at han ikke vilde gå under; hans forstand og hans vilje skulde altid rejse sig sejrende over det, der styrtede over ham og truede med at begrave ham.

Hun havde fået den ide, at hun vilde stå der henne og se ham komme.

Alle hans ideer aflurede og lagt i blød i sanselighed!

Det er også ideerne, der regerer mig, ikke omvendt; det mærker jeg nu, da jeg har begyndt at skrive for alvor.

Hun var tilfreds i sin ensomhed, greben af den nye ide, hvis varme var så stor og virkelig, at hun endnu kunde bære den blot i tanken uden at lide under, at den ikke vilde blive til virkelighed i et kunstværk.

I slunkne maver vågner ny appetit, og store ideer fødes i tyvenes hjærner.

Hvis du vil, skal du senere få den at læse; den handlede om ideer, som du måske ikke husker, at du har hørt mig udvikle, men når du hører lidt om dem, så vil du straks sige, at det ligner mig.

Han kom til at tænke på den tid, da han begyndte at få ideen til sin doktorafhandling, der havde noget med sammenlignende sprogvidenskab at gøre.

Og dette her var jo virkelig en ide: hans egne personer var for lidt naive, de var alle forbeholdne, de led af overkultur; der var ingen solbrændthed i hans bøger -- det havde han hørt så tit, og nu så han, at det var sandt, men her var netop et formløst, umiddelbart menneske, der kunde blive grundlaget for en ny type, en række nye typer i den Kasbjergske litteratur.

De er en beholder med andres ideer i, et tøndemenneske med en bred tragt og et godt spunshul.

Jeg har ret til disse anelser -- mine tilkommende geniale ideer, de er mine, jeg mangler kun at tvinge dem ind i min bevidsthed.

Når en kunstner er så vidt færdig med sin udvikling, at alle omslag og væsenlige ændringer er utænkelige, så lider han i sine stille arbejdstimer jævnlig af en regelmæssig susen, der betyder, at han har bunden rotasjon; hans ideer har deres faste omdrejninger, alt kommer igen, det uforudsete er udelukket, han er fuldt udviklet, fuldkommen og færdig.

Hun havde vel ikke forstået alt, men hun havde været overalt, alle hans ideer var mærkede af hende på en ubegribelig og ikke videnskabelig måde, og det beholdt dette mærke, der ikke var dem gavnligt.