Paa disse fremhævedes isærdeleshed de forskjellige Localiteters Characteer-Planter -- Hedernes, Mosernes, Engenes og Skovenes særegne Vegetation, Marskegnenes Characteerplanter, de dyrkede Steders Ukrudsplanter, Klitvegetationen o. s. v. Underviisningen understøttedes af en betydelig Axsamling af de Europæiske Cerealier, som er samlet i Udlandet og hvoraf en Deel blev dyrket her i forrige Sommer, af tørrede Samlinger af Fodervexter og Handelsplanter, en fædrelandsk Plantesamling og af en Frøesamling.
I den specielle Geographie blev isærdeleshed Skandinavien udførligt afhandlet med Hensyn til dens forhistoriske Tid og geognostiske Beskaffenhed, Climatologie og plantegeographiske Forhold.