23 eksempel sætninger med «klatre»

Hvis De derimod gaar foran, og lader mig skjøtte mig selv og klatre op saa ugraciøst, som det netop kan falde sig, saa lover jeg Dem, at den værste Ulykke skal være, at jeg skraber mine Knæ lidt -- og finder De, at jeg er en Stivnakke, saa trøst Dem med, at jeg skal naa ligesaadan derop.

Hvorfor skulde han risikere sit Skind ved at klatre omkring paa Muren, naar han var sikker paa at blive frigivet, fordi han havde forhindret saa vigtig en Fanges Flugt.

Og for at glemme Ulykken gav han sig til at klatre op ad det ubestigelige FjÃ¦ld.

"Klatre ned i Dalen, antager jeg."

Paa den Side, hvor vi stod, skraanede Klippen rigtignok tilstrækkeligt til, at en erfaren Bjergbeboer kunde klatre ned ad den, men paa den anden Side af Afgrunden hævede der sig en stejl Skrænt, der var over femten Hundrede Fod høj, og skønt jeg undersøgte den omhyggeligt, kunde jeg ikke se et eneste Sted, hvor selv en Ged kunde finde Fodfæste.

Hjorth spadserede hen ad en af disse hyggelige brede Veje, der ligge lunt og dybt imellem store levende Hegn, hvor bredbladede Hasselgrene hÃ¦ve sig hÃ¸jt over Hybenbuske og over BrombÃ¦rrankernes lange karmoisinrÃ¸de StÃ¦ngler med fint blaagrÃ¸nt LÃ¸v, hvide Blomster og sorte BÃ¦r, medens Snerler og Vikker klatre op imellem alt det GrÃ¸nne, og Perikum og Regnfang gulner det Hele forneden, -- disse Hegn, som virkelig ere levende, med en bestandig Dirren af Blade, mellem hvilke Smaafuglene flyve ud og ind, fyldende Luften med deres utrÃ¦ttelige Kvidren.

Det var et vanvittigt LÃ¸b, ingen af Parterne havde gensidig set hinanden, men Andrey havde Fordelen paa sin Side; thi han var en smidig, ung Mand -- Ã¸vet i at klatre paa Bjerge -- mens Soldaterne var anderledes stive og tilmed hindrede af deres tunge Dragt og lange Sabler.

I dette Øieblik vilde hun maaske endogsaa have glemt at sende mig foran, hvis vi skulde klatre op ad Bjerget; hun syntes virkelig ikke at have Tanke for andet end sit ypperlige Lune, og maaske for mit med og en Smule for hele Naturens, -- der duftede og kvidrede os imøde fra Bjergskoven, som vi nu traadte ind i.

Dick passede paa Jack som en ældre Broder, legede med ham og lod ham klatre i Vanterne, uden et Øjeblik at tabe ham af Syne.

Ikke én, men flere Gange, maatte vi stige af og klatre fra Klippe til Klippe, bane os Vej gennem Hulveje og over Kløfter, saa godt vi kunde.

En stor Fest for mig og min Broder var det, naar Fader tog os med ud til Plauen, hvor han undertiden drak sit Øl; den Gang var der ikke alle de Fabrikker, der var saa yndigt i den lille Dal ved Weisseritz, og vi jublede over at kunne klatre om paa Klipperne; der var det ogsaa, at jeg fandt saadanne smukke Kiselstene som disse her.

Hendes Hus laa paa et Gærde, og man maatte klatre derop ad en Trappe, der kun havde ét Rækværk.

Hvis det allerværste skete, og vi kunde naa derhen, saa kunde vi klatre op i et Træ og sælge vort Liv saa dyrt som muligt med vore Revolvere.

Den var en gang efter mig; det var første gang, den kom i tanker om, at den vilde gøre fortræd, og så blev jeg den udkårne, men den kunde jo ikke klatre, og det kunde jeg.

t Reb, som man havde glemt at fjerne; det greb han fat i og gav sig til at klatre op ad det i Armene alene, siddende i sin Kajak.

Han pegede med sin Stok efter Børnene, der øjeblikkelig var løbne hen til Dansepladsen og havde givet sig til at klatre og krybe gennem Stakittets Tremmer.

Saalænge man kan citere Goethe, drikke Münchener Øl, ryge Altstädter Ziegel-Tobak, klatre op og ned ad Bjergene og een Ting endnu, som jeg ikke tør tale om, naar Cousine Minna hører derpaa, saalænge er Polen ikke fortabt, om man ogsaa sex Timer om Dagen maa tærpe Lærebog med nogle dumme Unger -- hvad jeg vilde sagt: arbeide i Folkeoplysningens ædle Tjeneste.

Det var et vanvittigt Løb, ingen af Parterne havde gensidig set hinanden, men Andrey havde Fordelen paa sin Side; thi han var en smidig, ung Mand -- øvet i at klatre paa Bjerge -- mens Soldaterne var anderledes stive og tilmed hindrede af deres tunge Dragt og lange Sabler.

Jeg har faaet at vide, at tre Mænd plejer at klatre op over denne Del af Fæstningsvoldene og har gjort det i de sidste tre Aar mellem Midnat og Solopgang; de smugler Varer ind i Byen for at undgaa at betale den Indførselstold, der, som De véd, hæves om Dagen.

Bagtepper og Sætstykker, det var iøvrigt hendes Natur og hendes Landskaber, og uvilkaarligt sammenlignede hun nu ude paa Vennebjerg Alt med Scenen: bryggede Mosekonen nede paa Engen, mindedes hun strax om "Et Folkesagn", og lærte Søstrene hende at klatre til Veirs i det store Kirsebærtræ, tænkte hun paa Zerina og Zeretta i "Alferne".

"De maa klatre over Muren," svarede han.

Hjorth spadserede hen ad en af disse hyggelige brede Veje, der ligge lunt og dybt imellem store levende Hegn, hvor bredbladede Hasselgrene hæve sig højt over Hybenbuske og over Brombærrankernes lange karmoisinrøde Stængler med fint blaagrønt Løv, hvide Blomster og sorte Bær, medens Snerler og Vikker klatre op imellem alt det Grønne, og Perikum og Regnfang gulner det Hele forneden, -- disse Hegn, som virkelig ere levende, med en bestandig Dirren af Blade, mellem hvilke Smaafuglene flyve ud og ind, fyldende Luften med deres utrættelige Kvidren.

Hendes Hus laa paa et Gaerde, og man maatte klatre derop ad en Trappe, der kun havde et Raekvaerk.