25731 eksempel sætninger med «sagde»

24. Og han så op og sagde: "Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget ligesom Træer gå omkring."

Som sagte, varme dråber kom hendes kys, mens hun holdt hans hoved mellem sine hænder.

Nej, slet ikke, sagde Hellman med større Munterhed, jeg hører ikke til dem, der fordrer Kvindens Underkuelse, men hvor jeg træffer ren og offerberedvillig Kærlighed, det være sig hos Mand eller Kvinde, der bøjer jeg mig i Ærbødighed og siger: den lykkelige, der kan nære en saadan Følelse.

Nå De dynamitgrosserer, siger Ahlmark, når De er færdig med at læse bordbøn, eller hvad det er, De bestiller, vil De så skænke i Deres dames glas?

-Ja, sagde hun, det var da Pengene værd.

sagde han.--Tusend Tak!

-De sagde, han kommer.

-Landet, sagde hun (hun vilde sige Faedrelandet, men det blev kun til "Landet").

Spenner sad hele Tiden med dukket Hoved og vaskede Bordet med Haanden, som om han uafbrudt "forduftede" det meget Guld ned i sit Skod; Martens talte om et Sommerhotel--ved Bellevue--paa Strandvejen ... Et Sommerpalae ... -Med Broer, sagde han, Broer over Strandvejen--Ekstra, ekstra, Hr. Berg, det er Interessen ... Med Broer, sagde han igen og kom ikke videre, men byggede sit Sommerpalae i Luften med begge Armene.

Josef Kaim har Tilbud fra Dresden, sagde Hr. Intendanten.

Han blev ved at staa med Sceptret, -Ja, sagde han.

De korte henad Gaden, da Marschalinden, der endnu folte som Marmorkulden af Excellencens Hoved gennem sine Handsker, sagde: -Men Onkel Hvide er blevet gammel.

Saa sagde Marschalinden: -Er det stadig det samme med Hans?

Men lidt efter standsede hun igen, og mens hun rakte Haanden frem imod ham, sagde hun blidt og roligt: -Jeg vil sige Dem det, Schønaich, at jeg tror paa Dem.

-Ja, sagde Kammerherren, hvis Laeber ikke ganske adlod hans Vilje: -Vi lever jo i Skyggen af de gamle Skanser.

-Jeg falder for Froken Jensen, sagde han.

-Jeg, sagde Moderen, hvis Ord syntes uden nogen Sammenhaeng med alt, hvad der var sagt: Jeg tror, man bor give Menneskene fri.

Ovre ved Vinduerne sagde Baron Rosenkrands, mens Marschalinden kom ind, til Jaegermesteren, at der var vidunderligt i Neapel.

Et Udraab som et kvalt Skrig døde i Sønnens Strube, saa tvang han sig og sagde med et Smil: "Du passer godt paa mig, Fa'r."

-Her er jeg, sagde hun og loftede sit Ansigt.

"Hun sagde det," sagde Gerson, "hun tror, Du holder Andagt i Kirken."

Og efter at de sidste Hurraer var dode hen, udbragte Vicepraesidenten, mens alle Laeger rejste sig--Professor Gerster stod i Midten mellem Pladslogens bestjernede Koryfaeer--et: Leve Storstaden Kobenhavn.... -Ja, sagde han, et Leve Verdensbyen Kobenhavn!

-Naa, sagde Karl og tog et Nu hendes Haand, der laa paa Sofaen: De er jo en fin Spiller.

Og Ypperstepræsten tog til Orde og sagde til ham: "Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn."

Hun har jo "Bogen" ... Og hun slog den hojre Haand ned mod sin flade Venstre.... -Ja, den kender Boserup, sagde Froken Friis til Krohn.

Og den skriftkloge sagde til ham: "Rigtigt, Mester, og med Sandhed har du sagt, at han er een, og der er ingen anden foruden ham.

sagde hun endelig og saa op paa ham.

Han vidste ikke selv, hvorfor han blev forlegen og vilde skubbe Bogen tilbage ind under Hylden, da Professorinden saa' op for at sige noget og blev ligesaa forlegen som han: -Og Vejret blev ogsaa uheldigt, sagde hun lidt stodvis.

-Det er kun Selskabet--jeg mener, sagde hun, nogle af dem, der holder ham fast i daarligt Kompagni.... -For selv er han--i Virkeligheden er han, sagde hun, og hendes Stemme blev igen bevaeget, saa hun naeppe kunde tale, ikke andet end et Barn,--kun et Barn, sagde hun og holdt Haeklenaalen mod sine Laeber, der sitrede rebelsk.

Men da Farisæeren, som havde indbudt ham, så det, sagde han ved sig selv: "Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og hvordan en Kvinde denne er, som rører ved ham, at hun er en Synderinde."

Froken Kjaer sagde, mens hun saa ind i Gasflammen over Bordet: -Nej, ikke det ... men der er noget over ham, som gik han og vidste, at vi alligevel allesammen maatte lobe lige i Gabet paa ham.

Herluf var stadig forvirret og vidste ikke, hvad han skulde sige: Men naar det nu bliver taget i Tide, sagde han, og du kommer til Syden.... Erhard rystede paa Hovedet og lukkede Ojnene, som vilde han ikke i Herlufs Ansigt laese Bekraeftelsen paa sin Opgivelse.

Og Jesus sagde: "Hvem var det, som rørte ved mig?"

Der lagde sig en kold Haand om Andreys Hjerte; den unge Pige havde jo ikke sagt ham noget nyt, kun havde han i sin nuværende Lykke helt glemt at tænke paa hendes forestaaende Udflugt til Moskva sammen med Georg.

-Ja--han skal jo forst vaere flygtet imorges, sagde Konferentsraaden.

Martens saa' pludselig op: Med et Par Hundredetusind, sagde han med et i en hoj, skinger Tone, der skar hen gennem Stuen: Et Par Hundredetusind rammede de vel En ned i Grunden med deres Paele.

22. Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring på hans Hånd og Sko på Fødderne; 23. og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!

Men han sagde også til Skarerne: "Når I se en Sky komme op i Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker således.

4.Mosebog 8 1. Og HERREN talede til Moses og sagde: 2. Tal til Aron og sig til ham: Når du sætter Lamperne på, skal du sætte dem således, at de syv Lamper kaster Lyset ud over Pladsen foran Lysestagen!

Da kom Guds Ånd over ham, 3. og han fremsatte sit Sprog: Så siger Bileam, Beors Søn, så siger Manden, hvis Øje er lukket, 4. så siger han, der hører Guds Ord og kender den Højestes Viden, som skuer den Almægtiges Syner, hensunken, med opladt Øje: 5. Hvor herlige er dine Telte, JIakob, og dine Boliger, Israel!

Men saa blev han træt til sidst og sagde til sine Koner, at de skulde føre ham til Havet.

Da Katiaja nu var dræbt, gik alle rundt og sagde til Morderen: „Qujanaq!

Henne ved Stuedøren kom den Mand tilsyne, der havde haft Vagten sydpaa; han var lige kommen, sagde han, og Strandingen, som Tømmeret drev fra, maatte være længere sønder.

5. Men Påbudets Endemål er Kærlighed af et rent Hjerte og af en god Samvittighed og af en uskrømtet Tro, 6. hvorfra nogle ere afvegne og have vendt sig til intetsigende Snak, 7. idet de ville være Lovlærere uden at forstå, hverken hvad de sige, eller hvorom de udtale sig så sikkert.

11. Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøjes med det, jeg har.

4. Dette siger jeg, for at ingen skal bedrage eder med lokkende Tale.

Men Andre sagde, at hans Courmageri -- en skarp Tunge kaldte det Liaisoner -- neppe kunde undgaa hendes Opmærksomhed, og at hun rimeligvis var meget lidenskabelig og heftig.

8. Thi dadlende siger han til dem: "Se, der kommer Dage, siger Herren, da jeg vil slutte en ny Pagt med Israels Hus og med Judas Hus; 9. ikke som den Pagt, jeg gjorde med deres Fædre på den Dag, da jeg tog dem ved Hånden for at føre dem ud af Ægyptens Land; thi de bleve ikke i min Pagt, og jeg brød mig ikke om dem, siger Herren.

Han smilede tværtimod ekstra velfornøjet, løftede sit Glas, blinkede til mig og sagde: Glerups Velgaaende, Frøken!

2. Og da han kom tilbage derfra, fortalte han sin Fader og Moder det og sagde: "Jeg har set en Kvinde i Timna, en af Filisternes Døtre; nu må I hjælpe mig at få hende til Hustru!"