57 eksempel sætninger med «skænke»

Men du har måske ingenting at sige, ingen fortrolighed at skænke mig.

-- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- Og hvor han rider frem, knuses Blomsterne, de løfte sig ikke mere, drikke ikke mere Duggen, som de gode Nætter skænke.

Skønt jeg kendte mine Medmennesker for godt til at skænke Halvdelen af, hvad jeg havde hørt, Tiltro, kunde jeg ikke andet end være meget nysgerrig med Hensyn til denne Mand.

Den, der har sand Kærlighed i sig, trænger til at dele den ud med rund Haand og har let ved at glemme Stolthed og Fordringer i Glæden over at kunne skænke Lykke og Velsignelse.

Værten var netop fordybet i sine Betragtninger over, hvorledes han bedst skulde genoprette det Tab, som Davids Mangel paa Punktlighed vilde paaføre ham, da han ved at se til højre opdagede selve Manden i egen Person siddende ganske stilfærdigt ved samme Bord som de to Gendarmer, hvem han syntes at skænke lige saa liden Opmærksomhed som de ham.

Han kunde ikke elske, men af hende fordrede de, at hun alligevel skulde elske ham, skænke ham sin Kærlighed -- og hvorfor?

Senere tvang han en nederlandsk Dame ved Navn Baronesse Straubenthal, som han havde faaet trukket for Tribunalet, til at gifte sig med ham og skænke ham sine Godser, mod at han skaffede hende Friheden.

22. Men med det samme bered også Herberge for mig; thi jeg håber, at jeg ved eders Bønner skal skænkes eder.

-- Skænk Sherry rundt!

19. De Kar, der skænkes dig til Tjenesten i din Guds Hus, skal du afgive og stille for Israels Guds Åsyn i Jerusalem.

Jeg beholdt Fatning nok til at opfordre ham til ikke at skænke en saadan Kilde Tiltro og gik over til Dagens Gjerning, skjøndt visselig ikke uden Angst.

6. Derfor skal du sige til Israeliterne: Jeg er HERREN, og jeg vil udfri eder fra det Trællearbejde, Ægypterne har pålagt eder, og frelse eder fra deres Trældom og udløse eder med udrakt Arm og med vældige Straffedomme; 7. og så vil jeg antage eder som mit Folk og være eders Gud, og I skal kende, at jeg er HERREN eders Gud, som udfrier eder fra Ægypternes Trællearbejde; 8. og jeg vil føre eder til det Land, jeg har svoret at ville skænke Abraham, Isak og Jakob, og give eder det i Eje.

Da de i den fri Natur ikke særligt søger stenede Voksesteder, foreligger næppe Grund til at skænke dem Omtale som danske Stenhøjsplanter.

Og hun gav sig til at skænke Kaffe.

Da han trak sig tilbage som Konseilpræsident--en Stilling han røgtede længe ved at tale lidt og ved at paalægge Respekt ved sin fornemme Ro--havde man ønsket at skænke ham vor høieste Hofcharge.

Taalmod svarede: Min Gerning er kun at bane Vej til Menneskenes Hjærter for dem, som er større end jeg, og som evner at skænke det Højeste.

Og Gud skænke ham den fornødne Styrke! ...

10. Men han, som giver "Sædemanden Sæd og Brød til at spise," han vil også skænke og mangfoldiggøre eders Udsæd og give eders Retfærdigheds Frugter Vækst, 11. så I blive rige i alle Måder til al Gavmildhed, hvilken igennem os virker Taksigelse til Gud.

Hvad kan den Kvinde være en Mand værd, hvem han ikke ønsker at skænke Frugten af sit Favntag?

Kunde bruge den eller skænke den bort, alt efter mit kongelige Lune.

Da de blev højrøstede og røde i Hovederne, gik Bonden dem ofte forbi med kold Mine uden at skænke i deres Glas.

sagde Repin, vær saa venlig at skænke mig et Øjeblik.

Vil De saa ikke skænke Te til mig?"

7. Vil du ikke skænke os Liv På ny, så dit Folk kan glæde sig i dig!

Han var parat til at tage fat og gaa rundt og skænke, saa snart Gæsterne kom.

Signora Montuori afleverede Byttet, der af Klogskabshensyn endnu ikke var realiseret, og Holst var saa generøs at skænke hende 25 Francs som en Art Dydsbelønning.

Ikke arrig, lille August, i fremmedes Nærværelse, vent til Du kommer op paa Dit eget Værelse, og saa lo Hellman atter, ja selv Banner gik ind paa Spøgen og sagde: Jeg maa vel ikke skænke for meget i Din Nevøs Glas, Vin og Kærlighed gaar let Ungdommen til Hovedet, hvorefter han lo paa sin skarpe, haanlige Maade.

4. Eftersom jeg har oprettet min Pagt med dem om at skænke dem Kana'ans Land, deres Udlændigheds Land, hvor de levede som fremmede, 5. har jeg nu hørt Israeliternes Klageråb over, at Ægypterne holder dem i Trældon, og jeg er kommet min Pagt i Hu.

Lidt efter lidt begyndte han endogsaa at skænke ham en vis Fortrolighed.

Hun sagde til sig selv, at var han ikke et saadant stolt og herligt Sandhedsvidne, som hun engang i sin Ungdoms Overmod havde drømt om at skænke Hvile og Glæde ved sit Bryst, saa var han dog en Mand med en alvorlig Overbevisning.

Kristine var sprunget op og gik hen til Vilhelmine, der nu var færdig med at skænke Kaffe.

Det øvrige Selskab syntes ikke at skænke dette Spørgsmaal en Tanke.

Om et lynende Øjekast kunde dræbe, da var visselig Johan Banners sidste Time kommen, men han nøjedes med at slaa Øjnene ned og atter tage fat paa sin Mad; men da hun kort efter rejste sig for at skænke Te, fulgte hans Øjne hende atter med en vis Nysgerrighed, som irriterede hende ubeskrivelig.

Hr. Majendie vilde skænke et Glas Vin til sig selv, men Campnell ytrede: Gør mig den Tjeneste at lade være at drikke, før De har fortalt mig, hvad der er i Vejen.

Selvfølgelig kunde der endnu fremdrages en lang Række vildvoksende Planter, som der var Grund til at skænke Plads paa Havestenhøjen.

Undertiden var han helt Barnet, undertiden gjorde hans Theorier ham til den erfarne Mand, som formaar at faa næsten de samme Nydelser ud af en ufrugtbar Forelskelse som af et virkeligt Kærlighedsforhold; undertiden blev han atter overfalden af en vis Ubændighed, der vilde opnaa alt, hvad han vidste, Kærligheden kunde skænke; undertiden var han kun træt og syntes, han var færdig med det ogsaa.

Han vidste, at ingen Kvinde kunde skænke ham en frydefuldere og mangfoldigere Rus end den, han nød i Mona Lisas Arme ... Men saa en Dag var Eventyret altsaa ude, og han var ladet ene tilbage.

Nå De dynamitgrosserer, siger Ahlmark, når De er færdig med at læse bordbøn, eller hvad det er, De bestiller, vil De så skænke i Deres dames glas?

Saa opgav han den uden Beklagelse og tilsyneladende uden at skænke den en Tanke mere.

Bøi de Mægtige til Retfærdighed og til at støtte vor retfærdige Sag; men, hvis Krig ikke kan undgaaes -- vi trodse ikke paa vor Magt, vi udæske Ingen --, skænk os da Styrke i den nødvendige Kamp og giv os gjennem en hæderlig Krig en god Fred!

14. Men I fornægtede den hellige og retfærdige og bade om, at en Morder måtte skænkes eder.

Men der gives en anden Lykke, en højere og saligere, nemlig naar den Higen og Tragten, der er det bedste, det naturligste i Mennesket, tilfredsstilles -- det nytter Dem ikke at tale derimod, thi jeg ved det -- sig mig, hvis jeg nu vendte mig til Deres Gud og bad ham skænke mig denne Lykke, vilde han saa bønhøre mig?

29. Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!

Hvis I ikke både kundgør mig Drømmen og tyder den, skal I hugges sønder og sammen og eders Huse gøres til Skarndynger; 6. men gengiver I mig Drømmen og tyder den, får I Skænk og Gave og stor Ære af mig.

12. Når du dyrker Agerjorden, skal den ikke mere skænke dig sin Kraft du skal flakke hjemløs om på Jorden!"

Jeg beder Gud skænke hende og dem sin Fred.

Da det imidlertid ved slige Forehavender er godt at have en Deeltager, saa besluttede jeg at tale til Andrea Margrethe derom; hun vilde sikkert skænke mig en virksom Understøttelse.

=Demeter.= Demeter er en Agerdyrkningsgudinde (en chthonisk Gudinde), der snart opfattes som en Gudinde for selve Jorden, som en "Moder Jord" (Gaia), men hyppigere som Gudinde for det paa Jorden voksende Korn, "den tørre Afgrøde", mens "den fugtige Afgrøde" (Vin og Frugt) skænkes Menneskene af Dionysos.

Skænk mig den Fred, Du forlængst har vundet, og jeg bliver hos Dig.

Hvis Du vil fornægte Christus og troe paa Odin og Thor, da vil jeg skænke Dig Livet og atter føre Dig tilbage til din Hjemstavn, og give Dig saameget Gods og Guld, som Du vil, sagde Thjodolf.