Hun kan tæmme sine Ord, og man ved ikke ret, om hendes Sjæl kan bølge i Vrede og heftig Kærlighed.
Det bølger af Rug imod Kimingens Rand, i Dale, paa Banker den staar, faar Runding og Form i Godtvejr og Storm som Barnet, mens Gjængerne gaar.
Uafbrudt slynget over Bølgedal fra Bølge til Bølge.
Følg med Svømmerne hist, som fure Koldere Bølge paa Strømmen vild!
Men når det skete, at han fandt hendes blik og holdt det fast, da kunde han se, hvordan der gik en smærte igennem hende; den bredte sig som en bølge over hele hendes legeme og bragte hende ud af sit leje.
I den klare Luft straalede Havets fjerne Stribe som en Bræm af Sølv, og de bare Marker laa bølgende foran dem.
Fyn med sine mange Smaaskove, Flækker, Herregaarde og Købstæder laa udbredt under vore Fødder som et uhyre Landkort, og dernede tændtes som funklende Stjerner det ene lille Lys, det ene røde Blus efter det andet, medens Røgen fra Byer og Fabrikker langsomt steg i Vejret, bølgende under vore Fødder som et uhyre Taagetæppe, gennem hvis løse Islæt man skimtede Livet i Dybet.
Den er nu herre over bordet og alt hvad dær er; bordpladen slår bølger som et lille blankt vand, der kruses for vinden, og bogen i guldsnit, som ilden ikke kan lukke op, efterlades sort og stinkende som alt andet, ilden rører ved; lampeskærmen tages i ett hidsigt sug, og i næste øjeblik sejler der små ildskibe omkring i stuen og falder ned på mange steder, fulde af ilende gnister.
Man hørte oppe paa Scenen nedefra Klapren med Sæder, der sloges op og i, Summen af Stemmer; de steg som en Bølge Op imod Fortæppet, I Orkestret stemte man Instrumenter.
Men dette er også Vejgårds store tid; bladene veed at fortælle om en digtsamling, han har under forberedelse, hvor livsglæden går i endnu højere bølger end i noget af hans tidligere værker; hans venner kan citere brudstykker deraf, og småbladene mumler om en kvinde, der har inspireret ham.