Hvilken preposition, der skal bruges med «forfærde»

Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Måde ved sig selv.

Men forfærdet ved sin Gjerning ud den sig fra Bjælken svang, mens med Djævlen kastes Terning om din Sjæl endnu engang.

Det unge Menneske, som havde villet løfte en Slægts Fremtid, og som nu stirrede forfærdet paa sin egen Kraftløshed var i Reaktionens Slappelse bleven til et hjælpeløst Barn.

27. Kun skulle I leve Kristi Evangelium værdigt, for at, hvad enten jeg kommer og ser eder eller er fraværende, jeg dog kan høre om eder, at I stå faste i een Ånd, så at I med een Sjæl stride tilsammen for Troen på Evangeliet 28. og ikke lade eder forfærde i nogen Ting af Modstanderne; thi dette er for dem et Tegn på Undergang, men for eder på Frelse, og det fra Gud.

Jeg var i samme Øjeblik altfor forfærdet til at handle.

Han var hidtil kommet over alting, havde tvunget det ned det ene efter det andet med en stigende følelse af spændkraft til at holde det nede, og nu -- -- -- -- -- Et hyl af en kvindestemme sprængtes ud af mørket tæt ved siden af ham; han havde nær skreget selv og greb forfærdet for sig, som var selve tavsheden eksploderet om ham.

Da sank Hjertet i Livet på dem, og de så forfærdede på hverandre og sagde: "Hvad har Gud dog gjort imod os!"

Amalie saa sig forfærdet om.

Olaug saae forfærdet fra Klokkeren til hans Kone.

Jeg stod og stirrede forfærdet efter ham: jo det var rigtignok en Broder, som jeg kunde have Ære af!