Hvilken preposition, der skal bruges med «forfærde»

Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Måde ved sig selv.

Det unge Menneske, som havde villet løfte en Slægts Fremtid, og som nu stirrede forfærdet paa sin egen Kraftløshed var i Reaktionens Slappelse bleven til et hjælpeløst Barn.

Men forfærdet ved sin Gjerning ud den sig fra Bjælken svang, mens med Djævlen kastes Terning om din Sjæl endnu engang.

27. Kun skulle I leve Kristi Evangelium værdigt, for at, hvad enten jeg kommer og ser eder eller er fraværende, jeg dog kan høre om eder, at I stå faste i een Ånd, så at I med een Sjæl stride tilsammen for Troen på Evangeliet 28. og ikke lade eder forfærde i nogen Ting af Modstanderne; thi dette er for dem et Tegn på Undergang, men for eder på Frelse, og det fra Gud.

Jeg var i samme Øjeblik altfor forfærdet til at handle.

15. Ligesom Ild fortærer Krat og Luen afsvider Bjerge, 16. så forfølge du dem med din Storm, forfærde du dem med din Hvirvelvind; 17. fyld deres Åsyn med Skam, så de søger dit Navn, o HERRE; 18. lad dem blues, forfærdes for stedse, beskæmmes og gå til Grunde 19. Og kende, at du, hvis Navn er HERREN, er ene den Højeste over al Jorden!

Da sank Hjertet i Livet på dem, og de så forfærdede på hverandre og sagde: "Hvad har Gud dog gjort imod os!"

Amalie saa sig forfærdet om.

Olaug saae forfærdet fra Klokkeren til hans Kone.

Jeg stod og stirrede forfærdet efter ham: jo det var rigtignok en Broder, som jeg kunde have Ære af!