Hvilken preposition, der skal bruges med «himmel»

Det var en blandet Fornøjelse at ride gennem det fattigste og styggeste Land i Evropa, men jeg havde foroven en skyfri Himmel med en straalende Sol, der kastede sit Lys hen over endeløse Snemarker.

Han standsede aandsfraværende foran Malerierne paa Væggene og betragtede tilsyneladende med stor Opmærksomhed de bare, fyldige Nymfer, der laa udstrakte i Skyggen af mørke Træer, de badende Susanner og den sødlige Judith med de kraftige, nøgne Arme; men længe formaaede de ikke at fængsle ham, han gik hen til Vinduet og lod Blikket rastløs vandre om fra den graahvide Himmel til de vaade, glindsende Kobbertag og de langlige Dynger af grumset Tøsne nede i Slotsgaarden.

Så vilde jeg sidde på kanten af den sorteblå sky derovre, der er skubbet ud på himlen som en hylde, sidde i en høstak deroppe og dingle med benene ned ad jorden til.

Hun praesiderede med Sundt midt for Doren til Sovekammeret, der saa' indbydende ud med en mat Loftslampe ved Fodenden af lille Fru Canths store Mahogniseng med Himmel af meget blomstret Kretonne.

--Da spaltes der en Flænge i Vinterdagens Graa, en munter Straalepil mit Hjerte rammer; jeg havde næsten glemt, at din Hvælving er blaa, du høje Himmel over Jordens Jammer.

En står på toppen og har den halve himmel over sig, en anden ligger langs sin egen ryg på bunden og ser en rund skive himmel på størrelse med en femøre.

Og en kvart Himmel fra den øjnedes en lav glasblaa Kuppel, som maatte være flere Mile i Udstrækning, hvis man kom nær til den.

Er der en Himmel for Dem, saa er den ikke som den, Deres Ven Bøg lever i.

Ved Nattens Anbrud traf jeg en reisende Klædehandler, og jeg overnattede under aaben Himmel paa de store Klæderuller, han førte med sig.

En står på toppen og har den halve himmel over sig, en anden ligger langs sin egen ryg på bunden og ser en rund skive himmel på størrelse med en femøre.

Og saa synes jeg brat, jeg er ene paa Jord, jeg er skilt fra "en Fortid" ved Seng og ved Bord, i Lyksaligheds Land en uværdig, og jeg kaster mig ned paa den duggede Eng, og jeg beder til Gud, som dengang jeg var Dreng: Send mig en kjær Magdalene, men ikke en altfor bodfærdig; --Ja, en duftende Drøm er vor rullende Jord; kan du skimte et Skin paa din Himmel mod Nord?

De moderne Malere tog Lærredet ud under aaben Himmel i alskens Vejr og malede #færdigt# ude, de vidste næppe altid, hvilke Farver de brugte, malede bare frejdigt løs, saadan som de saa og følte Tingene.

Især var det væmmeligt at se paa, saa han og Frøken Frederikke kunde more sig sammen; de løb med krydsede Arme Banen rundt og mødtes og skiltes og satte efter hinanden og snublede og laa og rodede rundt, saa de var nærved at himle af Latter: -- Naa, Fanden for Resten med Frøken Frederikke, for der kunde jo aldrig være Tale om noget de to imellem alligevel!