Hvilken preposition, der skal bruges med «læs»

Ja undskyld ... jeg kan blot sige, det ikke paa nogen Maade maatte læses af andre end den, det var skrevet til.

Det faldt i min Lod at holde Mindetalen over Høyen; den kan læses i den Berlingske Tidende 7. Jan. 1899; Talen over Lange holdt Kunsthistorikeren Carl Madsen.

Den Skytte rusker med øvet Haand i Lyngens knudrede Ranker; af dem og af Vidjens vege Vaand et Læs for Hulen han sanker.

Hun ser paa den snirklede Skrift, som fortæller om dengang, da hendes Herre skænkede Gaard og Grund til Kirkens Sankt Andreæ Alter, at Messer skulde læses for ham og hans og Kongen til evig Tid.

Juli, ny Stil~, men for det Første bruger Leonora Christina ellers overalt i Haandskriftet den ældre Tidsregning, og dernæst er selve hin Tidsangivelse 18. ~Juli~ fremkommet ved en Rettelse af en ældre Dato, 11. ~Juni~, som endnu ganske tydelig læses under den anden.

Der jeg nu skulde tilbage igien og kom i Skoven, da blev Vognen saa tung, at Hestene neppe kunde drage afsted, og var dog intet til Læs uden Vognmanden og jeg.

Nu omfavnede han mig virkelig, og paa denne Grundvold enedes vi strax i denne Samtale om, at jeg, saavidt muligt skulde hver Uge sende ham et Stykke, der kunde læses som Indgang til Helligdagen.

For Jyder vil den selvfølgelig have ganske særlig Interesse, men forøvrigt gælder det, at den vil kunne læses med Fornøjelse og Udbytte af enhver.

Og saa maatte de da trække paa et Læs af Skatter.