Hvilken preposition, der skal bruges med «læsning»

De var blevet vakt eller sygelig næret ved den altfor tidlige Læsning af Digtere, "som skrev med deres Blod", og som William læste som femtenaars Yngling, fordi han her fandt al den Smertens Voldsomhed, al den Verdenskummer, der allerede saa tidlig havde tilsløret hans Barndomsliv.

Saa afbrød et Hvin den søvndyssende Mumlen af al den hviskende Læsning i Kofod, Balslev og Luthers lille.

Komisk nok, det faldt slet ikke min ellers saa pædagogiske Tante ind, at de gode Klassikere indeholdt et og andet, som ikke egner sig til Læsning for fjortenaarige Piger, -- ældre var jeg ikke, da Subskriptionen begyndte; men enten var hendes litterære Hukommelse noget udvisket eller ogsaa var Begrebet tydske Klassikere for hende noget i den Grad over al Maade Ophøiet, at en saadan Tanke slet ikke kunde komme op.

Alt dette, sluttede den skrivende, vil vistnok forbavse dig -- ja maaske endog i Begyndelsen krænke dig; men jeg tvivler ikke om, at du som en praktisk Arbejder i Sagen i Løbet af kort Tid vil indse det rigtige deri---- Her maatte Helene vende Bladet og blev brat afbrudt i sin Læsning ved det første fingerede Brevs meningsløse Indhold.

Da jeg om Sommeren forlod Kjøbenhavn, mens hun ikke var der, havde jeg lagt paa hendes Bord et Bind af Søren Kierkegaard og en Roman, selv førte jeg samme Slags Læsning med mig foruden min bestandige Bibel.

Han havde efterhaanden udviklet sin Smag for Læsning til det bizarre.