-
Han vilde have fire Retter Mad til Middag og drak Château la Rose af original Aftapning.
-
Bai spiste, som havde han ikke set Mad i otte Dage.
-
Han spiste og drak, som havde han ikke faaet Mad paa hele Rejsen.
-
Men da der blev sat Mad for ham, sagde han: "Jeg vil intet nyde, før jeg har røgtet mit Ærinde!"
-
Men naar de korte ud, havde de Strudsfjer paa Hovederne, ligesom Zampa, den lille Hest, de havde set i Augustenborg, og som kunde sidde tilbords og ringe paa sin Mad med en lille Klokke.
-
2. Da sagde han: "Se, jeg er nu gammel og ved ikke, hvad Dag Døden kommer 3. tag derfor dine Jagtredskaber, dit Pilekogger og din Bue og gå ud på Marken og skyd mig et Stykke Vildt; 4. lav mig en lækker Ret Mad efter min Smag og bring mig den, at jeg kan spise, før at min Sjæl kan velsigne dig, før jeg dør!"
-
De kan jo faa Mad hos Postmesterens?
-
-Saa kommer der Mad fra Kroen, sagde Katinka til Lille-Bentzen.
-
Det var altsaa ikke for hendes Skyld, han var kommen, -- blot for at faa lidt Mad under Vejs paa Turen til sin Helligforsamling.
-
Under de sidste Maaneder blev de sat saa langt tilbage, som Mennesker kan komme; de bekvemmede sig først til at spise Rakkeres og Hedningers vanærende Kost, Heste, Katte og Hunde, siden tog de til Takke med samme Slags Mad som de allerlaveste ormespisende Vilde, Mus og Skælbidere; tilsidst mættede de sig paa dyrisk Vis med Aadsler og andet Affald.
-
"Det er mig alt for svær Mad om Aftenen," sagde Duborg. -- "
-
Det var en hel anden Slags Opdækning og en hel anden Slags Mad end hos Berner.
-
Ja, og saa var der den yngste lille Søn, han løb selv ned til Stranden; han var den, der var mindst medtagen af Sult, fordi de ældre stadig havde givet ham Mad af deres Rationer.
-
Vi er bløwen nøj aaldre, Kræn Nargaard, og wor Øwn ka ett wal skimm æ Dar, og wor Kinder er gro, og wor Hinder er blo, og vi spilder æ Mad aa æ Far, Vi er bløwen nøj stogend, Kræn Nargaard, og æ Kjæp den maa værg for æ Bjen, og æ Vægg maa gi Støtt, nær æ Træsko ska flytt, og æ Furd maa ta Wor o æ Stjen.
