Hvilken preposition, der skal bruges med «sky»

Til daglig kom hun der ikke: hun følte noget som Sky for Slægtsbillederne, hun havde tilbedt; og hun syntes, at Salens Luft faldt over hende som en Gru af Formastelighed og Trods.

En Sky af let Damp stod mod Aften over dens Løb.

En stor Mand i næsten sirlige, tærnede Benklæder og temmelig ren Skjorte stod med Ryggen mod os bøiet frem mod Stenfladen, hvor han syntes at undersøge Noget; han dreiede et Øieblik sit rødskjæggede Hoved med et gemytligt Nik, medens en ganske lille Fyr med et gnomeagtigt Ydre og dækket af nogle smudsige Pjalter skulede sky til os, idet han fjernede noget Værktøi.

Kom hun til en Kilde i Skoven, timevis kunde hun lytte til dens Rislen; glæde sig over en Pils Speiling i et stille Vand, og den mindste Sky paa Himlen kunde hun følge paa dens Vei ... Men høist elskede hun dog Bakkerne i Skoven, der hvor man kunde se Havet.

Et Gjenskær fra Ilden laa som en lysende Sky over Baalet.

Ellen var bleg og trist; sky for Mennesker blev hun ogsaa, og tilsidst lagde hun sig tilsengs: hun vilde ingen se.

Hun saa ham, der var stor og stærk, pludselig blive sky som ramt af en indre Rædsel og ligge med fattig Mund og syge, raadvilde Øjne.

Men Dampens Aand tog fat og sled for tred've Dag og Nat; der stod af Damp og Dur en Sky om Tag og Mur; det surred og det sang, en Jærntraadsnerve klang og sprang; en ny lagt ind for den, saa tog han fat igjen.

Med denne begivenhed var det nyes fanatisme overstået; hun var sluppet gennem den skinnende sky af begejstring, der fører ind til det jævne arbejde, og hun gjorde bekendtskab med arbejdet, som det tar sig ud i den daglige omgang.

Nu gaar hver Sky med gylden Kant, det spæde Græs sin Næring fandt i milde, svale Byger.

Andrey skyede med jernhaard Energi alt, som kunde indvirke svækkende paa hans Nerver og Vilje.

Engtaagen letter, forsigtigt løses dens Flige fra Straaene, nu staar den skarp som en Sky i Luften ... nu glider den foldet sammen i en Strime op mod Lyset, og nu -- gnistrer den som Solstøv.

Og mangen en Gang, naar det var morkest omkring mig, har jeg pludselig havt en Fornemmelse, som der trak en Sky fra Solen, og saa har den livsalige Verden ligget foran mig som et Syn og kastet sin straalende Glands heelt ind i mit fattige Kammer.

Hun blev lidt sky ved denne pludselige Aabenhjertighed og opfordrede ham ikke til at fortsætte.

Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten; 40.

Ellen saa sky paa hende: Tak, sagde hun og kunde neppe tale, jeg vil heller selv--hvis jeg maa.

Selv opfattede hun sin Sky overfor dem som en Angst for, at de skulde indeholde Hentydninger til de Øjeblikke, hvor hun under Samværet med ham modstandsløst gav sig sine Sanser i Vold, disse Øjeblikke, som hun bagefter altid tænkte paa med Skamfuldhed og Lede, -- men dette var halvvejs et Selvbedrag.

Hendes første Forlegenhed, der snart var svundet for en ligefrem, naturlig Venlighed, havde kun været en Form af den Fortrykthed, der endnu bestandig viste sig i hendes Væsen og gjorde hende sky overfor alle andre, -- ligesom hendes beskedne Mangel paa Selvtillid var en anden Form deraf.

Da han red forbi, blev Dyret sky over den hvide Dug paa Grønsværet, og det saa ud, som skulde han kastes af.

Staalet synger, Suset gaar, Klinten kildrer Pigens Knæ, hvor i Vipper sødt hun tripper bag min Le i Læ; Krattens Tand gjør Hop paa Hop, Neget snøres med et Stød; Pigens Kinder blusser som en Sky mod Aftenrød.

Og uvilkaarlig paavirkede af Forældrenes Holdning saae efterhaanden ogsaa hans Søskende paa ham med fremmede Øjne og undveg ham sky i deres Lege.