Hvilken preposition, der skal bruges med «tabte»

-Ja, sagde Grevinde Schulin, stadig til Moderen eller en lille Smule, som talte hun til sig selv: jeg er saamaen ikke meget klogtig, og Gud ved, hvordan man skulde blive det, men der er vel altid en eller anden Ting, som man laenge har taenkt over ... Og jeg tror, at en Kone forst rigtig har tabt i AEgteskabet, naar hun ikke laenger er Kvinden, Kvindemennesket for sin Mand.

En trofast Ægtemand, en kjærlig Fader, En ærlig Ven, en Borger som kun Faa, Er tabt for os og Landet; han forlader Vor Tornesti, for til sin Fred at gaae.

Fem-seks Bonderkarle var kommet og stod og skraevede i en Klump midtvejs ud for Stationsbygningen; Stationskarlen slaebte Godset frem, en enlig gronmalet Kasse, der saa' ud som' den var tabt ved Kanten af Vejen.

Lad sent Bicyklen ruste i din Stald og aldrig Kjedlen tabe af sin Spænding; noter dig nøje Konjunkturens Fald; sæt over Grøften i en snæver Vending.

Noget var der dog gaaet tabt under denne Væxt: -- den halvt naive, halvt kokette Ynde, som i deres Forlovelses første Tid havde været en saa fortryllende Ledsagerske til hendes Væsens viltre Utvungethed.

Nils tabte som sædvanlig; og det blev han til sidst ked af: -- Hvor Fanden bliver Rikke af i Aften?

din Straale slynges af en Svane; Romas Ørn dig tabte paa sin Bane.

Jeg var fortabt, jeg gav strax complet tabt med den Undskyldning, at jeg havde forvexlet Fugtighed og Kakkelovnsos, at der var meget deiligt, og at de endelig maatte lade mig være.

30. Og vi skød dem ned, Hesjbon er tabt indtil Dibon; vi lagde dem øde til Nofa, som ligger ved Medeba.

Det lykkedes mig ved dette Foredrag (Forhandlingerne Sp. 1005) fuldstændig at afslutte Forhandlingen af det nævnte Spørgsmaal og derhos at sikre mig en vis Betydning i Forsamlingen, medens jeg ved denne bestemte Optræden slet Intet tabte hos de akademiske Borgere.

Men Mads, der just ej var tabt bag af en Vogn, han svared': Du skinner saa mageløs bovn, at blot du gaar over en Plads eller Vold, maa Solen ta' Tilflugt til Solparasol.