-
Vil De være saa god at følge mig til et mere rummeligt Værelse."
-
Men derom maa du, som hendes Tilkommende, da endelig vide bedre Besked.
-
Desuden var dette Selskab ogsaa noget bedre end de sædvanlige.
-
Menneskeofringer vil den Kone ha'e ... Jeg véd ingen Statue, der passer bedre som Pendant til Venus end Niobe, Gudinde for Smerten."
-
Men tror du ogsaa, at du vil finde noget bedre der?
-
17. Når nogen, uden at det er ham vitterligt, synder ved at overtræde et af HERRENs Forbud, så han bliver skyldig og pådrager sig Skyld, 18. da skal han af Småkvæget bringe en lydefri Væder, der er taget god, som Skyldoffer til Præsten, og Præsten skal skaffe ham Soning for den uforsætlige Synd, han har begået, uden at den var ham vitterlig, så han finder Tilgivelse.
-
sagde Gerster--du siger mig maaske nogle bedre ... Jeg har ellers (Gerster vendte sig om mod Vinduet og saa' et Ojeblik ud af Ojnene omtrent som Bergs Hund, da den en Gang havde braekket sin Pote) saadan omtrent sogt overalt.... -Men Paula er forresten en aekel snakkesalig Pige, sagde han i en anden Tone.
-
5. Når en Mand afsvider en Mark eller en Vingård og lader Ilden brede sig, så den antænder en andens Mark, da skal han give det bedste af sin Mark eller Vingård i Erstatning; 6. men breder Ilden sig ved at tage fat i Tjørnekrat, og Kornneg eller Sæd brænder, eller en Mark svides af, så skal den, der antændte Ilden, give simpel Erstatning.
-
Nej, vis du Folk, at du ikke er saadan en Pjalt, der la'r dig klemme Humøret a', fordi din Kone var en Taske, som ikke havde fortjent bedre end at piskes nøgen ud af Gaarden sammen med sin Galan af en Greve! ...
-
Støvlemanden“ pegede paa Bøsserne, Kaptainen kom med dem alle sammen, og han valgte sig den bedste ud.
-
-- Og du tror din Moder bedre, end du tror mig ... Helmuth greb hende i Armen: -- Du skriver jo til ham!
-
Ogsaa Soldaterne syntes at se bedre ud, Kavalleristerne var igen bleven forsynede med Heste, og alt var i udmærket Orden.
-
Af dem, som ikke opholde sig paa Elevhuset, hvilket kun er bestemt for 32, maatte H. Nielsen fra Sjælland allerede ved Juletider drage hjem for Svageligheds Skyld, haabende, at han til Sommer kunde holde det bedre ud. --
-
Det var altfor meget, til at jeg kan svare på det, men du kan være vis på, at de fleste kvinder er sådan indrettede, at manden ikke behøver at tåle, at de er optaget af andet end ham; de forlanger heller ikke bedre.
-
Ja, vi er enige om, at vi ikke kan faa nogen bedre end dig!
-
Ni Mand af Skibsbesætningen var druknet med den -- enten de nu var kæntret straks, de er kommen i den, eller de har tørnet mod de gamle Vrag og gaaet rundt, væk var de hver en, men Lig saa' vi ingen af ... De gamle Vrag, som vi havde været forlegne med, dem saa' vi heller int, men saa nær var vi dem og saa nær havde det været forbi med os, at da vi kom ind imod Mispah og kastede vort ene Dræg, saa ramte det noget #haardt# straks under Vandet -- det var Skroget af det ene Jærnvrag, som Dræget tog ved ... Vi fik en slem Forskrækkelse og holdt til Læ, det bedste vi kunde.
-
Mama var halvt fortvivlet og trak Lidsebaandet fastere i Halsen, mens Nina lo: -Lille Ven, sagde hun til Mama, En maa der til at vaere lidt god mod de aeldre Mandfolk ... Har I til forste?
-
Dette var ubetinget det bedste, Georg endnu havde skrevet.
-
ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.
-
Da det blev uudholdeligt, var vi hen paa Aftenen nogle Par, der svigtede det officielle Lokale for at søge et bedre ude i Byen.
-
De sagde "God Morgen" ganske sagte, han nikkede blot uden at vende sig eller tale.
-
Men jeg onsker Dig det bedste, Livet vil give Dig.
-
Nu blev Thjodolf harmfuld over, at han ikke kunde træffe bedre, og vedblev at forfølge Fuglen uden at tænke paa, hvor han kom hen, indtil han tilsidst standsede udenfor en stor Bygning, foran hvis Port der stod to høie Lindetræer.
-
Froken Juel sagde mig forleden ved Pastor Jorgensens Forelaesninger (han er nu faerdig med Baggesen; han talte, Du, tre Kvarter om Sofie Orsted, hvad der jo var ret overflodigt for os i Familien, da vi kender det bedre), at Prinsessen efter al Rimelighed slet ikke skal have Hofdame.
-
Jeg veed ikke ret, Om jeg bør kaldes god eller slet.
-
Søren tav imponeret, og slagsmålet blev mere indædt; knoerne på Hans' højre hånd sad snart i frynser, Sørens buldne næver holdt bedre ud.
-
-Ja, Satan til Historie--der ligger Madsen--i den vaerste Tid ... Naa, vi vil haabe det bedste ... Hr. Kiaer slog den nye Forvalter paa Skulderen.
-
Du gik og gnov blandt Pors og Siv det bedste, som du kunde; og hvor du bed, du gamle Liv, der bed du skam i Bunde.
-
Nu var det nået; han skulde ikke tiere op i stjærnetågernes forrygende hvirvler, for han havde fundet jorden, fundet den god, han var et menneske, han havde sin kæreste, sin egen tid og sit solskin, hans ven solen vågede altid varmt over ham.
-
Men egentlig maa du jo kunne føle det bedre end jeg, som Søn af en Forstmand -- har din Fader været lige saadan, Harald?
-
16. Men det spurgtes i Faraos Hus, at Josefs Brødre var kommet, og Farao og hans Tjenere glædede sig derover: 17. og Farao sagde til Josef: "Sig til dine Brødre: Således skal I gøre: Læs eders Dyr og drag til Kana'ans Land, 18. hent eders Fader og eders Familier og kom hid til mig, så vil jeg give eder det bedste, der er i Ægypten, og I skal nyde Landets Fedme.
-
Thi selv om Andrey ikke hørte til de Nihilister, der principielt proklamerer, at en Revolutionist aldrig bør elske nogen Kvinde, var han dog af den Overbevisning, at jo længer man kan holde sig borte fra den Slags Dumheder, des bedre, og han mente ikke, at der var nogen Anledning til at lykønske Georg, fordi han netop paa dette Tidspunkt var falden for denne Fristelse, tilmed da hans udvalgte, efter alt hvad han forstod, tilhørte en hel anden Klasse Mennesker end den, de færdedes iblandt.
-
Men man burde sænke sine Faner for hver den, der, som denne Mand, indenfor sit Syn--var det end snævert--havde gjort sin Pligt og ydet sit bedste.
-
Jeg fragaar saamænd ikke, at jeg altid har syntes rigtig godt om din Forlovede; men jeg tror nu alligevel, at du og han, I passer vistnok meget bedre til hinanden.“
-
raabte han Fogden i Møde; skynd Jer vester paa det bedste, I aarker; Svensken er ude efter Jer strax øst herfor!
-
Hvad jeg synes om den, veed ingen bedre end jeg, jeg veed det med den yderste Vished af Verden.
-
hvad min Type angaar," sagde jeg modløst, "den véd jeg god Besked om.
-
Der er i Længden noget ynkværdigt ved det Armodsstempel, der vansirer selv de bedste. --
-
Han slar sig igennem, sagde jeg ... Det havde vaaren en Kende bedre, du havde holdt dig til ham, end som at du skulde gifte dig med Henrik, som Fanden gale mig rubasser det hele væk.
-
4. Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder HERREN, hører han mig.
-
Men jeg havde saa godt som ingen Underofficerer og skulde betjene syv 84 Pd.'s Granatkanoner Nr. 1 i høj Affutage med ca. 60 Mand, hvoraf jeg maatte udtage de bedste til Kanonkommandører.
-
efterdi Gud forud havde udset noget bedre for os, for at de ikke skulde fuldkommes uden os.
-
Jeg priser lykkelig dig og Hver, Som Skjæbnen ikke præget har Med Stemplet af Genie og Nar, Thi om eder man haaber, om ikke veed, At I blive her kan i Evighed; Og her er det bedre, det skal du kjende, End hvor man sidder med blottet Ende Paa en Sky, Saa vaad og saa kold som Vand, Og blæser Trompet det bedste man kan.
-
Vigtigt er det ogsaa ved disse Studier paa andre Stenhøje at lægge Mærke til, hvor den eller den Plante "gør sig" bedst, om den udvikler sig bedst til sin Fordel klemt inde mellem Sten i en vandret eller lodret Revne, eller om den ser bedst ud imellem løse Smaasten, om den trives bedre i et lille Engparti end i en Kløft, og om den syner bedst betragtet fra oven eller fra neden, Man maa gøre Iagttagelser angaaende Planternes Krav til Vokse-Areal, om det er Planter, der breder sig raskt eller om den aarlige Tilvækst kun er ringe.
-
Hun kunde ikke røre sig for bare Vægge og Lofter og Møbler: Naar man trækker Vejret lidt kraftigt, min bedste, havde hun engang sagt til Fru Mascani -- faar man en Stol i Halsen!
-
-Naa, sagde Gerster, de taler vel ikke bedre om os.
-
Tryde holdt sin kjærligste og skjønneste Tale ved Frue Kirkes Alter, Vennerne sang til Peter Heises Toner, Etatsraad Suhr udbragte med Værdighed Brudeparrets Skaal, gamle Tante Møller skinnede blidelig ved hans Side som en Romantikens dalende Sol, jeg takkede det bedste, jeg i min Stil formaaede for alt det Venskab, jeg havde nydt i det rige Hus, og en skjøn Frostaften, vendte vi saa, som Stjernerne begyndte at blinke, de længe nok slidte Gader Ryggen.
-
Jeg takker jer alt det bedste, jeg kan, I Slettelandsbørn i et bjærgfuldt Land.
-
Det er vanskeligt at gjøre det klart for dig, hvad jeg mener, jeg kan let synes at være forfængelig, indbildsk eller overvurdere min Indflydelse -- skjøndt nei, du tænker jo endnu langt bedre om mig, end jeg fortjener, maaske tænker du til Gjengjæld for ringe om ham.
-
Og kan Søren nu ogsaa se at spise ved det ene tykke Lys, eller skal jeg tænde bedre op for ham?