-
Den næste Dag skrev William et Digt om en Fe og nogle Violer, Stella lo af det, saa Taarerne løb hende ned ad Kinderne.
-
Hun havde haft Hænderne liggende i sit Skød, nu faldt den ene Haand ned og strejfede William ... Baronen læste et fransk Digt højt, han havde fundet i en Kransekage: "Kærligheden kommer og besejrer os alle-- dens Besnærelser er berusende søde."
-
De holder den nede i lutter Mellemtoner .." "Maaske kunde jeg tage et Digt ..." "Ja, kan De et," Professoren saá op, "saa kan jeg se paa Dem med det samme."
-
-- Forlad mig, Mester -- nu prøver jeg at digte.
-
Store Jon han ønsked sig kun to Tønder Land, to Tønder Land og en Ko under Strand, eget Bo med Fred og Ro om Søndag som om Søgn: al hans Digt og dyre Drøm i tusind Arbejdsdøgn.
-
Det er bestemt ham, for jeg veed, han skal have en kjon Rost, og Viser kan han ogsaa digte.
-
#(Han tager et Papir op af Lommen og laeser folgende Digt:)# "Du deilig Rosenknop, Lad mig dig ret betragte Og paa den Skonhed agte, Som meer end Konst og Pragt Er i dit Baeger lagt."
-
"Dybt mit danske Hjerte skjønner "Paa det ærefulde Kald, "At og Sveas Laurbær lønner "Nordens Guders høie Skjald: "Hædrer man hans Digt og Sange, "Faaer vor fælleds Bane Glands; "Selv jeg har alt mange Gange "Flettet Laurbær i hans Krands: "Men da sagtens Alt i Livet "Og en comisk Side har, "Og det mig især blev givet, "Den i Alt at blive vaer; "Da man og for den Lanterne, "Som har Navnet af Magie, "Ikke maler just saa gjerne "Raphaelisk Maleri; "Og da nu den tørre Karpe "Om en Kikkert og en Ven "Efter den tegnérske Harpe "Tonede saa fattigt hen: "Thi da han i Nabolandet "Var vor Digtekunsts Gesandt, "Kunde han dog talt om Andet "End sig selv og Fjas og Tant; "Da nu Dette, som og Mere, "Dygtig Vand i Blodet slog, "Lidt med Tingen at raillere "Jeg mig ydmygst Frihed tog: "Og fra Arilds Tid forresten "(Dette mærk, o Publicum!)
-
Efter hele sin Natur, efter sit Hjærtes inderlige Attraa bestemt til at være, og saa nøies med -- at frembringe, at digte! --
-
I hine Tider forstod man at digte, nu er det slet bevendt med Digtekunsten.
-
Et af Messemedlemmerne havde til Ære for Dagen forfattet et Digt, der førte Tanken den lange Vei hen til Omgivelserne, vi havde forladt i Hjemmet.
-
Endnu mere, naar han med sin dybt bevægede Stemme og stærke Mimik foredrog et rørende Digt for os, altid var det min Betragtning, hvad Caspar følte derved.
-
Saadanne Ting trængte til Forklaring, hvisaarsag der med hver Foræring fulgte et Digt, som vi begge fandt meget fint, og ikke mindre hvad der med eller uden Breve kunde indfinde sig af den Slags.
-
Mit tragiske Digt fik jeg færdigt til Jul 1856, og skulde da til at tænke paa at gjøre min Elskede delagtig i min Hemmelighed.
-
Men Jomfru Stine sad og stottede Hagen paa sine Haender, og mens Moderen lo, og Bornene foer rundt--den aeldste Dreng drak Slatterne af Glassene--deklamerede hun stille ud i Luften et Digt fra en gammel tysk Almanak.
