-
-Grandpapa skulde skrive sine Erindringer, sagde Sonnesonnen--hans Stemme var, naar han ikke vogtede paa den, naesten aengstende blod--og han lukkede Skuffen.
-
Ministeren ventede et Sekund, men Hendes Naade rorte sig ikke for et forestille ham for Fru von Eichwald: -Og har efterladt saa mange Erindringer, sagde Ministeren.
-
Hvi har den danske Høiskole samlet sig og indbudt Medborgere til at samles med sig, og det paa en Tid, hvor den ikke engang kan modtage sine Gjæster i sin egen Hal, i de Omgivelser, der minde om dens eiendommelige daglige Virksomhed, men maa modtage dem paa et Sted, der vækker ganske andre Erindringer end Høiskolens?
-
Thi hans Erindringer fra den Tid, da han bòde som Lærer der ovre paa den anden Side af Gaden, bragte ham mange Smaatræk, som allerede den Gang havde stødt ham, og som det nu var ham ubehageligt at mindes.
-
Hun vidste sikkert ikke selv, at hun maaske sogte de Erindringer ligesom til et socialt Rygstod.
-
Det var ham i disse Ojeblikke, der samlede de tusinde Erindringer, som sad han ved Dodslejet af deres hele Ungdom--deres afmaegtige, resultatlose Ungdom.... -Nej, sagde Erhard, vi voxer ikke ud til at blive Faedre, du.
-
I Virkeligheden er der jo intet underligt i, om den gamle Mand kunde føle Lyst til en Gang imellem at færdes i sin Mølle, der rummer saamange Erindringer for ham.
-
Kandidaten, der havde spist sin Fisk uden Sauce paa Grund af sin Diaet (han var Son af en Beromthed fra Midten af Aarhundredet og havde i ti Aar vaeret beskaeftiget med at ordne de faedrene "Erindringer", mens han stadig blev magrere), sagde til Ida: -Men det maa jo vaere en meget lonnende Gerning saaledes at kunne lindre sine Medmenneskers Lidelser.
-
Kammerherrens Arbejde var at nedskrive sine Erindringer fra Embedstiden i Hertugdommerne og han var inde paa et Minde fra den Tid, da Moderen kom til og han vendte tilbage til Druerne.
-
Beromthedens Son, der blev, hvor han var, og som hadede alle andre beromte Erindringer og hvad der kunde ligne Erindringer, sagde: -Men Goethes Samtaler kan jeg ikke udstaa.
-
Beromthedens Son, der blev, hvor han var, og som hadede alle andre beromte Erindringer og hvad der kunde ligne Erindringer, sagde: -Men Goethes Samtaler kan jeg ikke udstaa.
-
Jeg har jo vist dig, saa godt jeg kunde, hvad han har været for mig, -- du veed, at min Kjærlighed holdt sig under den lange Adskillelse, ja tiltrods for, at jeg maatte tro, at hans Følelse havde faaet en anden Charakter -- du saae -- det var det Første, du saae af mig, -- hvorledes selv et stakkels Lexikon kunde give mine sværmeriske Erindringer Næring ved at lære mig Ord af hans Sprog, og sætte mig i den Illusion, at jeg lærte det for at tale det med ham .... Og nogle #Uger# derefter skulde jeg saa være bleven ligegyldig for ham!
-
Mens hun gik rundt og ordnede Huset, fandt Katinka stadig Erindringer derhjemmefra, en gammel Kop med Inskription, et gulnet Skilderi, tre, fire Tallerkener.... De gamle Tallerkener, med de blaa Kinesere og Haven med de tre Traeer og den lille Bro over Baekken ... Hvor de dog havde fortalt hinanden mange Historier om de Kinesere, hjemme om Sondagen, naar de brugte det fine Stel.
-
Saa læser vi om gamle Venner--vi finder gamle Navne, som bringer Erindringer med sig om--den Tid, som er forbi.... Vi taler om Jer--alle Jer, som udretter noget ude i den store Verden--mens vi sidder i vor Krog--ja, vi har Tid til at ønske godt for Jer og følge, hvad I gjør ... Saadan, naar man selv er kommet til Ro--naar man sidder hen, du, og dog ikke er helt unyttig i sin Krog, saa faar man Tid til at holde af Jer, I Tumlemennesker.-- Hvor mange Gange tror du ikke, jeg har talt om dig derhjemme om Aftenen.
-
Blandt en Mængde Vaaben, der fandtes spredte paa Dækket, bemægtigede jeg mig to Geværer — disse ere mine materielle Erindringer om Navarino.
