14 Verber der skal bruges til ordet «erindringer»

-Grandpapa skulde skrive sine Erindringer, sagde Sønnesønnen--hans Stemme var, naar han ikke vogtede paa den, næsten ængstende blød--og han lukkede Skuffen.

Ministeren ventede et Sekund, men Hendes Naade rørte sig ikke for et forestille ham for Fru von Eichwald: -Og har efterladt saa mange Erindringer, sagde Ministeren.

Thi hans Erindringer fra den Tid, da han bÃ²de som LÃ¦rer der ovre paa den anden Side af Gaden, bragte ham mange SmaatrÃ¦k, som allerede den Gang havde stÃ¸dt ham, og som det nu var ham ubehageligt at mindes.

Det var ham i disse Øjeblikke, der samlede de tusinde Erindringer, som sad han ved Dødslejet af deres hele Ungdom--deres afmægtige, resultatløse Ungdom.... -Nej, sagde Erhard, vi voxer ikke ud til at blive Fædre, du.

Kammerherrens Arbejde var at nedskrive sine Erindringer fra Embedstiden i Hertugdømmerne og han var inde paa et Minde fra den Tid, da Moderen kom til og han vendte tilbage til Druerne.

Berømthedens Søn, der blev, hvor han var, og som hadede alle andre berømte Erindringer og hvad der kunde ligne Erindringer, sagde: -Men Goethes Samtaler kan jeg ikke udstaa.

Mens hun gik rundt og ordnede Huset, fandt Katinka stadig Erindringer derhjemmefra, en gammel Kop med Inskription, et gulnet Skilderi, tre, fire Tallerkener.... De gamle Tallerkener, med de blaa Kinesere og Haven med de tre Træer og den lille Bro over Bækken ... Hvor de dog havde fortalt hinanden mange Historier om de Kinesere, hjemme om Søndagen, naar de brugte det fine Stel.

Hvi har den danske Høiskole samlet sig og indbudt Medborgere til at samles med sig, og det paa en Tid, hvor den ikke engang kan modtage sine Gjæster i sin egen Hal, i de Omgivelser, der minde om dens eiendommelige daglige Virksomhed, men maa modtage dem paa et Sted, der vækker ganske andre Erindringer end Høiskolens?

I Virkeligheden er der jo intet underligt i, om den gamle Mand kunde føle Lyst til en Gang imellem at færdes i sin Mølle, der rummer saamange Erindringer for ham.

Og maaske for at adsprede Herlufs Tanker (muligt, at han ogsaa selv just var sært modtagelig for alle de Erindringer) begyndte han at fortælle--først søgende om Ordene og med lange Pavser mellem hvert Minde, siden alt hastigere--om den Tid derovre.

Hvi har den danske HÃ¸iskole samlet sig og indbudt Medborgere til at samles med sig, og det paa en Tid, hvor den ikke engang kan modtage sine GjÃ¦ster i sin egen Hal, i de Omgivelser, der minde om dens eiendommelige daglige Virksomhed, men maa modtage dem paa et Sted, der vÃ¦kker ganske andre Erindringer end HÃ¸iskolens?

Jeg har jo vist dig, saa godt jeg kunde, hvad han har været for mig, -- du veed, at min Kjærlighed holdt sig under den lange Adskillelse, ja tiltrods for, at jeg maatte tro, at hans Følelse havde faaet en anden Charakter -- du saae -- det var det Første, du saae af mig, -- hvorledes selv et stakkels Lexikon kunde give mine sværmeriske Erindringer Næring ved at lære mig Ord af hans Sprog, og sætte mig i den Illusion, at jeg lærte det for at tale det med ham .... Og nogle #Uger# derefter skulde jeg saa være bleven ligegyldig for ham!

Saa læser vi om gamle Venner--vi finder gamle Navne, som bringer Erindringer med sig om--den Tid, som er forbi.... Vi taler om Jer--alle Jer, som udretter noget ude i den store Verden--mens vi sidder i vor Krog--ja, vi har Tid til at ønske godt for Jer og følge, hvad I gjør ... Saadan, naar man selv er kommet til Ro--naar man sidder hen, du, og dog ikke er helt unyttig i sin Krog, saa faar man Tid til at holde af Jer, I Tumlemennesker.-- Hvor mange Gange tror du ikke, jeg har talt om dig derhjemme om Aftenen.