Aabenbaringen 22 1. Og han viste mig Livets Vands Flod, skinnende som Krystal, udvæld de fra Guds og Lammets Trone.
10. Der udsprang en Flod i Eden til at vande Haven, og udenfor delte den sig i fire Hovedstrømme.
Man maa tænke sig en Flod saa bred som Themsen ved London Bro indesluttet af to stejle Bredder, medens dens Vand styrter ned i et Klippebassin næsten en halv Mil nede.
Fru Brandt var i Undertoj og satte Haaret, hele Sovekamret flod af hendes hvide Skorter.
Jack bliver nok bedre saa snart vi naar den friske Flod, der skal føre os tilbage til Kysten.
Jeg glider i en hvid Baad nedad en solbeskinnet Flod, og jeg holder en gylden Frugt, hel og rund, i min Haand.
Medens Mikkel stirrede ud efter Synet fra det tomme vandrende Hav, forekom det ham, at der maatte gaa en stor Flod fra Havet ind til Byen.
Fersk Vand i Overflod leverede den lille Flod i Nærheden.
Deroppe ler den grønne Jord, og Sol forgylder Flod og Hav, mens han den skjønne, lange Dag maa stirre i sin Flammegrav; i Bomuldsskjorten staar han der, halvnøgen, trængt af Røg og Rust, imens en Konge over ham indaander Bjærges frie Pust.
Man maatte da søge at finde den Flod, som havde sit Udløb der hvor de var strandede, og følge den tilbage i Haab om, at træffe paa en eller anden portugisisk Handelsplads eller Plantage.
Den blir et herligt symbol på frugtbarhed og fedme, som en flod, der danner delta, som en so, der får grise.