50 Verber der skal bruges til ordet «hav»

Forst skulde jeg da have mig en Faestemo, og det kan falde vanskeligt nok, naadige Froken, for jeg er meer genegen til Venskab end til Kjaerlighed, troer jeg.

To SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any particular state visit www.gutenberg.org/donate While we cannot and do not solicit contributions from states where we have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition against accepting unsolicited donations from donors in such states who approach us with offers to donate.

Men Moderen sad midt i Sofaen med de to Mahogniskabe for Enden og var saa forfaerdet, at hun maatte have Syltetoj og Tvebakker.... Hun klaedte ogsaa Pigerne ud.

Det er sandt, sagde Zina og vendte sig imod Helene, kunde De have Lyst til at tage min Plads her under min Fraværelse?

Ikke saa snart fik han Færten af at nogen mente at have Krav paa ham, før han benyttede den første Lejlighed til at vise, hvilket Svælg der var imellem dem.

De ved meget godt, Hr. de Talleyrand, at saafremt han havde svaret Dem, vilde De have let i Skægget og ofret ham de samme Tanker som jeg den Bourgogne-Flaske, der er tømt.

To SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any particular state visit www.gutenberg.org/donate While we cannot and do not solicit contributions from states where we have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition against accepting unsolicited donations from donors in such states who approach us with offers to donate.

Han syntes ogsaa at have Lyst til at høre mig fortælle om Grækenland og indbød mig til Middag sammen med Franz.

I vide, at vi have vort Udkomme af dette Arbejde.

Ida svarede noget, og Froken Constance sagde: -Det er jo rigtig dejligt for Froken Schroder at have faaet Dem herud.

Det var vanskelige Tider for Politiken, og Hans Majestæt ønskede helst at have Grev Urne i Nærheden.

"Gladys siger mig, at De skal op i Eftermiddag," sagde Hr. Benfleet; "jeg antager, at De vil have godt af det.

Andrey var alene -- forvirret og urolig -- denne lidenskabelige, hviskende Stemme -- disse glødende Øjne havde i et Nu forandret alt i ham -- de havde vakt hans hede Længsel efter Livet -- Elskov og Lykke--, som han troede helt at have faaet Bugt med.

von Pöllnitz saa' begge Læg-Rundingerne--en Gang igen--tillade os at have Fantasi.... Hr. von Pöllnitz forklarede ikke, hvad han mente.

I det lille Værtshus i Genf, hvor Russerne plejede at have deres Tilhold, nød Helene hurtigt sit beskedne Aftensmaaltid uden som sædvanlig at drikke en Kop Kaffe dertil -- en Luksus, hun ikke havde nægtet sig lige siden den Dag, hun havde faaet sine Elever i Russisk.

Men lykkeligere er hun, om hun forbliver således, som hun er, efter min Mening; men også jeg mener at have Guds Ånd.

Det er en ren Overtro, at man behøver at have noget at tro paa for at være tilfreds.

Thi det gav en egen Styrke at have forsaget.

Uvejret holdt sig hele Ugen og "Pilgrim" strøg afsted gennem det oprørte Hav med en Hastighed, der ikke kunde være mindre end 200 Mil i Døgnet -- men stadig saa man intet Land.

i Aften har han jo givet Lov til, at vi maa have Dands i Præstegaarden, og det uagtet han mener, at det ikke er rigtigt.

men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder.

Jeg erindrer at have set en Kaperbaad bemandet med omtrent tyve Mand, der alle havde været Skibsførere eller Styrmænd fra Kjøbenhavn, men nu af Nød spillede i Kapernes Lotteri, saa vidt jeg husker uden Gevinst.

Da jeg tænkte, at de begge meget gerne vilde have, at jeg skulde blive, rejste jeg mig og sagde Godnat.

I Nærheden af ham sad der en Række Prælater, og paa hver Side skimtede jeg et Hav af Hoveder.

Nu pressede han Haanden mod sin Pande, som om han vilde sprede Hjernens Taager-- Og om mit Hjerte ruller der et Hav, En oprørt Strøm af Ønskers dunkle Bølger-- Og Stemmer raabe-- Han bøjede sig dybere ned og med et pludseligt Slag som for at standse det ubetvingelige Skrig stoppede han Fingrene halvt ind mellem de aabnede Læber.

En af hans Bekendte, der paastod at have sin Viden fra Neergaards Værtsfolk, havde berettet om en tilsløret Dame, der i mange Aar havde besøgt ham, og som efter al Rimelighed var den samme, der Aftenen før Begravelsen havde skaffet sig Adgang til Lighuset og strøet et Væld af Roser over hans Kiste.

Hvor Novembernattens Storme tude, tænker vi paa ham og paa hans Hav; og mens bladløst Poplens Gren derude kaster rædde Skygger paa vor Rude, mindes vi hans Rytmes Gangertrav.

Byen Kingston ligger 3/4 Miil derfra og vi ankrede der, efter i Port Royal -- hvor vi bleve underrettede om Prinds Alberts Død -- at have udvexlet Visiter med det engelske Vagtskib.

17. Derfor, da Gud ydermere vilde vise Forjættelsens Arvinger sit Råds Uforanderlighed, føjede han en Ed dertil, 18. for at vi ved to uforanderlige Ting, i hvilke det var umuligt, at Gud kunde lyve, skulde have en kraftig Opmuntring, vi, som ere flyede hen for at holde fast ved det Håb, som ligger foran os, 19. hvilket vi have som et Sjælens Anker, der er sikkert og fast og går ind inden for Forhænget, 20. hvor Jesus som Forløber gik ind for os, idet han efter Melkisedeks Vis blev Ypperstepræst til evig Tid.

Oprigtig talt, jeg havde rent glemt at have et Spørgsmaal parat.

Samme Morgen havde en bekendt Købmand, hos hvem jeg søgte en Kassererpost, forsikret mig, at han kunde have faaet en Mand hundrede Gange, før jeg kom.

Fru Simonin fordrede, at Charlot skulde have sin gamle Gage.

Hr. Andersen forsøgte at stave den smaa Skrift i Bogen, men erklærede ikke at have Katteøjne.

19. Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.

Man beklagede for Øjeblikket ikke at have Anvendelse for Underet.

Den skikkelige Immanuel Hertz begyndte at faa en særlig Interesse for mig; jeg mindedes, hvorledes Minna altid havde undgaaet at tale om ham, og Stephensens Ytring den foregaaende Aften om Minna og ham syntes, skjøndt fremsat ganske exempelvis, at have Noget bagved sig.

Et Vindpust river Teltforhænget op og viser os det fraadende Hav lige udenfor.

Vilde du maaske have, at jeg skulde vedblive at være den ømme og hengivne Kone?

Ikke for Intet var han jo, som han nok holdt af at fortælle, født paa Absalons Holm, paa selve Slottet, og "døbt med Vand fra Absalons Brønd", og ikke for Intet havde hans Slægt -- en ganske jevn Borgerslægt -- været bosat i Byen saa langt tilbage, at en af hans Forfædre under Kjøbenhavns Beleiring 1659 vidstes at have staaet i Gevær under Gyldenløve og gjort det store Udfald med gjennem Dronningens Have.

Og dette brede Himmelhvælv saavel som mindste Dam, den tavse Skov, det vide Hav, alt er det fyldt af ham.

Et Misgreb vedkjender jeg mig at have begaaet ved i Begyndelsen for strengt at opstille og gjennemføre den Regel ikke at befordre Præster til nye Embeder udover det tresindstyvende Aldersaar, skjøndt en rigtig Tanke laae til Grund, nemlig at den Præst, hos hvem Alderen begynder at gjøre sin Indflydelse gjældende, helst bør blive der, hvor han før har virket med fuld Kraft. --

Men jeg véd ogsaa, at han ikke vilde have det.

Lad Frosten tvinge Hav i Blund til Farvej hjem!

Atter her havde det saaledes været Selviskhedens, det stærke Jeg selv, Jeg i Modsætning til Dig, Jeg over Eder Alle, der havde villet tvinge ham frem til at eie denne Storbedrift for sig selv alene; derfor havde han ikke kunnet finde Rist eller Ro; thi Anger over sin veloverlagte Handling følte den villiefaste Mand ikke; hans nagende Uro havde blot været Mistvivl om ikke at kunne tilstaa sig selv, Bjørnstad fra Fossegaarden, Stormagtsbrynden: ikke at have levet forgjæves, Følelsen af ikke at glide ud i det tomme Rum som en unyttig Ting -- den selvforherligende Ret til at kunne slaa sig paa sin Personligheds Bringe, han, Bjørnstad, Martyren, og svare sig selv dette falske Derfor paa Evighedslivets Hvorfor.

8. Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt; 9. han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk; 10. han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd; 11. Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem; 12. da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.

-- Naa, triste Endeligt, sagde Kleistrup til Hjorth, der siden hin berømte theologiske The lød dette Navn, -- naa, triste Endeligt, hvad vil De helst have idag?

Myrtov tog altid den Forholdsregel aldrig at have Breve hos sig, men ved at undersøge Bøgerne i hans Værelse fandt Politiet paa et enkelt Titelblad hans fulde Navn: Vladimir Myrtov.

Det var umuligt, at han havde kunnet tage fejl af sit Kald -- at han kun skulde have Evne til at se og opfatte som Kunstneren, men ikke den skabende Kraft.

Jeg har vel betalt, det er, hvad du tænker og mener; men tænk om den Aand, der nu tjener, en Dag forandrede Form og blev forbitret, for færd'lig -- et Hav af Ho'der i Storm!

Lignede hun ikke Gretchen, saa lignede jeg forresten endnu mindre Faust, hvad jeg strax viste ved ikke en Gang at have Resoluthed nok til at tilbyde mig som Ledsager.